RID og ADN – farligt gods med tog og på indre vandveje
De fleste virksomheder, der sender farligt gods, kender ADR for vejtransport. Kører godset med tog, gælder RID, og sejler det på floder og kanaler, gælder ADN. Reglerne ligner ADR på mange punkter, men der er forskelle, som afsendere, speditører og læssere skal kende.
Kort fortalt
- RID gælder for transport af farligt gods med jernbane. I Danmark gælder RID både for national og international jernbanetransport, og Trafikstyrelsen er myndighed.
- ADN gælder for transport på indre vandveje i de lande, der er part i aftalen. Danmark er ikke part. Dansk gods kan alligevel ende på en pram på fx Rhinen.
- RID 2025 og ADN 2025 gælder fra 1. januar 2025, ligesom ADR 2025.
- Der er ikke en frimængdeordning i RID som den i ADR 1.1.3.6.
- Virksomheder, der afsender eller transporterer farligt gods med jernbane, skal som udgangspunkt have en sikkerhedsrådgiver med et bevis, der dækker jernbane.
Hvad er RID?
RID er reglementet for international befordring af farligt gods med jernbane. Det er en del af bilag C til konventionen om international jernbanebefordring (COTIF). Trafikstyrelsen udgiver RID på dansk og fører tilsyn med jernbanetransport af farligt gods.
Efter § 1 i bekendtgørelse nr. 541 af 12. juni 2012 om anvendelse af RID i national transport og transport af farligt gods i håndbagage m.v. gælder RID for både national og international jernbanetransport, herunder læsning og aflæsning. Bekendtgørelsen er senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1317 af 18. november 2025, der trådte i kraft 1. januar 2026.
RID 2025 trådte i kraft 1. januar 2025. Overgangsperioden, hvor RID 2023 måtte bruges, udløb 30. juni 2025. Du finder RID 2025 på dansk på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Hvordan adskiller RID sig fra ADR?
RID og ADR er bygget op på samme måde med de samme dele og afsnitsnumre. Klassificering, emballering, mærkning og etikettering af kolli følger i vid udstrækning de samme regler. Forskellene ligger især i transporten, i undtagelserne og i, hvem der har forpligtelser.
Ingen frimængde som i ADR
I ADR kan en transport under 1.000 point køres med lempelser efter 1.1.3.6. Den ordning findes ikke i RID. I RID bruges tabellen i 1.1.3.6.3 sammen med undtagelsen i 1.1.3.1 (c) for virksomheder, der transporterer farligt gods som en underordnet aktivitet, fx leveringer til byggepladser eller i forbindelse med reparation og vedligeholdelse, i emballager på højst 450 liter.
I Danmark bruges grænserne i RID 1.1.3.6 også til at afgøre, om en virksomhed er fritaget for kravet om sikkerhedsrådgiver. Det gælder, hvis aktiviteterne udelukkende vedrører mængder pr. transporterende vogn under grænserne (§ 2 i bekendtgørelse nr. 1396 af 29. november 2023).
Flere parter med forpligtelser
Kapitel 1.4 i RID beskriver de samme parter som ADR, fx afsender, transportør, modtager, læsser, pakker og påfylder. Derudover har jernbaneinfrastrukturforvalteren (1.4.3.6) og enheden med ansvar for vedligeholdelse af vognene (ECM, 1.4.3.8) egne forpligtelser.
Lastbiler og trailere på tog (huckepack)
Kører en lastbil eller trailer med farligt gods en del af vejen på tog, skal køretøjet og godset overholde ADR (RID 1.1.4.4). Visse stoffer må ikke sendes på denne måde, fx organiske peroxider og selvnedbrydende stoffer, der kræver temperaturkontrol. Transportdokumentet skal indeholde angivelsen “TRANSPORT I HENHOLD TIL 1.1.4.4”.
