Opdatering ADR 2019:
CLP-piktogrammer må kun vises på transportkolli, hvis de indgår som del af en komplet CLP-etiket (signalord, P,H-sætninger, producentoplysninger etc.).
ADR 5.2.1 Anmærkning:
“I overensstemmelse med GHS skal et GHS-piktogram, der ikke er påkrævet i henhold til ADR, kun vises under transport som en del af en fuldstændig GHS-fareseddel og ikke alene (se GHS 1.4.10.4.4).”
Hvad er CLP
CLP-forordningen er EU’s implementering af det globale harmoniseringssystem (GHS). CLP-forordningen opstiller reglerne for klassificering, mærkning og emballering af kemiske produkter i EU. CLP-forordningen afløser de nu udgåede stof- og præparatdirektiver. CLP skal sammen med REACH (et andet EU direktiv) sikre, at vi som forbrugere og ansatte ikke bliver udsat for farlige kemikalier. Mere lavpraktisk oplever vi derfor CLP-reglerne i form af de nye kemikalie-faresymboler, der optræder på alt fra opvasketabs til spraydåser og (visse typer) sprinklervæske.
En vigtig ændring med CLP er, at kriterierne for at klassificere en vare som eksempelvis giftig, brandfarlig eller miljøfarlig nu er sammenfaldende med transportreglernes klassificeringskriterier. Og samtidig introducerer CLP disse nye faresymboler, der ligner transport-faresedlerne meget mere end de tidligere orange arbejdsmiljø faresedler gjorde.
Alt i alt gør CLP-reglerne, at de nye kemikalieetiketter ligner transportmærkningen meget mere. Hvis en vare er giftig at bruge, vil den næsten uden undtagelse også være giftig at transportere og dermed farligt gods. Og den vil i begge tilfælde være mærket med det velkendte dødningehoved.
De mange sammenfald arbejdsmiljø- og transportreglerne imellem gør også, at der helt naturligt opstår den tanke, om man da ikke kunne spare et par farepiktogrammer væk? Er det virkelig nødvendigt at klistre endnu et dødningehoved oven på arbejdsmiljø-dødningehovedet når man skal sende dunken med gift..?
Hvilke krav er der til CLP etiketten?
CLP stiller i artikel 17 til 34, samt kapitel 1.2.1 i bilag I en række regler både for udformning og indholdselementer af etiketten, samt hvilke undtagelser der kan gøres for eksempelvis små emballagestørrelser.
Overordnet skal etiketten indeholde
- navn, adresse og telefonnummer på leverandøren(erne)
- Angivelse af mængden i emballagen, medmindre denne mængde er angivet andetsteds på emballagen
- produktidentifikatorer (”navn”)
- hvis relevant, farepiktogrammer
- hvis relevant, signalord (”FARE” eller ”ADVARSEL”)
- hvis relevant, faresætninger (også kendt som H(azard)-sætninger)
- hvis relevant, passende sikkerhedssætninger (også kendt som P(recaution)-sætninger)
- hvis relevant, et felt til supplerende oplysninger
Etiketten skal være skrevet på det eller de officielle sprog i den eller de medlemsstater, hvor stoffet eller blandingen markedsføres, medmindre andet fastsættes af den eller de berørte medlemsstater. Leverandører kan anvende flere sprog i deres mærkning, end der kræves af medlemsstaten, forudsat at 
de samme oplysninger findes på alle de anvendte sprog.
Farepiktogrammerne skal have form af et kvadrat stillet på en af spidserne. De skal have et sort symbol på en hvid bag
grund og en rød indramning, der er tilstrækkelig bred til at være klart synlig.
Hvert farepiktogram skal dække mindst en femtendedel af den del af etikettens overflade, der som minimum er afsat til de overordnede oplysninger. Hvert farepiktograms minimumsareal må ikke være mindre end 1 cm2. Afhængig af emballagens størrelse er mindstemålene for både etiketten og hvert enkelt faresymbol som anført i Tabel 1.3 8se billedet)
Kan transport-piktogrammer erstatte CLP-faresymboler?
I CLP-forordningens artikel 33 beskrives den omstændighed, hvor en vare både er farligt gods og farlig at anvende.
