Alt du skal vide om ADR transportdokumentet!

Lastbil chauffør med styr på sit transportdokument

Alle transporter af farligt gods skal som udgangspunkt ledsages af et transportdokument, der beskriver varernes farlige egenskaber. Dokumentet er chaufførens og redningsberedskabets værktøj til hurtigt at orientere sig om lastens indhold og reagere derpå.

Det er afsenderens pligt at udarbejde transportdokumentet, samt informere transportøren herom, og det er chaufførens pligt at sammenholde og kontrollere det læssede gods mod transportdokumentet. Det er endvidere chaufførens pligt at orientere sig i de skriftlige anvisninger ud fra de læssede varers fareegenskaber, så der sikres en hurtig og korrekt reaktion i tilfælde af en ulykke.

I det følgende behandles kravene til en vejtransportdokument, men alle transportformerne (vej, bane, sø, fly) bygger på samme anbefalinger, og kræver transportdokumenter efter mere eller mindre sammenlignelige regler. Der er dog væsentlige forskellige – kontakt os, hvis I har behov for hjælp og vejledning!

Hvornår kræves der et transportdokument?

I udgangspunktet skal dokumentet medbringes ved alle transporter af farligt gods, men i nogle tilfælde kan det undlades fx:

  • Vejtransport udelukkende af kolli emballeret og sendt som ’begrænset mængde’ (også kaldet Limited Quantity eller LQ)
  • Vejtransport udelukkende af kolli emballeret og sendt som ’undtaget mængde’ (også kaldet Excepted Quantity eller EQ)
  • Transport efter undtagelserne i 1.1.3.1 (det er fx privatpersoners transport, ’håndværkerreglen’, nødtransporter mfl.)

Bemærk, at frimængdekørsel kræver transportdokument!

Hvem må udarbejde et transportdokument?

Det er normalt afsender, der står for at udarbejde dokumentet, men afsender må gerne lade tredjepart stå herfor. Der er krav om, at vedkommende, der får tjansen har gennemført et ADR 1.3 basiskursus eller opnået tilsvarende viden på anden vis.

Skal der underskrift på?

Nej, der er faktisk ikke krav til, at dokumentet skal underskrives. I hvert fald ikke så længe vi snakker ren vejtransport. Men det ser da mere professionelt ud med en sirlig underskrift!

Skal det udskrives på papir?

Nej, det ”er tilladt at anvende elektronisk databehandling (edb) eller elektronisk dataudveksling (EDI) som hjælpemiddel eller i stedet for papirdokumentation, forudsat at procedurerne i forbindelse med registrering, lagring og behandling af elektroniske data opfylder de juridiske krav med hensyn til bevisværdi og datatilgængelighed under transporten mindst lige så effektivt som papirdokumentation.”

Teksten skal forstås således, at afsender gerne må sende transportdokumentet elektronisk til trnasportør, og at chaufføren gerne må have det fx på en tablet i førerhuset forudsat, at det kan godtgøres, at man altid er i stand til at tilgå dokumentet. Tablet’en må altså ikke løbe tør for strøm eller være afhængig af mobildækning for at se dokumentet.

 

Kan man hente en skabelon?

Ja, der er flere speditører, der leverer skabeloner til dokumentet, men det er faktisk ikke nødvendigt. Der er nemlig slet ikke krav til, hvordan dokumentet skal se ud – kravene går udelukkende på, hvilket indhold der skal være i dokumentet.

https://www.fragt.dk/media/1486/adr-transportdokument-farligt-gods2.pdf

Må man skrive det i hånden?

Ja, det må du gerne, hvis du har en pæn håndskrift, for ’de krævede oplysninger i et transportdokument skal være læselige.’

Hvilke sprog skal det skrives på?

Dokumentet skal foreligge på

  • Afsenderlandets officielle sprog
  • Plus enten engelsk, tysk eller fransk efter eget valg
  • En bilateral aftale Danmark, Norge og Sverige imellem tillader brug af bare dansk, svensk eller norsk forudsat transporten kun foregår indenfor og imellem disse lande)

Hvis afsenderlandet har to officielle sprog (Belgien) er det nok at anvende det ene af dem, og hvis afsenderlandets officielle sprog er enten tysk, engelsk eller fransk behøver man naturligvis ikke gentage ordlyden.

