ADR 1.1.3.6‑point i multimodale transporter – hvornår er 1000‑pointreglen relevant?
ADR 1.1.3.6 er en vejregel om frimængder pr. transporterende enhed – ikke en generel sø‑ eller havneregel. Vil du køre vejbenet efter 1000-pointreglen, skal den samlede mængde og pointene for hver transportkategori stå i transportdokumentet. Står de ikke der, skal vejbenet køres som fuldt reguleret ADR-transport, og søbenet følger under alle omstændigheder IMDG-koden.
Hvad handler ADR 1.1.3.6 egentlig om?
ADR 1.1.3.6 beskriver de såkaldte “frimængder pr. transporterende enhed” – ofte kaldet 1000‑pointreglen. Reglen betyder, at visse vejtransporter af farligt gods kan gennemføres med lempede krav, hvis den samlede mængde pr. transporterende enhed omregnet til point ikke overstiger 1.000.
Frimængdereglen er et tilbud, som afsenderen kan vælge at bruge. Vil du bruge den, skal den samlede mængde og den beregnede værdi (point) for hver transportkategori stå i transportdokumentet (ADR 5.4.1.1.1 (f), anm. 1). Står pointene ikke i dokumentet, skal transporten køres som fuldt reguleret ADR-transport.
Pointene beregnes ud fra stoffernes transportkategori, som fremgår af tabel A og de generelle bestemmelser i ADR del 1, 2 og 3. Den danske bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods fastslår, at vejtransport i Danmark skal ske efter ADR, herunder brugen af undtagelser som 1.1.3.6, hvor betingelserne er opfyldt.
Hvorfor er 1.1.3.6 en vejregel – og ikke en søregel?
Frimængdeordningen i ADR 1.1.3.6 er knyttet til “transporterende enhed” på vej – altså køretøj eller vogntog – og ikke til skibe, jernbanevogne eller luftfartøjer. IMDG‑koden har sine egne tærskler og undtagelser, men kender ikke til ADR’s pointberegning som dokumentationskrav.
Bekendtgørelsen om vejtransport af farligt gods henviser til ADR som grundlag for vejtransporten, men udvider ikke 1.1.3.6 til at være et generelt krav i andre regelsæt. I multimodale transporter er det derfor kun vejbenet, der kan udføres efter 1.1.3.6, mens søbenet skal opfylde IMDG‑kravene uafhængigt af ADR‑point.
“Hvis du skriver 1000‑pointberegning ind som et generelt IMDG‑krav, har du reelt blandet to regelsæt sammen – og det er sjældent til din fordel ved et havnetilsyn.”
ADR 1.1.4.2 – broen mellem vej og sø
ADR 1.1.4.2 tillader, at kolli, containere og køretøjer, der er emballeret, mærket og afmærket efter IMDG-koden, transporteres på vejbenet før eller efter søtransport. Køretøjer skal dog have orange skilte efter ADR 5.3.2. IMDG-transportdokumentet kan bruges på vejbenet, hvis alle yderligere oplysninger, som ADR kræver, er medtaget (1.1.4.2.3).
For dokumentation angiver ADR del 5 kapitel 5.4, hvilke oplysninger der som minimum skal stå i et transportdokument for farligt gods på vej (UN-nummer, officiel godsbetegnelse, klasse, emballagegruppe m.m.). Køres vejbenet efter 1.1.3.6, skal transportdokumentet desuden angive den samlede mængde og pointene for hver transportkategori, uanset om det er et ADR-dokument eller et IMDG-dokument, der bruges på vejbenet. Pointene erstatter ikke søspecifikke oplysninger efter IMDG-koden, fx stuvningskoder.
Bekendtgørelse 915 – når vejreglen møder danske forhold
Bekendtgørelse nr. 915 af 26. juni 2025 om vejtransport af farligt gods fastsætter, at ADR gælder for vejtransport, og at de dokumenter, ADR kræver, skal medbringes under transporten (§ 20). § 21 tillader, at transportdokument udelades ved national distribution af mineralolieprodukter (UN 1202, 1203 og 1223) og klasse 2-gasser til to eller flere modtagere, hvis den medbragte dokumentation indeholder de krævede oplysninger. Ved anvendelse af 1.1.3.6 skal den dokumentation også vise den maksimale samlede mængde farligt gods i hver transportkategori (§ 21, stk. 3).
Uden for disse distributionstilfælde gælder ADR 5.4.1. Bruges 1.1.3.6, skal pointene stå i transportdokumentet (ADR 5.4.1.1.1 (f), anm. 1), og står de ikke der, skal vejbenet køres som fuldt reguleret ADR-transport.
Typiske misforståelser i multimodale flows
I praksis ser man ofte fire typer misforståelser, når 1.1.3.6 møder IMDG og havneregler:
- At 1000-pointberegningen anføres, som om den er et IMDG-krav. Pointene er et ADR-krav til transportdokumentet på vejbenet, når 1.1.3.6 bruges.
