Kurser · Vej · Sø · Luft
Uddannelse i farligt gods på vej, sø og i luften
Hvem skal uddannes, og hvordan?
ADR 1.3 basiskursus (vejtransport) Chauffør ADR-bevis IMDG basiskursus (søtransport) IATA kursus (luftfragt)
- ADR, IMDG og IATA
- Firmakurser og åbne hold
Hurtig henvendelse
Stil et spørgsmål eller få et tilbud
Der er ingen dumme spørgsmål, og det er altid gratis at spørge. Skriv kort, hvad det drejer sig om, så kontakter vi jer på mail eller telefon.
Landevej (ADR)
ADR 1.3 basiskursus, kursus i begrænsede mængder og overblik over chaufførernes ADR-bevis.
Søfragt (IMDG)
IMDG 1.3 basiskursus og kombikurser for afsendere, der sender med skib.
Luftfragt (IATA)
Uddannelseskrav ved luftfragt, herunder små lithiumbatterier, tøris og prøver.
Uddannelse i farligt gods
Uddannelse
ADR 1.3 basiskursus (vejtransport)
Chauffør ADR-bevis
IMDG basiskursus (søtransport)
IATA kursus (luftfragt)
Det er en helt grundlæggende forudsætning på tværs af de forskellige regler for transport af farligt gods enten af vej, sø eller luft, at alle personer, der på en eller anden måde er involveret i denne transport, også er uddannet i overensstemmelse med det ansvar vedkommende bærer og den opgave vedkommende udfører.
At være involveret i en transport kan eksempelvis være, at man plukker spraydåser på et lager og kommer dem i en papkasse, der skal køres ud til en kunde. Det kan også være, at man hjælper en chauffør med at læsse kasser, paller eller gasflasker på ladet af en bil. Det kan også være, at man sidder bag en computerskærm og udarbejder transportdokumenter. Listen bliver ved, og inkluderer alle personer, der fungerer enten som afsender herunder læsser (stykgods) og påfylder (tankbil), som transportør eller chauffør, og faktisk også som modtager af farligt gods.
Uddannelseskravet går på tværs af regelsættene, så uanset om en vare skal køres, sejles eller flyves gælder det, at håndteringen af pakken skal foretages af personer, der har været på kursus eller på anden vis er uddannet hertil. Selve kravene til uddannelsen varierer til gengæld afhængigt af om varen skal køres, sejles eller flyves eller en kombination heraf.
Med andre ord: Udgangspunktet hedder, at alle personer uanset om man er ansat hos afsender, hos transportøren, er chauffør, eller står som modtager af farligt gods, skal være uddannet. Der er kun ganske få undtagelser herfra.
Lad os dykke ned i de forskellige transportformer og se nærmere på uddannelseskravene.
Uddannelse i farligt gods
Landevej (ADR)
Regler for landevejstransport findes i den danske bekendtgørelse, der refererer til den europæiske ADR-konvention.
Den danske bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 915 af 26. juni 2025 om vejtransport af farligt gods) anfører i § 42, stk. 1:
- Førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods og andet personale, som er involveret i vejtransport af farligt gods, skal opfylde de uddannelseskrav, som følger af ADR, jf. dog stk. 2.
(Stk. 2 er kun relevant for synsvirksomheders personale, fordi den tillader sådant personale at udføre bilsyn uden at have et stort ADR-bevis, selvom fx en tankvogn indeholder lidt rester af noget syre. De kan nøjes med et såkaldt lille ADR-bevis efter ADR 1.3)
Uddannelseskravene i ADR findes i kapitel 1.3, samt 1.7 og 8.2, hvor kapitel 1.3 beskriver de normale aktørers uddannelseskrav.
Uddannelse i farligt gods
ADR 1.3 basiskursus
ADR konventionen fortæller i kapitel 1.3, at
ADR 1.3.1
Personer, som er ansat hos en af de i kapitel 1.4 nævnte parter, og hvis opgaver vedrører transport af farligt gods ad vej, skal, i et omfang der svarer til deres ansvarsområder og opgaver, være uddannet i de krav, der stilles til transport af sådant gods. Personalet skal være uddannet i henhold til 1.3.2, før de må påtage sig ansvar, og de må kun udføre funktioner, som de endnu ikke har den krævede uddannelse til, under en uddannet persons direkte opsyn. Der skal endvidere tages højde for uddannelseskravene i kapitel 1.10 vedrørende sikring af farligt gods.

