|

Sådan får du DGgo som app på din mobil

DGgo-ikon

DGgo er vores gratis ADR-app til farligt gods. Den skal ikke hentes i App Store eller Google Play. Du åbner den i browseren og lægger den på startskærmen, så har du den med på mobilen som en almindelig app.

Mange spørger, hvor de kan downloade DGgo. Svaret er, at der ikke er noget at downloade. DGgo er en webapp. Du åbner den første gang på https://dggo.lovable.app/ eller via www.dggo.dk, og derefter kan du føje den til telefonens startskærm med et par tryk.

Hvad kan du bruge DGgo til?

DGgo samler de opslag, du har brug for i hverdagen med farligt gods. Du kan slå UN-numre op og se klasse, faresedler, emballagegruppe, tunnelkode og særlige bestemmelser. Du kan tjekke sammenlæsning efter ADR og IMDG, se tunneler med restriktioner og læse korte vejledninger om fx begrænsede mængder (LQ), frimængde efter ADR 1.1.3.6 og lithiumbatterier. Opslagene kræver ikke login.

Med en konto kan du desuden oprette ADR-transportdokumenter og gemme dine egne varer, kunder og transportører.

Sådan lægger du DGgo på en Android-telefon

  1. Åbn Google Chrome og gå til https://dggo.lovable.app/
  2. Tryk på til højre for adresselinjen.
  3. Vælg Installer og opret genvej. På nogle telefoner hedder punktet Installer app eller Føj til startskærm.
  4. Tryk på Installer eller Tilføj.
Chrome-menu på Android med Installer og opret genvej markeret
Vælg Installer og opret genvej i Chrome-menuen.

Sådan lægger du DGgo på en iPhone

  1. Åbn Safari og gå til https://dggo.lovable.app/
  2. Tryk på Del. På nogle Safari-layouts ligger Del i sidemenuen.
  3. Vælg Føj til hjemmeskærm. Mangler punktet, finder du det via Rediger handlinger nederst i listen.
  4. Slå Åbn som webapp til, hvis valget vises, og tryk på Tilføj.

Du kan også sagtens bruge DGgo direkte i browseren uden at lægge den på startskærmen. Webappen opdaterer sig selv, så du skal ikke hente nye versioner fra en app-butik. Den fulde vejledning med billeder ligger på DGgo: Sådan får du DGgo som app på din mobil.

Det samme gælder CHEMmatch

Vores værktøj til sortering af kemikalieaffald, CHEMmatch, er også en webapp og lægges på mobilen på samme måde. Åbn den på https://chemmatch.lovable.app/ eller via www.chemmatch.dk og følg trinene ovenfor. CHEMmatch kræver login. Se vejledningen til CHEMmatch.

Find apps i webshoppen

Du finder både DGgo og CHEMmatch under Software i webshoppen. Du behøver ikke bestille DGgo for at bruge den. Linket ovenfor er nok.

DGgo er et hjælpeværktøj. Afsenderen har fortsat ansvaret for, at klassificering, emballering, mærkning og dokumentation opfylder ADR. Har du spørgsmål, så kontakt os.

Lignende indlæg