Uddannelse i farligt gods på vej, sø og i luften

ADR 1.3 basiskursus (vejtransport)
Chauffør ADR-bevis
IMDG basiskursus (søtransport)
IATA kursus (luftfragt)

Det er en helt grundlæggende forudsætning på tværs af de forskellige regler for transport af farligt gods enten af vej, sø eller luft, at alle personer, der på en eller anden måde er involveret i denne transport, også er uddannet i overensstemmelse med det ansvar vedkommende bærer og den opgave vedkommende udfører.

At være involveret i en transport kan eksempelvis være, at man plukker spraydåser på et lager og kommer dem i en papkasse, der skal køres ud til en kunde. Det kan også være, at man hjælper en chauffør med at læsse kasser, paller eller gasflasker på ladet af en bil. Det kan også være, at man sidder bag en computerskærm og udarbejder transportdokumenter. Listen bliver ved, og inkluderer alle personer, der fungerer enten som afsender herunder læsser (stykgods) og påfylder (tankbil), som transportør eller chauffør, og faktisk også som modtager af farligt gods.

Uddannelseskravet går på tværs af regelsættene, så uanset om en vare skal køres, sejles eller flyves gælder det, at håndteringen af pakken skal foretages af personer, der har været på kursus eller på anden vis er uddannet hertil. Selve kravene til uddannelsen varierer til gengæld afhængigt af om varen skal køres, sejles eller flyves eller en kombination heraf.

Med andre ord: Udgangspunktet hedder, at alle personer uanset om man er ansat hos afsender, hos transportøren, er chauffør, eller står som modtager af farligt gods, skal være uddannet. Der er kun ganske få undtagelser herfra.

Lad os dykke ned i de forskellige transportformer og se nærmere på uddannelseskravene.

ADR konventionen fortæller i kapitel 1.3, at

ADR 1.3.1

Personer, som er ansat hos en af de i kapitel 1.4 nævnte parter, og hvis opgaver vedrører transport af farligt gods ad vej, skal, i et omfang der svarer til deres ansvarsområder og opgaver, være uddannet i de krav, der stilles til transport af sådant gods. Personalet skal være uddannet i henhold til 1.3.2, før de må påtage sig ansvar, og de må kun udføre funktioner, som de endnu ikke har den krævede uddannelse til, under en uddannet persons direkte opsyn. Der skal endvidere tages højde for uddannelseskravene i kapitel 1.10 vedrørende sikring af farligt gods.

Alt personale, der på en eller anden måde er ’inde over’ farligt gods, der skal transporteres skal uddannes. I ADR kapitel 1.4 står udspecificeret de forskellige parter, der altså kræves uddannet. I den forbindelse anføres i en note, at flere parter, som pålægges sikkerhedsforpligtelser i henhold til afsnit 1.4, kan være en og samme virksomhed. Ligeledes kan flere virksomheder påtage sig en parts aktiviteter og tilhørende sikkerhedsforpligtelser.

De forskellige parter opdeles i de vigtigste parter, der i 1.4.2 beskrives som afsender, transportør og modtager, og der fortsættes i 1.4.3 med de øvrige parters forpligtelser, hvor de øvrige parter i en ikke-udtømmende liste beskrives som læsser, pakker, påfylder, bruger af tank-container eller UN-tank, samt aflæsser.

Alle ovennævnte parter skal altså uddannes efter kravene i ADR 1.3, hvilket ofte omtales som et ADR basiskursus eller det lille ADR-bevis.

Man bemærker måske, at chaufføren ikke er nævnt i denne liste. Kravene til chaufføren er beskrevet i ADR kapitel 8.2, hvor der stilles krav om grundkursus og eventuelt et specialiseringskursus for kørsel med tank eller eksplosiver. Det er denne chaufføruddannelse man ofte omtaler som et ADR-bevis eller det store ADR-kursus.

