Brand stk. Energizer 2032 lithiumbatterier i original emballage, egnet til brug og korrekt håndtering under ADR- og farligt gods-regler. Her er der tale om et løst småbatteri (meget småt, men det gør ingen forskel håndteringsmæssigt). Det skal pakkes som løse batterier dvs. i en indvendig emballage og dernæst i en kraftig udvendig emballage.

Batteriet skal være af en 38.3-prøvet type og må ikke være defekt. Bed leverandøren om testresuméet (test summary) efter UN Manual of Tests and Criteria 38.3.5.

Batteriet ligger sikkert i en lille blisterpakke, hvilket er godt. Det er dermed sikret mod kortslutning. Nu skal det bare i en kraftig udvendig emballage dvs. fx en lille papkasse.

Papkassen skal have lithiummærket påsat. Mærket skal være mindst 100 mm x 100 mm. Kræver kolliets størrelse det, må det reduceres til 100 mm bredt x 70 mm højt.

På mærket skal stå UN-nummeret, her “UN 3090”. Der kræves ikke telefonnummer, og mærker med telefonnummer må kun bruges til og med 31. december 2026.

Eksempler

Skal I sende lithiumbatterier?

Har du spørgsmål til en konkret forsendelse, er du velkommen til at ringe på 8181 3481 eller skrive til info@isikkerhed.dk.

Senest fagligt gennemgået 24. september 2026 · Regelgrundlag: ADR 2025 og IMDG-koden Amendment 42-24