Der skelnes mellem
- ydre emballage
- indre emballage og
- enkeltpakker
Begreberne kan oversættes til transportreglernes definition af indvendig og udvendig emballage i en kombinationsemballage, samt en enkeltemballage.
Der har tidligere været uklarhed om, hvorvidt ’overpacks’ skulle opfattes som ydre emballage, men med den seneste Guidance vejledning er der ryddet op i denne forvirring.
CLP fortæller, at
Hvis et kolli består af en ydre og en indre emballage samt en eventuel mellememballage, og den ydre emballage opfylder mærkningskravene i henhold til reglerne for transport af farligt gods, skal den indre emballage og en eventuel mellememballage mærkes i henhold til denne forordning. Den ydre emballage kan også mærkes i henhold til denne forordning. Hvis det eller de farepiktogrammer, der kræves i henhold til denne forordning, vedrører samme fare som i reglerne for transport af farligt gods, behøver det eller de farepiktogrammer, der kræves i henhold til denne forordning, ikke optræde på den ydre emballage.
Det betyder oversat, at ønsker man at sende nogle dunke med acetone pakket i en papkasse og sendt enten som begrænset mængde eller som en klasse 3 forsendelse, så skal hver dunk med acetone naturligvis mærkes med CLP-etiketten. Samtidig skal papkassen mærkes efter transportbestemmelserne, fordi acetone jo er farligt gods (UN 1090). Det kan afhængig af mængden være med begrænset mængde symbolet eller den røde klasse 3 label.
Hvis man ønsker det må papkassen også mærkes med CLP-etiketten, men det er altså ikke et krav (der står ’kan’). Og, hvis man mærker papkassen med CLP-etiketten, og man sender papkassen som klasse 3 farligt gods, så har man lov at lade den røde klasse 3 label (i str. 10 x 10 cm) erstatte det (ofte meget mindre) rød/hvid/sorte CLP-faresymbol.
For kombinationsemballager, der sendes som farligt gods er det ikke særligt attraktivt for afsender at mærke den udvendige emballage med andet end transportmærkningen.
Hvis et kollis ydre emballage ikke skal opfylde mærkningskravene i henhold til reglerne for transport af farligt gods, skal både den ydre og en eventuel indre emballage, inklusive en eventuel mellememballage, mærkes i henhold til denne forordning. Hvis den ydre emballage gør det muligt klart at se mærkningen på den indre emballage eller mellememballagen, behøver den ydre emballage dog ikke at være mærket.
Næste afsnit vedrører de tilfælde, hvor en vare er CLP-klassificeret, men ikke er farligt gods. Det kunne for eksempel være en masse rengøringsmidler, der er enten lokalirriterende (udråbstegn) eller ætsende (fordi de forårsager alvorlige øjenskader). Sådanne produkter er ikke i sig selv farligt gods, og derfor skal en mellem eller- ydre emballage have gentaget CLP-etiketterne udenpå.
Bemærk dog, hvordan der længere nede skelnes mellem overpack/transportemballage og CLP’s ydre emballage. Der er ikke krav om CLP-etiketter på rene transportemballager!
Enkeltkolli, der opfylder mærkningskravene i henhold til reglerne for transport af farligt gods, skal mærkes både i overensstemmelse med denne forordning og reglerne for transport af farligt gods. Hvis det eller de farepiktogrammer, der kræves i henhold til denne forordning, vedrører samme fare som i reglerne for transport af farligt gods, behøver det eller de farepiktogrammer, der kræves i henhold til denne forordning, ikke forekomme
Sidste afsnit er nok interessant, for her er der tale om enkeltemballager (ex en UN-godkendt dunk med et produkt, der både er arbejdsmiljø-reguleret og farligt gods). I dette tilfælde skal dunken mærkes både for arbejdsmiljø med CLP-etiketten, og klargøres til transport med faresedlerne og UN-nummer, samt eventuelt stofnavn. I dette tilfælde kan man som afsender undlade overhovedet at medtage de CLP-faresymboler, der også indikeres i transportsymbolerne.
Hvis vi har en UN-godkendt dunk med 20 liter acetone, kan vi fremstille en CLP-etiket, hvor faresymbolet for brandfare erstattes med fareseddel 3 for brandfarlig væske. De øvrige elementer i CLP-etiketten skal fortsat medtages, og man skal også huske at få plads til UN-nummer.