Endvidere står i ADR 8.2.3, at øvrige personer skal uddannes efter ADR 1.3 dvs. et basiskursus. Dette krav skal gælde for personer som f.eks. personale, som er ansat af vognmanden eller afsenderen, personale, som af- eller pålæsser farligt gods, personale i speditørkontorer og førere af køretøjer andre end førere med bevis i henhold til 8.2.1, som er involveret i transport af farligt gods ad vej.

Radioaktive stoffer

Uddannelseskravene til forsendelse af radioaktive stoffer inkluderer flere bestemmelser, der er beskrevet i ADR kapitel 1.7.

Ikke-uddannet personale

ADR 1.3.1 anfører direkte, at personer, som ikke har et kursus kun må ’udføre funktioner, som de endnu ikke har den krævede uddannelse til, under en uddannet persons direkte opsyn.’

Hvad der konkret menes med ’direkte opsyn’ af en uddannet person er ikke nærmere beskrevet i lovteksten.

Sidemandsoplæring

I ADR kapitel 1.3 bestemmelserne står kravene til uddannelsens indhold, men der står intet sted, at instruktøren skal være specielt akkrediteret, eller at det skal foregå på en godkendt uddannelsesinstitution. Der er således intet i vejen for, at man udfører sidemandsoplæring så længe man sikrer, at oplæringen inkluderer alle de nødvendige elementer og at man efterfølgende kan dokumentere uddannelsen i henhold til kravene til dokumentation.

Gyldighedsperiode og repetitionskursus

Hverken bekendtgørelsen eller ADR konventionen anfører en nøjagtig gyldighedsperiode for det lille ADR bevis.

Der står i ADR 1.3.2.4, at

’Uddannelsen skal periodisk suppleres med repetitionskurser for at tage højde for ændringer i reglerne.’

ADR-konventionen ajourføres hvert andet år. Beredskabsstyrelsen skriver, at virksomheden selv skal vurdere, om ændringerne i en ny udgave har betydning for medarbejdernes arbejdsopgaver. Alternativet til den vurdering er at repetere uddannelsen fast hvert andet år. Beredskabsstyrelsen anbefaler desuden, at uddannelsen som minimum repeteres hvert femte år, ligesom chaufføruddannelsen efter kapitel 8.2 i ADR, også selv om der ikke er sket betydende regelændringer (se Beredskabsstyrelsens side om farligt gods-uddannelse).

I praksis betyder det repetition hvert andet til femte år. Er der gået mere end fem år siden seneste kursus, bør der under alle omstændigheder gennemføres en repetitionsuddannelse. Der er formentlig også kommet nyt personale til siden, der jo også skal være uddannet for at måtte arbejde selvstændigt med farligt gods.

1.10 Sikringsbestemmelser og højrisikogods

Den opmærksomme læser (og når man læser juridiske tekster er det vigtigt, at være opmærksom på sprogbrugen!) vil bemærke, at der i ADR 1.3.1 også stod

’Der skal endvidere tages højde for uddannelseskravene i kapitel 1.10 vedrørende sikring af farligt gods.’

Sikringsbestemmelserne i ADR 1.10 er ’foranstaltninger eller forholdsregler, der skal træffes for at minimere tyveri eller misbrug af farligt gods, som kan være til fare for personer, ejendom eller miljø.’

Et lille ADR-bevis (ADR 1.3 basiskursus) skal altså for at være gyldigt også lige et smut omkring ADR 1.10.

Hvis en virksomhed håndterer højrisikogods (ikke alene som afsender) skal der udarbejdes en sikringsplan, hvilket vi kan være behjælpelig med.

Dokumentation/ Kursusbevis

Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at de ansatte har gennemført en ADR basisuddannelse. Det er altså ikke et krav, at den ansatte selv går rundt med et kursusbevis i lommen. Det er nok, at arbejdsgiveren ligger inde med dette, eller på anden vis kan dokumentere det.

Bemærk, at chauffører, der kører under frimængden ikke behøver det store ADR-bevis, men kan nøjes med et basiskursus. Sådanne chauffører skal altså heller ikke ’på stedet’ kunne fremvise et kursusbevis. Det er nok, at vognmanden kan dokumentere dette.