- At man forsøger at “bære” 1.1.3.6‑undtagelser over på søbenet, fx ved at antage, at lempelser i ADR automatisk reducerer stuvnings‑ eller meldingskrav om bord.
- At man beregner point på baggrund af den samlede mængde i containeren, men glemmer, at 1.1.3.6 knytter sig til den enkelte transporterende enhed på vej – ikke til skibet eller terminalen som helhed.
- At pointene ikke kommer med i transportdokumentet. Så kan 1.1.3.6 ikke bruges, og vejbenet skal køres som fuldt reguleret ADR-transport.
Resultatet kan være dokumenter, der ser “komplette” ud på papiret, men hvor roller, ansvar og regler er uklart fordelt mellem vejtransportør, skib og terminal.
Sådan læser du transportdokumentet – tre typiske scenarier
1) Ren ADR‑transport på vej
Ved en ren vejtransport i Danmark er udgangspunktet ADR del 5 og den danske bekendtgørelse om dokumenter i kapitel 3. Transportdokumentet skal som minimum indeholde de klassiske ADR‑oplysninger, suppleret med særlige bestemmelser efter behov.
Når 1.1.3.6 anvendes, skal transportdokumentet angive den samlede mængde og den beregnede værdi for hver transportkategori (ADR 5.4.1.1.1 (f), anm. 1, jf. 1.1.3.6.3 og 1.1.3.6.4). Står pointene ikke i transportdokumentet, skal transporten køres som fuldt reguleret ADR-transport.
2) ADR + sø – med separat ADR‑ og multimodalt dokument
I mange ro‑ro‑ og feeder‑flows anvendes et klassisk ADR‑transportdokument til vejbenet og et IMO multimodalt farligt gods‑dokument til søbenet. IMO‑dokumentet bruger IMDG‑terminologi, men kan suppleres med oplysninger, der er relevante for andre transportben, fx en note om, at vejbenet udføres under ADR 1.1.3.6.
Lad IMDG-delen opfylde alle IMDG-krav, uanset om vejbenet køres fuldt reguleret eller efter 1.1.3.6. Køres vejbenet efter 1.1.3.6, skal den samlede mængde og pointene for hver transportkategori stå i ADR-transportdokumentet. En note i rubrikken “Additional information” i det multimodale dokument, fx “Vejben udføres efter ADR 1.1.3.6”, kan hjælpe vejtransportøren, men den erstatter ikke oplysningerne i ADR-transportdokumentet.
3) Ro‑ro og regionale aftaler – når ADR‑dokumentet “rejser med”
I visse ro‑ro‑situationer kan et ADR‑ eller RID‑baseret dokument anvendes som grundlag for skibstransporten, suppleret med særlige krav efter den relevante aftale. Her fungerer ADR‑transportdokumentet som fælles reference, mens søreglerne lægges ovenpå via ekstra oplysninger, stuvningsanvisninger m.m.
Det ændrer ikke ved, at 1.1.3.6 kun regulerer vejbenet. Køres vejbenet efter 1.1.3.6, skal pointene stå i dokumentet som oplysninger om vejtransporten. De giver ingen lempelse af de søspecifikke krav.
Efter Østersømemorandummet skal en CTU, der transporteres efter ADR 1.1.3.6, have to orange skilte (for og bag) fra indtjekning i havnen og under hele sejladsen (Section 10(1)(d)).
Lille beregningseksempel – ADR 1.1.3.6 i et multimodalt flow
Antag en lastbil, der kører til en færgehavn med en container med følgende farlige varer:
- UN 1263 MALING, 3, III – 600 liter
- UN 1993 BRANDFARLIG VÆSKE, N.O.S., 3, II – 200 liter
- UN 3082 MILJØFARLIG VÆSKE, N.O.S., 9, III – 400 liter
Trin 1 – fastlæg transportkategori
I ADR tabel A er hver UN‑post tildelt en transportkategori fra 0 til 4. For eksempel vil mange klasse 3‑stoffer i emballagegruppe II typisk ligge i kategori 2, mens mange klasse 3‑stoffer i emballagegruppe III og visse klasse 9‑stoffer typisk ligger i kategori 3 eller 4.
De konkrete kategorier kontrolleres i tabel A for de relevante UN‑numre, hvorefter man kan gå videre til pointberegningen.
Trin 2 – beregn ADR‑point for vejbenet
ADR 1.1.3.6 opstiller en metode, hvor mængder omregnes til point efter transportkategori. Mængden i hver kategori ganges med en fast faktor:
| Transportkategori | Faktor (ADR 1.1.3.6.4) | Illustrativ beskrivelse |
|---|---|---|
| Kategori 1 | 50 (20 for stoffer omfattet af note a i 1.1.3.6.3) | Eksplosiver, meget giftige stoffer mv. |
| Kategori 2 | 3 | Emb.gr. II væsker – moderate mængder skal til for at nå 1000 point |
| Kategori 3 | 1 | Emb.gr. III og mange klasse 9‑stoffer – større volumener kan ofte holdes under 1000 point |
Kategori 4 har faktor 0. Summen af point for alle kategorier må ikke overstige 1.000 (ADR 1.1.3.6.4).