Alt personale, der på en eller anden måde er ’inde over’ farligt gods, der skal transporteres skal uddannes. I ADR kapitel 1.4 står udspecificeret de forskellige parter, der altså kræves uddannet. I den forbindelse anføres i en note, at flere parter, som pålægges sikkerhedsforpligtelser i henhold til afsnit 1.4, kan være en og samme virksomhed. Ligeledes kan flere virksomheder påtage sig en parts aktiviteter og tilhørende sikkerhedsforpligtelser.
De forskellige parter opdeles i de vigtigste parter, der i 1.4.2 beskrives som afsender, transportør og modtager, og der fortsættes i 1.4.3 med de øvrige parters forpligtelser, hvor de øvrige parter i en ikke-udtømmende liste beskrives som læsser, pakker, påfylder, bruger af tank-container eller UN-tank, samt aflæsser.
Alle ovennævnte parter skal altså uddannes efter kravene i ADR 1.3, hvilket ofte omtales som et ADR basiskursus eller det lille ADR-bevis.
Man bemærker måske, at chaufføren ikke er nævnt i denne liste. Kravene til chaufføren er beskrevet i ADR kapitel 8.2, hvor der stilles krav om grundkursus og eventuelt et specialiseringskursus for kørsel med tank eller eksplosiver. Det er denne chaufføruddannelse man ofte omtaler som et ADR-bevis eller det store ADR-kursus.
Endvidere står i ADR 8.2.3, at øvrige personer skal uddannes efter ADR 1.3 dvs. et basiskursus. Dette krav skal gælde for personer som f.eks. personale, som er ansat af vognmanden eller afsenderen, personale, som af- eller pålæsser farligt gods, personale i speditørkontorer og førere af køretøjer andre end førere med bevis i henhold til 8.2.1, som er involveret i transport af farligt gods ad vej.
Radioaktive stoffer
Uddannelseskravene til forsendelse af radioaktive stoffer inkluderer flere bestemmelser, der er beskrevet i ADR kapitel 1.7.
Ikke-uddannet personale
ADR 1.3.1 anfører direkte, at personer, som ikke har et kursus kun må ’udføre funktioner, som de endnu ikke har den krævede uddannelse til, under en uddannet persons direkte opsyn.’
Hvad der konkret menes med ’direkte opsyn’ af en uddannet person er ikke nærmere beskrevet i lovteksten.
Sidemandsoplæring
I ADR kapitel 1.3 bestemmelserne står kravene til uddannelsens indhold, men der står intet sted, at instruktøren skal være specielt akkrediteret, eller at det skal foregå på en godkendt uddannelsesinstitution. Der er således intet i vejen for, at man udfører sidemandsoplæring så længe man sikrer, at oplæringen inkluderer alle de nødvendige elementer og at man efterfølgende kan dokumentere uddannelsen i henhold til kravene til dokumentation.
Gyldighedsperiode og repetitionskursus
Hverken bekendtgørelsen eller ADR konventionen anfører en nøjagtig gyldighedsperiode for det lille ADR bevis.
Der står i ADR 1.3.2.4, at
’Uddannelsen skal periodisk suppleres med repetitionskurser for at tage højde for ændringer i reglerne.’
ADR-konventionen ajourføres hvert andet år. Beredskabsstyrelsen skriver, at virksomheden selv skal vurdere, om ændringerne i en ny udgave har betydning for medarbejdernes arbejdsopgaver. Alternativet til den vurdering er at repetere uddannelsen fast hvert andet år. Beredskabsstyrelsen anbefaler desuden, at uddannelsen som minimum repeteres hvert femte år, ligesom chaufføruddannelsen efter kapitel 8.2 i ADR, også selv om der ikke er sket betydende regelændringer (se Beredskabsstyrelsens side om farligt gods-uddannelse).
I praksis betyder det repetition hvert andet til femte år. Er der gået mere end fem år siden seneste kursus, bør der under alle omstændigheder gennemføres en repetitionsuddannelse. Der er formentlig også kommet nyt personale til siden, der jo også skal være uddannet for at måtte arbejde selvstændigt med farligt gods.
1.10 Sikringsbestemmelser og højrisikogods
Den opmærksomme læser (og når man læser juridiske tekster er det vigtigt, at være opmærksom på sprogbrugen!) vil bemærke, at der i ADR 1.3.1 også stod
’Der skal endvidere tages højde for uddannelseskravene i kapitel 1.10 vedrørende sikring af farligt gods.’
