Kort fortalt
- IASA, den internationale sammenslutning af foreninger for sikkerhedsrådgivere, har i november 2026 udgivet en hvidbog om, hvordan kravet om sikkerhedsrådgiver bruges i 21 lande. Den danske forening FASID har bidraget.
- Beviset anerkendes på tværs af grænser, men vejen til det er meget forskellig. Beståelsesgrænsen til eksamen går fra 50 % til 90 %, og omkring halvdelen af landene kræver et godkendt kursus, før man må gå op.
- I Danmark er grænsen 60 %, og der er intet kursuskrav. Alligevel har den danske eksamen ry for at være svær.
- Danmark hører til de lande, hvor ansvaret ligger hos virksomheden, hvor der ikke er en fast skabelon for årsrapporten, og hvor der ikke er loft over, hvor mange virksomheder én rådgiver må have.
- Den udfordring, rådgiverne oftest nævner, er ledelsens opbakning og sikkerhedskulturen. Affald og lithiumbatterier er de godstyper, der oftest nævnes som svære.
- Hvidbogen bygger på foreningernes egne svar og erfaringer. Kun to lande kender til national forskning eller statistik om, hvad ordningen har betydet.
50 % eller 90 % rigtige svar
I ét land kan du bestå eksamen som sikkerhedsrådgiver med halvdelen af svarene rigtige. I et andet skal du op på 90 %. Begge steder får du et bevis, som gælder i alle de andre lande.
Det kan man læse i hvidbogen “DGSA 25 years later”, som IASA (International Association of dangerous goods Safety Advisers) udgav i november 2026. DGSA er den engelske forkortelse for sikkerhedsrådgiver for transport af farligt gods. IASA har sendt 59 spørgsmål til foreningerne i 21 lande og fået svarene ind omkring årsskiftet 2025/2026.
Og beståelsesgrænsen er kun en del af historien. Omkring halvdelen af landene kræver ifølge hvidbogen, at man har været på et godkendt kursus med et fast timetal, før man må gå til eksamen. I resten er det eksamen alene, der afgør, om man kan sit stof. Nogle lande kræver også en bestemt uddannelse eller erhvervserfaring, og selve eksamen kan være alt fra en kort skriftlig prøve til en hel dag med case og mundtlig del. I 15 af de 21 lande foregår eksamen stadig på papir et bestemt sted.
Hvidbogen konkluderer selv, at det er én ting, at landene anerkender hinandens beviser, og noget andet, om kravene bag beviserne er ens. Forfatterne anbefaler, at man ser på uddannelse og eksamen igen for at finde en fælles model.
Danmark sammenlignet med de øvrige lande
| Emne | Danmark | Spændet i undersøgelsen |
|---|---|---|
| Beståelsesgrænse | 60 % i begge eksamensdele | Fra 50 % til 90 % |
| Krav om godkendt kursus før eksamen | Nej. Myndighederne godkender ikke kurser | Omkring halvdelen af landene |
| Transportformer, der kan aflægges eksamen i | Vej (ADR) og jernbane (RID) | Fra kun vej (Tyrkiet) til også indre vandveje samt sø (Tyskland) eller luft (Sverige) |
| Hvem bærer ansvaret | Virksomheden | I 15 af 21 lande kan rådgiveren under visse betingelser holdes personligt ansvarlig |
| Skabelon for årsrapporten | Ingen fastlagt skabelon | Ni lande har en foreskrevet eller officielt offentliggjort skabelon |
| Loft over antal virksomheder pr. rådgiver | Nej | Kun Spanien og Tyrkiet har et loft |
Den danske eksamen: lav grænse, svær prøve
Herhjemme er det Beredskabsstyrelsen, der holder eksamen, og det foregår i Kolding. Den grundlæggende eksamen varer fem timer: først en multiple choice-del med 40 spørgsmål, så en caseopgave. Den er skriftlig og ikke digital.
