Brug for en sikkerhedsrådgiver?

ADR sikkerhedsrådgiver

Normalt kan man regne med, at reglerne bliver mere og mere restriktive når man bevæger sig fra vejtransport til søtransport og videre op i luften til luftfragt. Men når det kommer til kravet om tilknytning af en sikkerhedsrådgiver forholder det sig på en måde lige modsat.

Kravet om sikkerhedsrådgiver finder vi nemlig hverken i IMDG-koden (søtransport) eller ICAO-TI (luftfragt). Det eksisterer indtil videre kun ved ADR (vejtransport) og RID (jernbane do).

Kravet anføres i ADR kapitel 1.8.3:

’Enhver virksomhed, hvis aktiviteter omfatter afsendelse eller transport af farligt gods ad vej eller med sådan transport sammenhængende emballering, læsning, påfyldning eller aflæsning skal udpege en eller flere sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods, der skal bistå med forebyggelse af de risici for personer, værdier eller miljøet, som er forbundet med disse aktiviteter.’

I bekendtgørelse nr. 915 af 26. juni 2025 om vejtransport af farligt gods, der pr. 1. juli 2025 samler de tidligere vejtransport- og sikkerhedsrådgiverbekendtgørelser i ét regelsæt, står kravet om udpegning i § 33 i kapitel 8.

Bekendtgørelsens § 2 oplister de aktiviteter, der ikke i sig selv udløser kravet: transport efter ADR 1.1.3.6, gods der ikke er omfattet af ADR 1.8.3, begrænsede mængder, undtagne mængder og lejlighedsvis aflæsning i land- og skovbrug o.l. Bemærk, at der kan være andre nationale krav i andre ADR-lande.

Kan man være fritaget fra kravet?

Blandt de aktiviteter, der i Danmark ikke kræver en sikkerhedsrådgiver kan nævnes forsendelse af farligt gods emballeret og sendt som begrænset mængde (LQ), som undtaget mængde (EQ) eller forsendelser, der transporteres under frimængden. Men lige så snart en virksomhed bare en enkelt gang om året på en eller anden måde afsender eller transporterer varer over frimængden, så skal der tilknyttes en sikkerhedsrådgiver.

Hvad laver en sikkerhedsrådgiver

Der er i Danmark krav om udpegning af en sikkerhedsrådgiver for alle de virksomheder, der fra tid til anden eller jævnligt transporterer farligt gods over frimængden. Man kan betragte det som en ekstra sikring af mennesker, ejendom og miljø, at virksomheden skal have en person, der er ekstra godt inde i reglerne og som kan facilitere og tilse, at reglerne bliver efterlevet.

Naturligvis er det i sidste ende virksomhedslederens ansvar, at reglerne følges, men den af virksomheden udpegede sikkerhedsrådgiver har ’til hovedopgave, inden for rammerne af de berørte aktiviteter i virksomheden, at anvende alle midler og fremme alle foranstaltninger for at lette udførelsen af disse aktiviteter i overensstemmelse med gældende forskrifter og under de bedst mulige sikkerhedsbetingelser.’

Videre står der i ADR 1.8.3, at

’Rådgiverens opgaver, der tilpasses efter virksomhedens aktiviteter, er navnlig som følger:

– at kontrollere, at reglerne for transport af farligt gods overholdes,

– at rådgive virksomheden i forbindelse med transport af farligt gods, og

– at forestå udarbejdelsen af en årsrapport til virksomhedens ledelse eller eventuelt en lokal offentlig myndighed om virksomhedens aktiviteter i forbindelse med transport af farligt gods; rapporterne opbevares i fem år og stilles til rådighed for de nationale myndigheder på deres anmodning.

Rådgiverens opgaver omfatter derudover især undersøgelse af følgende praksis og procedurer vedrørende virksomhedens aktiviteter i forbindelse med transport af farligt gods’.

Sikkerhedsrådgiveren skal altså gøre alt, hvad der overhovedet er muligt for at få virksomheden til at følge reglerne. Det skal gøres ved at kontrollere virksomheden (tilsynsbesøg, audits), og ved at undersøge eksisterende procedurer og praksis og rådgive og hjælpe virksomheden til korrekt håndtering. Endvidere skal sikkerhedsrådgiveren udarbejde en årsrapport til ledelsen. Denne årsrapport kan betragtes som en slags statusrapport, og giver mulighed for at påvirke ledelsen til at implementere nødvendige sikkerhedstiltag.

Blandt opgaverne i virksomheden er også en kontrol af personalets uddannelsesstatus, fordi uddannelse er et grundelement i sikker transport af farligt gods.