ADR 1.3.3 fortæller os, at man skal opbevare kursusbeviset, men ikke hvor længe

Arbejdsgiveren skal opbevare dokumentation vedrørende gennemført uddannelse i henhold til dette kapitel og efter anmodning stille den til rådighed for medarbejderen eller den kompetente myndighed. Uddannelsesdokumentationen skal opbevares i en periode fastsat af den kompetente myndighed og kontrolleres ved påbegyndelsen af et nyt ansættelsesforhold.

Den danske bekendtgørelse fastsætter til gengæld opbevaringsperioden i § 42, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 915 af 26. juni 2025 om vejtransport af farligt gods:

Stk. 4. Dokumentation for den senest gennemførte uddannelse i henhold til kapitel 1.3 og 1.10 i ADR skal opbevares af arbejdsgiveren under hele ansættelsesforholdet og i mindst et år efter ansættelsesforholdets ophør.

Se ADR 1.3-kurset og få et tilbud

Udgangspunktet er, at alle skal have mindst en 1.3 basisuddannelse. Dette krav gælder altså, selv hvis man ’bare’ fylder en reservetank med benzin eller diesel og kører hjem på værkstedet med denne. Men der er alligevel forskellige undtagelser.

Hvis man kører rundt som privatperson er man stort set fritaget fra at følge reglerne, og man skal ikke have en uddannelse.

Hvis man er erhvervsdrivende, men kører rundt med farligt gods, der er nødvendigt for at man kan udføre sit arbejde, er man normalt også fritaget fra uddannelseskravet. Så kører man under ’håndværkerreglen’ eller ’montørreglen’ som denne bestemmelse populært kaldes.

Der findes flere andre undtagelser, ligesom noget gods ikke skal håndteres som farligt gods ved vejtransport, selvom det måtte være farligt gods ved sø- eller luftfragt. Sådanne varer kræver dermed heller ikke farligt gods  kursus at sende med en bil. Et eksempel kunne være tøris.

Husk, at vi kan hjælpe med at afdække, hvorvidt jeres varer er farligt gods!

Helt i tråd med kravene ved vejtransport skal alle personer uddannes på et kapitel 1.3 basiskurser, der stiller samme krav som allerede beskrevet herover i afsnittet om vejtransport.

Man skal gennemgå en grunduddannelse, en funktionsspecifik uddannelse og en sikkerhedsuddannelse. Dette er præcis som ved vejtransport.

Der er ikke krav om, at uddannelsen sker ved en akkrediteret kursusudbyder. Kurset kan udbydes internt eller der kan ske sidemandsoplæring. Det er blot vigtigt, at kursuselementerne inkluderer de obligatoriske punkter, samt at man kan dokumentere uddannelsesindholdet.

IMDG-koden kræver også, at uddannelsen suppleres med repetition med passende mellemrum. Der er ikke fastsat et bestemt interval. Vi anbefaler at følge samme praksis som ved vejtransport, dvs. repetition hvert andet til femte år. Der skal opbevares dokumentation for gennemført uddannelse.

Se IMDG 1.3-kurset og få et tilbud

Eftersom kravene til kursusindhold ved vej- og søtransport er meget sammenlignelige, og transportreglerne heller ikke adskiller sig meget, udbyder vi ofte kombinationskurser, der kvalificerer til både vej- og søtransport. Sådanne kurser, hvor I ’slår to fluer med et smæk’ kan nemlig gennemføres på næsten samme tid som et ordinært ADR eller IMDG basiskursus, og kan dermed sagtens afvikles på en enkelt dag.

Se kombikurset og få et tilbud

Senest fagligt gennemgået 24. september 2026 · Regelgrundlag: ADR 2025, bekendtgørelse nr. 915 af 26. juni 2025 om vejtransport af farligt gods, IMDG-koden Amendment 42-24 og IATA DGR 67. udgave (2026)