I multiple choice-delen skal mindst 60 % af spørgsmålene være rigtigt besvaret. Det lyder overkommeligt, men et spørgsmål tæller kun som rigtigt, når alle delsvar er rigtige. I caseopgaven skal du have mindst 60 af 100 point, og du skal bestå begge dele.
Der er ikke noget krav om kursus. Myndighederne hverken afholder, godkender eller kontrollerer kurser for sikkerhedsrådgivere, så du skal selv finde en forberedelse, der dur.
Med 60 % ligger Danmark i den lave ende af hvidbogens skala. Let er eksamen bare ikke.
“Eksamen i Danmark har ry for at være hård og svær at bestå. Indtil for få år siden blev beståelsesprocenten offentliggjort, og den lå generelt omkring 60 %, selv om næsten alle eksaminander forinden havde deltaget i ugelange forberedende kurser i stil med vores,” siger Martin Pedersen, sikkerhedsrådgiver og underviser hos iSikkerhed.dk.
Her skal man holde tungen lige i munden, for der er to tal på 60 %. Beståelsesgrænsen er, hvor mange rigtige svar der kræves. Beståelsesprocenten er, hvor mange af eksaminanderne der består. Hvidbogen sammenligner kun det første tal, så den siger ikke ret meget om, hvor svær eksamen er i de enkelte lande.
Vi holder selv forberedende kurser til sikkerhedsrådgivereksamen. Et kursus er ikke et myndighedskrav, men det er efter vores vurdering en god forberedelse.
Det kræver de danske regler
Det følgende er lovkrav. Vi har slået det op i ADR 2025 og i bekendtgørelse nr. 915 af 2025 om vejtransport af farligt gods.
Efter ADR 1.8.3.1 skal enhver virksomhed, hvis aktiviteter omfatter afsendelse eller transport af farligt gods ad vej eller dermed sammenhængende emballering, læsning, påfyldning eller aflæsning, udpege en eller flere sikkerhedsrådgivere. Bekendtgørelsens § 33 fastslår, at udpegelsen skal være skriftlig, og at virksomheden er ansvarlig for, at rådgiveren opfylder sine forpligtelser. Det svarer til hvidbogens placering af Danmark blandt de lande, hvor ansvaret ligger hos virksomheden.
Virksomheden skal senest 30 dage efter udpegelsen sende oplysninger om rådgiveren til Færdselsstyrelsen via virk.dk (§ 34). Årsrapporten skal dække 12 sammenhængende kalendermåneder og foreligge senest fire måneder efter årets udløb (§ 37), og virksomheden skal opbevare rapporterne i fem år (§ 38). Beviset gælder i fem år og kan forlænges, hvis rådgiveren består en repetitionseksamen inden for det sidste år før udløb (§ 39). Beredskabsstyrelsen er eksamensmyndighed (§ 40).
Kravet gælder ikke for virksomheder, hvis aktiviteter udelukkende vedrører de forhold, der er nævnt i bekendtgørelsens § 2. Det drejer sig blandt andet om transport efter ADR 1.1.3.6, begrænsede mængder efter kapitel 3.4, undtagne mængder efter kapitel 3.5 og lejlighedsvis aflæsning i land- og skovbrugsvirksomhed eller lignende virksomhed.
Intern eller ekstern rådgiver
ADR 1.8.3.4 tillader, at hvervet varetages af virksomhedslederen, af en medarbejder med andre opgaver eller af en person uden for virksomheden, forudsat at vedkommende reelt er i stand til at bestride hvervet. Ifølge hvidbogen var tanken i de tidlige EU-udkast, at rådgiveren skulle være intern, men det blev opgivet.