Videre står der i ADR 1.8.3.6, at

’Sker der under en transport, emballering, påfyldning, læsning eller aflæsning foretaget af den pågældende virksomhed en ulykke, som påfører personer, ejendom eller miljøet skade, skal rådgiveren indhente alle relevante oplysninger og forestå udarbejdelsen af en ulykkesrapport til forelæggelse for virksomhedens ledelse eller eventuelt en lokal offentlig myndighed. Rapporten kan ikke træde i stedet for rapporter udarbejdet af virksomhedens ledelse, der måtte være påbudt i medfør af anden international eller national lovgivning.’

I bekendtgørelsen (BEK 915/2025, § 36) står om hændelses- og ulykkesrapporter, at

• § 36. Hvis der sker en hændelse, ulykke eller alvorlig overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse, skal sikkerhedsrådgiveren i den pågældende virksomhed indhente alle relevante oplysninger og forestå udarbejdelsen af en rapport til forelæggelse for virksomheden.

Stk. 2. En hændelses- eller ulykkesrapport, jf. stk. 1, skal foreligge senest 30 dage efter hændelsens eller ulykkens indtræden, dog senest 8 dage i tilfælde af en alvorlig hændelse eller ulykke med dødsfald eller alvorlige personskader.

Det er altså også sikkerhedsrådgiverens ansvar at udarbejde rapporter over uheld og hændelser (nærved-ulykker), så virksomheden kan forbedre eksisterende procedurer og højne sikkerheden.

Det er værd at bemærke, at ADR konventionen også har krav om myndighedsrapportering ved alvorlige uheld og hændelser, men at denne rapport ikke er den samme som sikkerhedsrådgiverens rapport til virksomhedens ledelse. Men som Beredskabsstyrelsen selv skriver på hjemmeside, så er det ikke utænkeligt, at man kan genbruge dele af den ene rapport i den anden.

For at opsummere sikkerhedsrådgiverens arbejdsopgaver:

• Føre tilsyn med, at reglerne for transport af farligt gods overholdes.
• Rådgive virksomheden om transport af farligt gods.
• Undersøge praksis og om nødvendigt indføre procedurer for en lang række forhold af betydning for sikkerheden omkring vejtransport af farligt gods.
• Sikre, at de af virksomhedens medarbejdere, der har opgaver vedrørende vejtransport af farligt gods, har den fornødne uddannelse.
• Sikre, at uheld, hændelser og konstaterede overtrædelser i relation til vejtransport af farligt gods undersøges nærmere og følges op af forebyggende tiltag.
• Indhente alle relevante oplysninger og udarbejde en rapport til din virksomhed, såfremt der sker hændelser eller uheld med tilknytning til virksomheden.
• Udarbejde en årsrapport til ledelsen, der beskriver virksomhedens og rådgiverens aktiviteter i forbindelse med farligt gods i det forløbne år.

Hvem kan virke som sikkerhedsrådgiver

En sikkerhedsrådgiver behøver ikke at være ansat i virksomheden. Mange vælger helt bevidst en ekstern rådgiver. Det har den fordel, at den eksterne rådgiver kan se med helt friske øjne på virksomheden og er helt fri af eventuelle interne person- og interessekonflikter, og således kun udøve sit hverv optimalt.

En anden fordel ved en ekstern rådgiver er, at virksomheden ikke skal sikre, at denne får tid og midler til at holde sig ajour med lovændringer og vedligeholde sin sikkerhedsrådgiver-uddannelse.

Det er nemlig et krav, at sikkerhedsrådgiveren er indehaver af et gyldigt bevis for bestået sikkerhedsrådgivereksamen. Kravene til uddannelsen beskrives nærmere nedenfor.

En intern rådgiver har omvendt den fordel, at vedkommende er en ressourceperson, der alt andet lige er lettere tilgængelig og kan besvare og hjælpe ved akut opståede spørgsmål. Mange virksomheder, der anvender en ekstern rådgiver vælger derfor samtidig at uddanne en eller flere ’superbrugere’ eller ’fyrtårne’ eller hvad man nu vælger at kalde personer, der besidder en over gennemsnittet viden om farligt gods.

Virksomheden skal udpege sikkerhedsrådgiveren skriftligt og senest 30 dage efter udpegelsen sende oplysninger om rådgiveren til Færdselsstyrelsen via digital selvbetjening på virk.dk. Ændringer skal også meddeles Færdselsstyrelsen, og en sikkerhedsrådgiver kan selv afmelde sig, når hvervet ophører (§§ 33 og 34 i bekendtgørelse nr. 915 af 26. juni 2025).

Hvordan bliver man sikkerhedsrådgiver?

Uddannelse og eksamen

For at varetage hvervet som sikkerhedsrådgiver skal man være i besiddelse af et gyldigt bevis for bestået sikkerhedsrådgivereksamen.

Beviset udstedes til personer, der ved en eksamen har dokumenteret færdigheder inden for de emner, der er angivet i ADR kapitel 1.8.3.11

(a) Kendskab til de forskellige konsekvenser, som en ulykke med farligt gods kan få, og kendskab til de vigtigste ulykkesårsager.