Eksempler:

  • Danmark – Norge: Egentlig skulle dokumentet udarbejdes på dansk og fx engelsk, men fordi der eksisterer den bilaterale aftale er det tilstrækkeligt at udarbejde det på dansk. Man måtte også skrive det på svensk eller norsk, men altså..
  • Danmark – Tyskland: Her skal dokumentet være på dansk, samt enten engelsk, tysk eller fransk efter eget valg. Mon ikke de fleste vælger dansk og engelsk.
  • Danmark – Italien: Her skal dokumentet være på dansk, samt enten engelsk, tysk eller fransk efter eget valg. Mon ikke de fleste vælger dansk og engelsk.
  • Italien – Danmark: Her skal dokumentet være på italiensk, samt enten engelsk, tysk eller fransk efter eget valg. Italiensk og fransk er fint.
  • Tyskland – Frankrig: Her skal dokumentet være på tysk og eftersom tysk er et af de tre nævnte tillægssprog er det nok bare at skrive det på tysk.

Hvem skal have dokumentet?

Afsender skal overlevere transportøren oplysninger og data på en sporbar måde fx ved at booke forsendelsen i et særligt system online, eller ved at sende en mail med oplysningerne. Normalt udleveres transportdokumentet til chaufføren sammen med lasten.

Hvor mange eksemplarer?

Hvis der er tale om et mindre parti varer, der gerne må sammenlæsses på bilen, er det tilstrækkeligt med et enkelt dokument.

Hvis varerne ikke må sammenlæsses (der må fx ikke være eksplosiver og andet farligt gods, eller giftige stoffer og fødevarer på samme bil) skal der udarbejdes forskellige dokumenter eller en kopi af sammen dokument.

Hvis en forsendelse på grund af sin størrelse ikke kan læsses på et enkelt køretøj, skal der udfærdiges mindst lige så mange særskilte dokumenter eller kopier af dokumentet, som der er køretøjer (”transporterende enheder”).

Vi ser ofte, at man udleverer transportdokumentet i to eksemplarer bare, så man har et ekstra skulle det ene gå tabt.

Hvad skal der stå i dokumentet?

Det kræver et lidt længere svar, for der er rigtig mange særtilfælde, hvor der skal supplerende oplysninger ud over de grundlæggende obligatoriske. Der er supplerende krav ved transport af affald, eksplosiver herunder fyrværkeri, selvnedbrydende stoffer, polymeriserende stoffer, organiske peroxider, tomme emballager, radioaktiver, køretøjer, der skal rengøres og flere andre. For oplysninger og vejledning om disse bedes I kontakte jeres sikkerhedsrådgiver – eller kontakt os, så kigger vi på det!

Efter nedenstående genemgang vises et par eksmepler på indholdet.

Grundlæggende skal dokumentet indeholde følgende oplysninger om hele forsendelsens indhold af farligt gods:

  1. Bogstaverne “UN” efterfulgt af UN-nummeret.
  2. Den officielle godsbetegnelse, eventuelt (se 3.1.2.8.1) suppleret med den tekniske betegnelse i parentes (se 3.1.2.8.1.1) i overensstemmelse med 3.1.2.
  3. Særligt
    • Ved stoffer og genstande i klasse 1: klassifikationskoden i kolonne (3b) i tabel A i kapitel 3.2. Hvis der i kolonne (5) i tabel A i kapitel 3.2 er angivet andre faresedler end 1, 1.4, 1.5 og 1.6, skal disse numre anføres i parentes efter klassifikationskoden.
    • Ved radioaktive stoffer i klasse 7: klassenummeret “7”. Anm.: Mht. radioaktive stoffer, der frembyder en sekundær fare, se også den særlige bestemmelse 172.
    • Ved lithiumbatterier med UN-nr. 3090, 3091, 3480 og 3481: klassenummeret “9”.
    • Ved andre stoffer og genstande: de faresedler, der er angivet i kolonne (5) i tabel A i kapitel 3.2, eller i henhold til en særlig bestemmelse i kolonne (6). Når der er angivet flere faresedler, anføres alle numre efter det første i parentes. Ved stoffer og genstande, hvor der ikke er angivet en fareseddel i kolonne (5) i tabel A i kapitel 3.2, skal klassen for disse i henhold til kolonne (3a) anføres i stedet for.
  4. Stoffets emballagegruppe, hvis en sådan er tildelt, eventuelt sammen med bogstaverne “PG” (f.eks. “PG II”) *) eller forkortelsen for ordet “emballagegruppe” på det anvendte sprog ifølge 5.4.1.4.1. Mht. radioaktive stoffer hørende til klasse 7 med en sekundær fare, se den særlige bestemmelse 172 (d) i kapitel 3.3.
  5. Såfremt den er tildelt, koden for tunnelrestriktion som anført i kolonne (15) i tabel A i kapitel 3.2 med store bogstaver i parenteser. Koden for tunnelrestriktion behøver ikke anføres i transportdokumentet, hvis det på forhånd vides, at transp orten ikke kører gennem en tunnel med restriktioner for transport af farligt gods.
  6. Hvis et stof i klasse 1-9 opfylder klassifikationskriterierne i 2.2.9.1.10, skal transportdokumentet tillige indeholde angivelsen “MILJØFARLIGT” eller “MARINE POLLUTANT/MILJØFARLIGT”.
  7. Antallet af kolli og en beskrivelse af dem, når det er relevant. UN-emballagekoder må kun bruges som supplement til beskrivelsen af kolliets art (f.eks. en kasse (4G)). Angivelse af antal, type og kapacitet af hver indvendig emballage inden i den ydre emballage i en kombinationsemballage, er ikke påkrævet.
  8. Den samlede mængde af hver type farligt gods, hvis UN-nummer, officielle godsbetegnelse eller eventuelt emballagegruppe adskiller sig fra de andres (angivet som volumen, bruttovægt eller nettovægt, alt efter hvad der er relevant).
  9. Ved frimængdekørsel skal den samlede mængde farligt gods i hver transportkategori anføres
  10. For farligt gods i maskiner og udstyr skal den angivne mængde være den samlede mængde farligt gods indeholdt heri i kg eller liter.
  11. Afsenderens navn og adresse.
  12. Modtagerens eller modtagernes navn og adresse.
  13. En erklæring i medfør af en eventuel særaftale.

De krævede oplysningers placering og rækkefølge i transportdokumentet er valgfri, dog skal (1), (2), (3), (4) og (5) fremstå i denne rækkefølge uden andre oplysninger mellem dem, med forbehold af bestemmelserne i ADR. Eksempler på sådanne beskrivelser af tilladt farligt gods er:

  • “UN 1098 ALLYLALKOHOL, 6.1 (3), I (C/D)” eller
  • “UN 1098 ALLYLALKOHOL, 6.1 (3), PG I (C/D)”

Afsenderen skal i transportdokumenterne også angive eventuelle dispositioner, der skal træffes af transportøren. Angivelsen skal være på de sprog, der skønnes nødvendige af transportøren eller de berørte myndigheder, og skal mindst omfatte følgende oplysninger:

  1. Supplerende krav vedrørende pålæsning, stuvning, transport, håndtering og aflæsning af kolliet, den ekstra ydre emballage eller containeren, herunder særlige bestemmelser vedrørende stuvning med henblik på sikker varmeafgivelse (se særlig bestemmelse CV33 (3.2) i 7.5.11), eller en angivelse af, at sådanne krav ikke er relevante.
  2. Restriktioner for transportform eller køretøjstype og eventuelle nødvendige ruteforskrifter.
  3. Nødforanstaltninger i forbindelse med forsendelsen.

 

Er der særlige krav til fyrværkeri?

Ja, det er der! Der skal bl.a. også anføres

  • Den samlede nettovægt i kg af det eksplosive indhold af hvert stof eller hver genstand med et UN-nummer, der adskiller sig fra de andres.
  • Den samlede nettovægt i kg af det eksplosive indhold af alle stoffer og genstande, som er omfattet af transportdokumentet.
  • Ved transport af fyrværkeri med UN-nummer 0333, 0334, 0335, 0336 og 0337 skal transportdokumentet indeholde angivelsen: “Klassificering af fyrværkeri foretaget af den kompetente myndighed i XX med fyrværkerireferencen XX/YYZZZZ.” Klassificeringsgodkendelsesattesten behøver ikke ledsage forsendelsen, men skal af afsenderen gøres tilgængelig for transportøren eller den kompetente myndighed med henblik på kontrol. Klassificeringsgodkendelsesattesten eller en kopi af denne skal foreligge på et sprog, som er officielt i afsenderlandet, samt, hvis dette sprog ikke er tysk, engelsk eller fransk, på tysk, engelsk eller fransk.

