Lithiumbatterier sendt som farligt gods
Målgruppe
Ansatte i virksomheder, der sender lithiumbatterier eller udstyr med sådanne batterier i. Det kan fx være forsendelse af håndværktøj, laptops, reservebatterier til værktøj eller mobiltelefoner, powerbanks, dataloggere og andet måleudstyr eller apparatur. Det kan også være større batterier som eksempelvis batterier til plæneklippere, droner, videoudstyr, elcykler og lignende.
Lovgivning og lovkrav
Alle, der medvirker til vej- og søforsendelse af farligt gods, skal uddannes efter IMDG-kodens kapitel 1.3 og ADR Konventionens kapitel 1.3, samt afsnit 1.10.2. Personer, der klargør lithiumbatterier i eller pakket med udstyr til luftfragt efter Section II, skal have modtaget instruktion efter IATA DGR 1.6. Løse lithiumbatterier sendes med fly efter Section IA eller IB, som kræver uddannelse efter IATA DGR 1.5.
Forudsætninger
Kurset er et grundlæggende kursus, der ikke kræver forudgående kendskab til farligt gods, eller særlige sproglige evner.
Kompetencer & kursusmål
Kurset sætter deltageren i stand til at vurdere, hvorvidt et batteri eller noget apparatur kan sendes efter undtagelsesbestemmelserne for vej-, sø- og flytransport, eller om godset skal håndteres efter de normale farligt gods regler.
Kursisten kan pakke og opmærke, samt udarbejde transportdokumentation for vej- og søtransporter af både små og store batterier.
Tilfredsstillende kursusdeltagelse vil gøre deltageren i stand til at udarbejde procedurer og instrukser til virksomhedens ansatte, der håndterer små lithiumbatterier i eller pakket med udstyr, i henhold til kravene i luftfartsbestemmelserne (IATA DGR 1.6), samt sikre opfyldelse af uddannelseskravet i ADR kapitel 1.3 og kapitel 1.10, samt IMDG kodens kapitel 1.3.
Kursusindhold
Kurset er tilrettelagt, så det veksler mellem teori og praktiske opgaver, og har fokus på lithiumbatterier
- Hvad er farligt gods?
- Baggrund og filosofi
- Ansvar og uddannelseskrav
- Ansvarsfordeling og -roller
- Batterityper og -risici
- Identifikation af lithiumbatterier / sikkerhedsdatablad
- Klassificering og UN 38.3-testoversigt
- Ødelagte og defekte batterier, samt returforsendelser
- Vej- og søtransport efter SP188
- Vej- og søtransport som farligt gods herunder udarbejdelse af transportdokument
- Luftfragt efter Section II (batterier i eller pakket med udstyr)
- Krav om højst 30 % ladetilstand for lithiumionbatterier ved luftfragt (løse batterier og batterier pakket med udstyr)
- Respons ved uheld og hændelser med farligt gods
Undervisningsmaterialer
Der udleveres undervisningsmateriale i form af et kompendium, der efterfølgende kan anvendes som opslagsværk i kursisternes daglige virke.
Varighed
Kurset afholdes som et dagskursus.
Kursusbevis
Der udstedes kursusbevis til alle deltagere efter gennemført kursus. Kursusbevis forudsætter tilfredsstillende deltagelse i kurset.
Praktisk info
Dette kursus er et ADR 1.3 basiskursus med fokus på lithiumbatterier. Derudover gennemgås reglerne for små batterier efter særlig bestemmelse 188 ved vej- og søtransport og reglerne for batterier i eller pakket med udstyr efter Section II ved luftfragt.
