Over 80 % af de hændelser med farligt gods, som blev rapporteret til IATA i første halvår 2025, handlede om gods, der var udeklareret eller skjult. Det oplyser IATA i en pressemeddelelse fra 24. september 2026. Samme dag udgav organisationen en white paper om sikkerhed i fragtkæden, som beskriver, hvordan problemet kan løses.
Hvilke varer drejer det sig om?
Lithiumbatterier, e-cigaretter, parfume og aerosoler (spraydåser) går igen i IATA’s opgørelse. Det er almindelige forbrugsvarer, som ofte sendes som generel fragt, uden at nogen har tjekket, om de er farligt gods.
White paperet deler problemet op i tre typer. Udeklareret gods er farligt gods, der slet ikke er angivet som farligt. Fejldeklareret gods er angivet, men med forkerte oplysninger, fx forkert UN-nummer eller emballagegruppe. Den tredje type er gods, som bevidst bruges til at skade, og her henviser IATA til hændelserne i Europa i 2024 med brandbomber sendt som fragt.
Screening i lufthavnen løser ikke opgaven alene
Nogle myndigheder og brancheaktører har foreslået at bruge lufthavnenes sikkerhedsscreening som det primære værn mod udeklareret farligt gods. IATA advarer mod at lægge opgaven dér alene. Røntgenudstyr, algoritmer og uddannelse af screenere er primært udviklet til at finde våben og sprængstof.
Hertil kommer, at store, tunge eller tætte forsendelser kan være svære eller umulige at screene effektivt. Flere opgaver til screeningen uden ekstra ressourcer og uddannelse kan ifølge IATA give flere falske alarmer, højere omkostninger og forsinkelser.
IATA anbefaler kontrol i flere lag
IATA foreslår, at farligt gods fanges så tidligt i kæden som muligt, og at hvert led tager sin del af ansvaret:
- Myndigheder bør styrke tilsyn og håndhævelse.
- Producenter og onlinemarkedspladser bør identificere farligt gods korrekt og give præcise produktoplysninger.
- Afsendere, speditører og postvirksomheder bør styrke uddannelse og modtagekontrol og bruge kunde- og forsendelsesdata til at finde forsendelser med høj risiko.
- Flyselskaber og handlingselskaber bør styrke kontrollen før lastning.
- Lufthavne bør forbedre koordinering og deling af oplysninger.
Afsenderen kender varen bedst
White paperet peger på afsenderen som et af de vigtigste led, fordi det er afsenderen, der har mest viden om varen. Mange afsendere sender produkter, hvor det farlige gods kun er en del af forsendelsen. IATA nævner tøris ved medicin, temperaturloggere med lithiumbatterier og reservedele til biler med airbags.
Webshops og detailhandlere opfordres til at gennemgå deres produkter for farligt gods, før varerne sættes til salg. IATA fremhæver powerbanks, løse batterier, elektronik, spraydåser, kosmetik, maling og rengøringsmidler, som ofte dukker op ved fund af udeklareret gods.
Hvad betyder det for danske afsendere?
Kravene til afsenderen er de samme som før. Når farligt gods sendes med fly, skal det klassificeres, pakkes, mærkes og deklareres efter IATA Dangerous Goods Regulations (DGR), og de medarbejdere, der håndterer det, skal være uddannet. White paperet er et signal om, at IATA forventer mere kontrol tidligt i kæden, og at myndighederne opfordres til at føre mere tilsyn.
Vi anbefaler, at I gennemgår jeres vareliste for produkter med batterier, spraydåser, parfume, maling og lignende, og tjekker, at de bliver klassificeret korrekt, før de sendes med fly. Tjek også, at de medarbejdere, der pakker og booker forsendelser, har den uddannelse, der kræves.
Sender I lithiumbatterier, kan I læse om IATA’s nye vejledninger for lithium- og natriumbatterier eller se vores kursus i forsendelse af lithiumbatterier. Har I spørgsmål til jeres egne forsendelser, er I velkomne til at kontakte os.
Kilder
- IATA, pressemeddelelse 24. september 2026: Cargo Screening Alone Cannot Solve Undeclared Dangerous Goods Risk
- IATA, white paper (version 1, 24. september 2026): Safety and Security in the Cargo Supply Chain (PDF)