Sikringsbestemmelserne i ADR 1.10 er ’foranstaltninger eller forholdsregler, der skal træffes for at minimere tyveri eller misbrug af farligt gods, som kan være til fare for personer, ejendom eller miljø.’
Et lille ADR-bevis (ADR 1.3 basiskursus) skal altså for at være gyldigt også lige et smut omkring ADR 1.10.


Hvis en virksomhed håndterer højrisikogods (ikke alene som afsender) skal der udarbejdes en sikringsplan, hvilket vi kan være behjælpelig med.
Dokumentation/ Kursusbevis
Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at de ansatte har gennemført en ADR basisuddannelse. Det er altså ikke et krav, at den ansatte selv går rundt med et kursusbevis i lommen. Det er nok, at arbejdsgiveren ligger inde med dette, eller på anden vis kan dokumentere det.
Bemærk, at chauffører, der kører under frimængden ikke behøver det store ADR-bevis, men kan nøjes med et basiskursus. Sådanne chauffører skal altså heller ikke ’på stedet’ kunne fremvise et kursusbevis. Det er nok, at vognmanden kan dokumentere dette.
ADR 1.3.3 fortæller os, at man skal opbevare kursusbeviset, men ikke hvor længe
Arbejdsgiveren skal opbevare dokumentation vedrørende gennemført uddannelse i henhold til dette kapitel og efter anmodning stille den til rådighed for medarbejderen eller den kompetente myndighed. Uddannelsesdokumentationen skal opbevares i en periode fastsat af den kompetente myndighed og kontrolleres ved påbegyndelsen af et nyt ansættelsesforhold.
Den danske bekendtgørelse fastsætter til gengæld opbevaringsperioden i § 42, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 915 af 26. juni 2025 om vejtransport af farligt gods:
Stk. 4. Dokumentation for den senest gennemførte uddannelse i henhold til kapitel 1.3 og 1.10 i ADR skal opbevares af arbejdsgiveren under hele ansættelsesforholdet og i mindst et år efter ansættelsesforholdets ophør.
Uddannelse i farligt gods
8.2 Chauffør ADR-bevis
Chauffører, der kører med farligt gods over frimængden (har du spørgsmål til frimængde-definitionen svarer vi gerne herpå!) skal have et gyldigt ADR-bevis.
Kravene til uddannelsen findes i ADR-konventionens kapitel 8.2. Efter §§ 43 og 44 i bekendtgørelse nr. 915 af 26. juni 2025 om vejtransport af farligt gods fastsætter Beredskabsstyrelsen bestemmelser om uddannelse og eksamen for førere, udsteder og fornyer ADR-beviser og godkender og fører tilsyn med kurserne.
Uddannelsen består af et grundkursus suppleret med specialiseringskursus efter behov. På den baggrund er uddannelsen til at erhverve et ADR-bevis delt ind i fire dele.
- Et grundkursus.
- Et specialiseringskursus for transport af eksplosive stoffer og genstande (klasse 1).
- Et specialiseringskursus for transport af radioaktive stoffer (klasse 7).
- Et specialiseringskursus for transport af farligt gods i tanke over 1.000 liter og tankcontainere over 3.000 liter (tank).
Et ADR-bevis erhverves typisk på et AMU-center. Der er gode muligheder for at få et ADR-bevis uanset, hvor i landet man bor.
Beredskabsstyrelsens side om farligt gods uddannelse linker til den aktuelle oversigt over godkendte udbydere af ADR-chaufførkurser.
Repetitionskursus
Et sådant ADR-bevis er gyldigt i fem år. Chauffører kan forny deres bevis ved at gennemføre og bestå et repetitionskursus. Man kan tage repetitionskurset inden for det sidste år før udløbet og få beviset fornyet til den oprindelige udløbsdato plus fem år.
Et ADR-bevis, der udløber 15. august 2027, kan fornys ved repetitionskursus fra 15. august 2026 til 15. august 2027, og det nye bevis udløber 15. august 2032.
Stort ADR-bevis
Chaufføren skal bære ADR-beviset på sig og kunne fremvise dette.

En chauffør, der har mistet sit ADR-bevis, kan selv bestille og betale et erstatningsbevis i bevisadministrationssystemet BAT med MitID eller via den kursusudbyder, der udstedte beviset. Ved bestilling af et erstatningsbevis bliver det eksisterende (mistede) bevis ugyldigt. Gebyret reguleres årligt, se Beredskabsstyrelsens hjemmeside.