I eksemplet giver det:
- UN 1263 emb.gr. III (kategori 3): 600 × 1 = 600 point
- UN 1993 emb.gr. II (kategori 2): 200 × 3 = 600 point
- UN 3082 (kategori 3): 400 × 1 = 400 point
I alt 1.600 point. Transporten kan derfor ikke gennemføres efter 1.1.3.6, og vejbenet skal køres som fuldt reguleret ADR-transport. Søbenet skal under alle omstændigheder opfylde IMDG-koden.
Trin 3 – hvordan vises det i dokumenterne?
- ADR-transportdokumentet angiver de tre UN-numre med fuld ADR-deklaration. Da summen er 1.600 point, køres vejbenet som fuldt reguleret ADR-transport. Var summen højst 1.000 point, og ville du bruge 1.1.3.6, skulle den samlede mængde og pointene for hver transportkategori stå i transportdokumentet.
- IMO multimodalt dokument angiver samme tre UN-numre efter IMDG-kravene (proper shipping name, klasse, packing group, marine pollutant osv.). Bruges det også som transportdokument på vejbenet, skal det indeholde de yderligere oplysninger, som ADR kræver (ADR 1.1.4.2.3).
God praksis: Hold regelsættene rene – og hjælp alligevel kollegerne
Erfaringen fra audits, havnetilsyn og interne kontroller er, at de fleste problemer opstår, når man blandet formulerer regler og undtagelser fra forskellige konventioner i samme sætning. De sikreste multimodale dokumenter er dem, hvor man:
- Bygger sødelen rent på IMDG‑kravene – uden at forudsætte ADR‑lempelser.
- Bruger ADR 1.1.3.6 alene på vejbenet og skriver den samlede mængde og pointene for hver transportkategori i transportdokumentet.
- Supplerer med korte, præcise noter om vejbenet der, hvor det er relevant for planlægning og ansvarsfordeling.
For danske virksomheder betyder det i praksis, at en fast skabelon med tydeligt adskilt ADR-del og IMDG-del er en fordel. Er vejbenet planlagt efter 1000-pointreglen, skal skabelonen have felter til den samlede mængde og pointene for hver transportkategori i transportdokumentet.
FAQ om ADR 1.1.3.6‑point i multimodale transporter
Skal 1.1.3.6-point altid stå i det multimodale dokument?
Kun hvis det multimodale dokument også er transportdokument på vejbenet, og vejbenet køres efter 1.1.3.6. Så skal den samlede mængde og pointene for hver transportkategori stå i dokumentet (ADR 1.1.4.2.3 og 5.4.1.1.1 (f), anm. 1). IMDG-koden kræver ikke ADR-point, så markér dem som oplysninger om vejtransporten.
Kan vi bruge 1.1.3.6 til at “slippe billigere” på sø?
Nej. Frimængder efter ADR påvirker ikke IMDG’s krav til klassificering, mærkning, stuvning eller meldinger. Søbenet skal altid opfylde IMDG-kravene fuldt ud, uanset om vejbenet køres under eller over 1000 point.
Hvordan dokumenterer vi ADR-point i et multimodalt flow?
Skriv den samlede mængde og pointene for hver transportkategori i det transportdokument, der følger vejbenet (ADR 5.4.1.1.1 (f), anm. 1). Står pointene ikke i transportdokumentet, skal vejbenet køres som fuldt reguleret ADR-transport. En note om 1.1.3.6 i feltet “Additional information” i det multimodale dokument kan hjælpe vejtransportøren, men den erstatter ikke oplysningerne i transportdokumentet.
Hvad gør vi i ro-ro-trafik, hvor ADR-dokumentet bruges om bord?
Når nationale eller regionale aftaler tillader brug af ADR- eller RID-dokument som grundlag for skibstransport, suppleres dokumentet med de ekstra oplysninger, som aftalen kræver. Køres vejbenet efter 1.1.3.6, skal pointene stå i dokumentet, men de giver ingen lempelser af de søspecifikke krav. Efter Østersømemorandummet skal en CTU, der transporteres efter ADR 1.1.3.6, desuden have to orange skilte fra indtjekning i havnen og under hele sejladsen.
Bundlinjen: Behandl 1.1.3.6 som en vejregel om frimængder pr. transporterende enhed. Vil du bruge den, skal den samlede mængde og pointene for hver transportkategori stå i transportdokumentet, ellers køres vejbenet som fuldt reguleret ADR-transport. Reglen ændrer ikke IMDG-kravene til søbenet.
Læs også
Skal godset med skib?
Har du spørgsmål til en konkret forsendelse, er du velkommen til at ringe på 8181 3481 eller skrive til info@isikkerhed.dk.