ADR 1.1.4.5.1 siger det samme set fra vejen: Når et køretøj på en del af strækningen befordres på anden måde end ved vejtransport, gælder de regler, der findes for den transportform, på den del af strækningen.
Danske regler for jernbanetransport af farligt gods
Bekendtgørelse nr. 541 af 12. juni 2012 supplerer RID med danske bestemmelser. De dokumenter og beviser, som RID kræver, skal medbringes under transporten og kunne vises til Trafikstyrelsen (§ 8). Gods, som RID udelukker fra transport, må kun transporteres med skriftlig tilladelse fra Trafikstyrelsen (§ 6).
Jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere skal indberette ulykker og hændelser til Trafikstyrelsen senest 14 hverdage efter. Indberetningen sker på rapportmodellen i RID 1.8.5 (§ 9).
Sikkerhedsrådgiver for jernbane
Virksomheder, der transporterer eller afsender farligt gods med jernbane, eller som emballerer, pålæsser, påfylder eller aflæsser det med henblik på jernbanetransport, skal skriftligt udpege en eller flere sikkerhedsrådgivere (RID 1.8.3.1 og §§ 1 og 4 i bekendtgørelse nr. 1396 af 29. november 2023). Kravet gælder ikke, hvis aktiviteterne udelukkende vedrører fx begrænsede mængder, undtagne mængder eller mængder under grænserne i RID 1.1.3.6 (§ 2).
Sikkerhedsrådgiveren skal have et gyldigt bevis, der dækker jernbane. Beviset gælder i 5 år, og en sikkerhedsrådgiver med bevis for vej kan udvide det til jernbane ved en udvidelseseksamen (§ 9). Beredskabsstyrelsen og Trafikstyrelsen administrerer eksamen i fællesskab (§ 11).
Sikkerhedsrådgiveren udarbejder en årsrapport for en periode på 12 måneder. Rapporten skal foreligge senest 4 måneder efter periodens udløb (§ 6), og virksomheden skal gemme den i 5 år (§ 7).
Uddannelse efter RID
Personer, der er ansat hos en af parterne i kapitel 1.4, og hvis opgaver vedrører transport af farligt gods, skal uddannes i et omfang, der svarer til deres ansvar og opgaver (RID 1.3.1). Indtil de er uddannet, må de kun udføre opgaverne under direkte opsyn af en uddannet person. Kravet svarer til kapitel 1.3 i ADR.
Hvad er ADN?
ADN er den europæiske aftale om international transport af farligt gods ad indre vandveje. Den blev indgået i Genève 26. maj 2000 og trådte i kraft 29. februar 2008. Ifølge FN’s traktatsamling har aftalen 18 parter, bl.a. Tyskland, Nederlandene, Belgien, Frankrig, Østrig og Schweiz.
Danmark er ikke part i ADN. Aftalen bliver alligevel relevant for danske virksomheder, når en container eller et kolli fra Danmark fortsætter med pram, fx fra Rotterdam eller Antwerpen ad Rhinen. På den strækning skal forsendelsen opfylde ADN.
ADN 2025 gælder fra 1. januar 2025. Del 1-6 minder om ADR og RID. ADN har desuden egne dele om lastning og transport (del 7), om besætning, udstyr, drift og dokumentation (del 8) og om bygning af fartøjerne (del 9). Kravene til uddannelse af besætningen og til bevis for særligt kendskab til ADN står i kapitel 8.2.
Hvad betyder det for din virksomhed?
Spørg speditøren, hvilke transportformer forsendelsen skal med, før I pakker og udfylder dokumenter. Skal godset med tog eller pram på en del af vejen, skal I kende de regler, der gælder på den strækning. Kolli, der er klargjort efter ADR, opfylder ofte en stor del af kravene, men dokumenter, undtagelser og ansvar kan være anderledes.
Læs også
Er du i tvivl om, hvilke regler der gælder for jeres forsendelser med tog eller pram, er du velkommen til at ringe på 8181 3481 eller skrive til info@isikkerhed.dk.