OBS: Der udstedes ikke et midlertidigt ADR-bevis, så chaufføren må som udgangspunkt ikke køre med farligt gods, før erstatningsbeviset er modtaget.
Uddannelse i farligt gods
ADR undtagelser
Udgangspunktet er, at alle skal have mindst en 1.3 basisuddannelse. Dette krav gælder altså, selv hvis man ’bare’ fylder en reservetank med benzin eller diesel og kører hjem på værkstedet med denne. Men der er alligevel forskellige undtagelser.
Hvis man kører rundt som privatperson er man stort set fritaget fra at følge reglerne, og man skal ikke have en uddannelse.
Hvis man er erhvervsdrivende, men kører rundt med farligt gods, der er nødvendigt for at man kan udføre sit arbejde, er man normalt også fritaget fra uddannelseskravet. Så kører man under ’håndværkerreglen’ eller ’montørreglen’ som denne bestemmelse populært kaldes.
Der findes flere andre undtagelser, ligesom noget gods ikke skal håndteres som farligt gods ved vejtransport, selvom det måtte være farligt gods ved sø- eller luftfragt. Sådanne varer kræver dermed heller ikke farligt gods kursus at sende med en bil. Et eksempel kunne være tøris.
Husk, at vi kan hjælpe med at afdække, hvorvidt jeres varer er farligt gods!
Uddannelse i farligt gods
Søfragt (IMDG)
Uddannelseskravene ved forsendelse af farligt gods, der skal transporteres som søfragt er meget sammenlignelige med vejtransportens uddannelseskrav.
De ansvarlige parter inkluderer selvsagt ikke en chauffør, men i bund og grund er det samme parter, der kræves uddannet.
I det følgende håndteres alene uddannelseskravene til de parter, der opererer på ’landjorden’ dvs. primært ’afsender’, og gælder også kun sejlads med farligt gods i emballeret form. Emballeret farligt gods sejles i tørlastskibe, stykgodsskibe, containerskibe samt RoRo-last- og passagerskibe.
Bulktransport, tankskibe og lignende er altså ikke inkluderet!
Shore-based personnel such as those who:
- classify dangerous goods and identify proper shipping names of dangerous goods;
- pack dangerous goods;
- mark, label or placard dangerous goods;
- load/unload Cargo Transport Units;
- prepare transport documents for dangerous goods;
- offer dangerous goods for transport;
- accept dangerous goods for transport;
- handle dangerous goods in transport;
- prepare dangerous goods loading/stowage plans;
- load/unload dangerous goods into/from ships;
- carry dangerous goods in transport;
- enforce or survey or inspect for compliance with applicable rules and regulations; or
- are otherwise involved in the transport of dangerous goods as determined by the competent authority
Uddannelseskravene skal være i overensstemmelse med kravene i IMDG-koden (International Maritime Dangerous Goods Code), men er altså meget lig ADR-kravene.
Ved søtransport findes ikke en såkaldt frimængde, hvorfor der heller ikke findes et ’stort IMDG-bevis’. Alle personer skal derfor uddannes på et basiskursus (det, der svarer til et lille ADR-bevis).
Uddannelse i farligt gods
IMDG 1.3 Basiskursus
Helt i tråd med kravene ved vejtransport skal alle personer uddannes på et kapitel 1.3 basiskurser, der stiller samme krav som allerede beskrevet herover i afsnittet om vejtransport.
Man skal gennemgå en grunduddannelse, en funktionsspecifik uddannelse og en sikkerhedsuddannelse. Dette er præcis som ved vejtransport.
Der er ikke krav om, at uddannelsen sker ved en akkrediteret kursusudbyder. Kurset kan udbydes internt eller der kan ske sidemandsoplæring. Det er blot vigtigt, at kursuselementerne inkluderer de obligatoriske punkter, samt at man kan dokumentere uddannelsesindholdet.
IMDG-koden kræver også, at uddannelsen suppleres med repetition med passende mellemrum. Der er ikke fastsat et bestemt interval. Vi anbefaler at følge samme praksis som ved vejtransport, dvs. repetition hvert andet til femte år. Der skal opbevares dokumentation for gennemført uddannelse.
Uddannelse i farligt gods
IMDG undtagelser
Ved søtransport findes desværre ikke en ’håndværkerregel’ som man kan henholde sig til, så hvis man fx servicerer havvindmøller, skal man følge det fulde regelsæt og også være uddannet på et basiskursus.