Hvorfor vælger virksomheder en ekstern rådgiver? Foreningerne nævner fem grunde: Omkostningerne er lavere, mængden af farligt gods er begrænset, man får adgang til bredere erfaring, den eksterne er uafhængig, og interne rådgivere har ofte hvervet ved siden af andre opgaver og svært ved at finde tiden. Husk, at svarene kommer fra foreninger, hvis medlemmer selv er rådgivere. Og for god ordens skyld: iSikkerhed.dk tilbyder selv ekstern sikkerhedsrådgivning.
Og hvad bruger rådgiverne så tiden på? Ifølge svarene mest på rådgivning om den daglige drift, dernæst på uddannelse af medarbejdere og så på årsrapporten og den øvrige dokumentation.
Ledelsen, affald og lithiumbatterier
Spørger man rådgiverne, hvad der er sværest, handler svaret oftest om ledelsens opbakning og sikkerhedskulturen i virksomheden. Først derefter kommer regler, der bliver mere komplicerede og ændres tit, og mangel på tid og ressourcer. Flere beskriver virksomheder, hvor reglerne mest opfattes som en formel forpligtelse.
Spørger man til bestemte brancher og godstyper, er det affald og lithiumbatterier, der oftest nævnes som svære. Begge områder kræver ifølge hvidbogen specialviden.
De fleste svarer, at rådgiveren har rimelig adgang til ledelsen. Kontakten til myndighederne vurderes derimod meget forskelligt fra land til land.
Virker ordningen?
14 af 20 foreninger er enige eller helt enige i, at kravet har øget virksomhedernes viden om farligt gods. Når spørgsmålet er, om kravet har givet færre ulykker og hændelser, er det 10 af 19. Flere bemærker, at andre regler og den tekniske udvikling også spiller ind.
Her ligger hvidbogens vigtigste forbehold. Kun to lande oplyser, at der findes national forskning eller statistik om effekten, og i de fleste lande findes der ikke pålidelige tal for, hvor mange rådgivere og virksomheder ordningen omfatter. Det, vi får, er altså fagfolks erfaring. Målinger er det ikke.
Det kan I bruge hvidbogen til
Det her er vores anbefalinger og ikke lovkrav.
Har I afdelinger i andre lande, eller bruger I en rådgiver med et udenlandsk bevis, så undersøg de nationale regler i hvert land. Beviset skal efter ADR 1.8.3.15 anerkendes af alle kontraherende parter, men krav om registrering, årsrapportens form og frister er forskellige.
Spørg jeres rådgiver, intern som ekstern, om erfaringen med netop jeres godstyper. Det gælder især, hvis I håndterer affald eller lithiumbatterier.
Sæt årsrapporten på ledelsens dagsorden, og følg op på punkterne i den. Rådgiveren arbejder efter ADR 1.8.3.3 under virksomhedslederens ansvar.
Vil du selv tage beviset, kan du se eksamensdatoerne for 2027.
Kilder
- IASA (International Association of dangerous goods Safety Advisers): White Paper “DGSA 25 years later”, revision A, november 2026, ISBN 978-99987-454-0-7. Forfattere: Magnus Falk, Les Richings og Mark Spence. Offentliggjort i IASA’s opslag på LinkedIn. Organisationens hjemmeside: www.dgsa-iasa.org. Læst 12. november 2026.
- Beredskabsstyrelsen: Sikkerhedsrådgiver. Læst 12. november 2026.
- Beredskabsstyrelsen: Bestemmelser for eksaminander om eksamen for sikkerhedsrådgivere, februar 2024, punkt 7, 8 og 30-32. Læst 12. november 2026.
- ADR 2025 (dansk udgave), afsnit 1.8.3.
- Bekendtgørelse nr. 915 af 2025 om vejtransport af farligt gods, § 2 og kapitel 8 (§§ 33-41).
Martin Egeskov Pedersen
Ejer og sikkerhedsrådgiver (DGSA), iSikkerhed.dk ApS
Martin har arbejdet med kemikalier, kemisk arbejdsmiljø og transport af farligt gods i over 20 år. Han rådgiver små og store virksomheder og underviser i ADR, IMDG og IATA.