Må der også stå ikke farligt gods varer i dokumentet?

Ja, det må der gerne. Det er gods stil at liste det farlige gods først (sådanne krav findes ex ved sø og luftfragt), men det er ikke et krav. Hvis man medbringer gods, der kunne mistænkes for at være farligt gods, men ikke er det, kan man angive dette i transportdokumentet, f.eks. “Ikke gods i klasse….”

Skal man medbringe transportdokument til diesel eller benzin?

Ja, benzin og diesel er farligt gods helt på linje med andre varer, så med mindre man kører efter en af undtagelserne, så skal der medbringes transportdokument for diesel og benzin. Et lille smut hen på benzinstationen for at fylde en jerrican og så returnere til virksomheden kræver dermed et transportdokument (og ildslukker og basisuddannelse og mærkning med farsedler). Med mindre altså, at benzinen skal bruges af chaufføren selv umiddelbart efter til udførelse af hans arbejde.

Hvad er forskellen på et transportdokument og et DGD?

Et DGD er slang for et transportdokument til luftfragt, der rettelig hedder et Shipper’s Declaration for Dangerous Goods”. Nogle gange kaldes et transportdokument til vejtransport for et ADR brev.

Hvad er et multimodaldokument?

Sådan betegner man et transportdokument, der kan anvendes til to transportformer; typisk til både vej- og søtransport eller til vej- og luftfragt.

ADR tillader nemlig, at man eksempelvis benytter dokumentet fra søtransporten til køreturen til og fra færgen. Dette dokument vil typisk kun være på engelsk, og det er jo ikke nok i henhold til ADR-reglerne. Men det er det jo så alligevel.. Det eneste krav ADR stiller er, at man husker at tilføje ADR-specifikke oplysninger som fx tunnelrestriktionskoder eller mængder i transportkategorier ved frimængdekørsel..

 

Må transportdokumentet være en del af fragtbrevet eller følgesedlen?

Ifølge ADR må transportdokumentets oplysninger gerne være indeholdt i et dokument, der allerede er krævet i medfør af andre gældende regler. Vi ser ofte eksempler på følgesedler, hvor varelinje 2 anvendes til at anføre UN-nummer og stofnavn, fareklasse og emballagegruppe etc. Det er helt fint, så længe informationen fremgår tydeligt og i den rækkefølge det er krævet.

Der har for nylig været et eksempel på en dansk kunde, der fik en bøde i Belgien for i CMR fragtbrevet blot at henvise til vedhæftede transportdokument, hvilket har været almindelig praksis i lang tid, men måske ikke holder for en rigid tolkning af CMR loven. CMR loven fortæller i §7 litra f, at ” Fragtbrevet skal indeholde følgende oplysninger m.v.:” ” den sædvanlige betegnelse for godsets art og indpakningsmåde, ved farligt gods den almindeligt anerkendte betegnelse,”.

 

Har du et godt spørgsmål?

Vi svarer gerne på dine spørgsmål om farligt gods! Mange spørgsmål kan hurtigt klares over telefonen eller mail, og så koster det ikke noget. Hvis vi skal tænke lidt over svaret, og måske hive bøgerne frem for at slå reglerne efter, så giver vi dig naturligvis besked, så du selv kan beslutte om du ønsker, at vi skal gå videre med sagen.

Vidste du i øvrigt, at vi har et rigtig attraktivt tilbud til små selvstændige vognmænd, der skal have tilknyttet en sikkerhedsrådgiver? Ring 8181 3481 eller benyt kontaktformularen, hvis du vil høre mere herom!

 

Grundet travlhed kan vi desværre ikke garantere dag-til-dag levering i november og december.. Forvent 2-3 dages leveringstid (eller kontakt os, hvis det er mere presserende). Luk