Uddannelse i farligt gods
ADR/IMDG kombikurser
Eftersom kravene til kursusindhold ved vej- og søtransport er meget sammenlignelige, og transportreglerne heller ikke adskiller sig meget, udbyder vi ofte kombinationskurser, der kvalificerer til både vej- og søtransport. Sådanne kurser, hvor I ’slår to fluer med et smæk’ kan nemlig gennemføres på næsten samme tid som et ordinært ADR eller IMDG basiskursus, og kan dermed sagtens afvikles på en enkelt dag.
Uddannelse i farligt gods
Luftfragt (ICAO/IATA)
Luftfragt af farligt gods er naturligvis også omfattet af regler, og uddannelseskravene er markant skærpede sammenlignet med vej- og søtransport.
Reglerne er formuleret i Technical Instructions for the Safe Transport of Dangerous Goods by Air (ICAO-TI) og den danske bekendtgørelse om lufttransport af farligt gods
I praksis undervises normalt efter IATA’s bestemmelser, der er de civile flyselskabers interne regelsæt. Dette er fuldt i ’compliance’ med ICAO-TI, men rummer lidt tillægsbestemmelser.
I bund og grund er grundpillerne i kurset det samme som ved vej- og sø, men det er mere tydeligt specificeret, hvilket indhold, der skal gennemgås afhængig af kursistens ansvars-/arbejdsområde.

Kravene til uddannelsen er skærpet, således at uddannelsen skal være godkendt af myndighederne. Instruktøren skal være specielt uddannet, og der skal bestås en afsluttende prøve for at få et kursusbevis og måtte medvirke til at håndtere farligt gods.
Siden 1. januar 2023 skal uddannelse til luftfragt af farligt gods være kompetencebaseret. Arbejdsgiveren fastlægger ud fra medarbejderens funktioner, hvilken viden og hvilke færdigheder der kræves, og medarbejderens kompetence skal vurderes. Kursets længde afhænger derfor af funktionen.
Enkelte udbydere tilbyder kortere specialkurser målrettet fx tøris-forsendelser eller let smittefarlige stoffer.
Kurset kan foregå på dansk eller engelsk, men eftersom der er mange opslag i det engelsksprogede regelsæt, kræver det en vis grundlæggende sprogfærdighed at bestå kurset.
Kursusbeviset er gyldigt i to år (’24 months’), hvorefter man skal have gennemført og bestået et nyt kursus. Kursusbeviset skal opbevares af virksomheden i mindst 36 måneder fra den senest gennemførte uddannelsesdato. I praksis altså opbevaring i mindst et år efter udløbsdato.


Overtrædelser af luftfragtreglerne straffes meget hårdt i forhold til, hvad der er sædvane ved vej- og søtransport!
Der er næsten intet farligt gods, som er fritaget fra uddannelseskravet. Man skal derfor være uddannet og have fået sin kompetence vurderet, uanset om man ‘bare’ sender begrænset mængde (‘limited quantity’) eller undtaget mængde (‘excepted quantity’), fx spraydåser og små bøtter brandfarlig maling.
Luftfragt af små lithiumbatterier
Små lithiumbatterier som dem vi kender fra en mobiltelefon, eller en akku-boremaskine kan i mange tilfælde sendes (også som luftfragt) uden, at der stilles krav om en egentlig uddannelse. MEN personerne, der afsender sådanne varer skal have modtaget en instruktion her i, og der er anbefalinger til indholdselementerne i denne instruktion, og at det kan dokumenteres, at instruktionen er gennemført.
Det gælder kun batterier, der er pakket med eller indbygget i udstyr og sendes efter Section II. Løse lithiumbatterier, fx powerbanks og reservebatterier, skal med fly sendes efter Section IA eller IB, som kræver uddannelse efter IATA DGR 1.5.
Vi ser mange afvisninger i lufthavnene på pakker med sådanne småbatterier, og kan kun opfordre til, at afklare i hvilket omfang jeres virksomhed er omfattet af reglerne når I sender sådanne batterier. Læs mere herom i vores lithium batteri guide eller kontakt os!
Åbne hold
Kommende kurser i farligt gods
Har I et konkret spørgsmål om farligt gods?
Ring eller skriv, så finder vi ud af, hvad I har brug for. Gælder det en bestemt forsendelse, så send gerne sikkerhedsdatablad, mængder og transportform med.