I CLP Guidance dokumentet findes en skematisk fremstilling af kravene
CLP-forordningen fastsætter generelle emballeringsstandarder for leverandører med henblik på at sikre, at levering af farlige stoffer og blandinger er sikker. I henhold til CLP forstås ved “emballage” “en eller flere beholdere og andre dele eller materialer, der er nødvendige for, at beholderen kan udfylde sin funktion som transportbeholder og andre sikkerhedsfunktioner”. Dette betyder, at emballeringen af et stof eller en blanding kan bestå af flere lag, f.eks. en flaske og en karton.
CLP-bestemmelserne gælder for alle lag af emballage, der bruges i forbindelse med leverancer. Enhver yderligere emballage kan derefter være omfattet af definitionen i transportlovgivningen: “Den udvendige beskyttelse i en kombinationsemballage eller sammensat emballage samt eventuelle absorberende materialer, pakningsmaterialer og andre elementer, der kræves for at modtage og beskytte indvendige beholdere eller indvendige emballager”.
Funktionen af yderemballage, som opfylder denne definition, forbliver uændret, uanset om den er påført en transportetiket.
Artikel 33, stk. 2, i CLP bør derfor fortolkes således, at mærkning i henhold til CLP er påkrævet for det yderste emballagelag, der er tilbage, når transportemballagen er fjernet.
I eksemplet herunder skal både den indvendige detailemballage og mellememballagen (illustration (b)i figur 2) forsynes med en CLP-etiket. I CLP-forstand betegnes de nemlig som henholdsvis den indvendige emballage og en mellememballage, mens den yderste papkasse slet ikke kræves mærket, da denne er en transportemballage. Man må dog gerne mærke denne.
Begrebet transportemballage (som i illustration (c) i figur 2) skal anvendes på emballager, der
- skal beskytte leverandøremballage under transport og håndtering og/eller
- anvendes til at samle flere leverandøremballager i en større last med henblik på transport (”Overpack”-begrebet fra farligt gods verdenen)
Transportemballage kræves ikke påført en CLP-etiket!
Hvis stoffer og blandinger opbevares på stedet uden at blive fjernet fra transportemballagen, mens de afventer videre transport, finder andre mærkningskrav, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for CLP og transportlovgivningen, i nogle tilfælde stadig anvendelse, f.eks. risikovurdering af arbejdspladsen i henhold til rammedirektivet om beskyttelse af arbejdstagere (89/391/EØF) og de tilknyttede særdirektiver, herunder direktivet om kemiske agenser (98/24/EF36), direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener (2004/37/EF37) og direktivet om signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (92/58/EØF)38, for så vidt som det er relevant. Når stofferne og blandingerne ikke længere er under transport, skal de imidlertid fjernes fra transportemballagen, så CLP-etiketten tydeligt kan ses, eller en CLPetiket skal påføres det, der tidligere var transportemballagen.
Eksempler
Nedenstående etiket viser, hvordan man på en UN-godkendt enkeltemballage har valgt at erstatte GHS-faresymbolet for brandfare med transportmærkningens fareseddel 3 (den røde brandfarlig væske). De øvrige CLP-krav til etiketten er naturligvis også overholdt. På billedet ses ikke noget om størrelsen, men hvis etiketten skal være lovlig i transportforstand skal fareseddel 3 være mindst 10 x 10 cm. Dette krav gælder, selvom man vælger at indlejre den i CLP-etiketten.
Næste eksempel viser en tromle med miljøfarlig væske. Den er ikke til detailsalg, og det kræves derfor bl.a. ikke at man anfører en volumen-angivelse på etiketten eller andetsteds på tromlen. Først vises en variant, hvor man både har transportmærkning og en gængs CLP-etiket. Dernæst vises en variant, hvor man undlader CLP-faresymbolet (det røde, hvide og sorte fisk og træ symbol), fordi man i forvejen har transportetiketten for miljøfare.
Links
Spørgsmål og kommentarer er velkomne!
Du må ikke sidde og brænde inde med spørgsmål, for vi elsker at blive udfordret af svære spørgsmål! Og måske er det slet ikke så svært at besvare, dit spørgsmål – og ved du hvad? Hvis det ikke er svært, så er svaret gratis! Du kontakter os her