(b) Reglerne for den benyttede transportform i national lovgivning, internationale konventioner og aftaler, særligt vedrørende:

• klassificering af farligt gods (fremgangsmåden for klassificering af opløsninger og blandinger, strukturen i stofopregningen, klasser af farligt gods og principperne for klassificering heraf, de transporterede farlige stoffers og genstandes art, de fysiske/kemiske og toksikologiske egenskaber),
• generelle emballeringsvilkår, herunder vilkår for tanke og tankcontainere (typer, tankkoder, mærkning (påskrifter, faresedler og orangefarvede skilte), fremstilling, førstegangsprøvning og periodisk prøvning),
• påskrifter og faresedler (på kolli), påsætning og fjernelse af faresedler og orangefarvede skilte (på køretøjer),
• angivelser i transportdokumentet (obligatoriske oplysninger i transportdokumentet),
• afsendelsesform, forsendelsesbegrænsninger (vognladningsgods, bulktransport, transport i IBC’s, containertransport, transport i faste eller aftagelige tanke),
• befordring af passagerer,
• forbud mod og forsigtighedsregler i forbindelse med sammenlæsning,
• separation af stoffer,
• begrænsning af de transporterede mængder og fritagne mængder,
• håndtering og stuvning (emballering, påfyldning, læsning og aflæsning (fyldningsgrad), stuvning og separation),
• rengøring og/eller udluftning før emballering, påfyldning, læsning og efter aflæsning,
• mandskabets uddannelse,
• dokumenter, der skal forefindes på køretøjet (transportdokumenter, skriftlige anvisninger, godkendelsesattest for køretøjet, kursusbevis for køretøjets fører, kopi af eventuelle afvigelser (f. eks. særaftaler), andre dokumenter),
• skriftlige anvisninger (anvendelse af instrukserne og mandskabets beskyttelsesudstyr),
• opsynsforpligtelser (parkering),
• regler og restriktioner vedrørende kørsel,
• forsætligt eller uforsætligt udslip af forurenende stoffer og krav til transportudstyret.

Eksamensbevis udstedt af andre ADR-landes myndigheder gælder i Danmark med de begrænsninger, der måtte følge af beviset.

Beredskabsstyrelsen er eksamensmyndighed. Styrelsen fastsætter de nærmere bestemmelser for eksamen og udsteder og fornyer beviser (§ 40 i bekendtgørelse nr. 915 af 26. juni 2025).

Når man har bestået sikkerhedsrådgivereksamen udstedes og tilsendes et bevis herpå, der er gyldigt i 5 år. Bevisets gyldighed kan forlænges for en ny 5-årig periode, såfremt sikkerhedsrådgiveren inden for det sidste år før bevisets udløbsdato har bestået en repetitionseksamen. Den nye gyldighedsperiode skal påføres beviset, og skal begynde ved bevisets udløbsdato.

Eksamensdatoer og –steder

I Danmark er det Beredskabsstyrelsen, der håndterer det praktiske omkring afvikling af eksamener.

Der udbydes tre eksamenstyper: grundlæggende eksamen, repetitionseksamen og udvidelseseksamen (hvis beviset skal udvides til yderligere en transportform, vej eller jernbane).

Den grundlæggende eksamen består af en multiple choice prøve og en case-opgave. Denne eksamen er til førstegangseksaminander eller, hvis man missede muligheden for at gå til fornyelseseksamen inden det gamle bevis udløb (altså mere end fem år siden senest beståede eksamen)

Repetitionseksamen består alene af en multiple choice eksamen, og kan tages af uddannede sikkerhedsrådgivere i besiddelse af et gyldigt sikkerhedsrådgiverbevis.

Beredskabsstyrelsen afholder i samarbejde med Trafikstyrelsen grundlæggende eksamen to gange om året (maj og november) i Kolding. Gebyret reguleres løbende og udgør ca. 4.400 kr. for grundlæggende eksamen og ca. 2.000 kr. for repetitions- og udvidelseseksamen.

På Beredskabsstyrelsens hjemmeside kan man se kursussteder og kursusdatoer

Eksamensforberedende kursus

Eksamen har ry for at være hård, og derfor vælger mange at deltage på et eksamensforberedende kursus før selve eksamen. Dette er på ingen måde et lovkrav, men kan stærkt anbefales. Ikke mindst når det gælder den grundlæggende eksamen. Beredskabsstyrelsen offentliggør ikke længere beståelsesprocenter, men historisk har langt de fleste bestået Del a, som er multiple choice-delen, mens kun omkring 60 % har bestået Del b, som er case-delen. Tabellen herunder er fra 2018. Beståelseskravet er at bestå både Del a og Del b.

Historisk har det altså groft sagt kun været omkring 60 % af eksaminanderne, der bestod og efterfølgende kunne kalde sig eksaminerede sikkerhedsrådgivere.