Advarselsskilte på døren til kemikalierum: Hvornår er det et krav?

Udarbejdet 10. oktober 2026 af iSikkerhed.dk ApS på grundlag af de regler, der var gældende på denne dato.

Der er ikke et generelt krav om, at døren til ethvert rum med kemikalier skal have et gult advarselsskilt. Kravet opstår i bestemte situationer: når et rum bruges til oplag af store mængder farlige stoffer, når der opbevares giftige eller kræftfremkaldende stoffer hos bestemte virksomheder og institutioner, når et lager med brandfarlige væsker eller gasser er over visse mængder, og ved visse former for arbejde, fx med epoxy og isocyanater. Hvert regelsæt har sine egne regler for, hvilket skilt der skal bruges, og hvor det skal sidde.

På denne side gennemgår vi reglerne én for én. Vi skelner mellem skiltning ved opbevaring og skiltning ved arbejde og brug, viser de relevante skilte og giver eksempler fra virkeligheden. Nederst finder du en tjekliste, ofte stillede spørgsmål og links til de officielle regler.

Få hjælp til skiltning af jeres kemikalierum

Forbehold

Siden er en vejledning og ikke en juridisk vurdering af jeres konkrete forhold. Vi har gjort os umage for at gengive reglerne korrekt, men tager forbehold for fejl og for ændringer i reglerne efter 10. oktober 2026. Det er altid den gældende tekst på Retsinformation, der gælder. Kommunen og redningsberedskabet kan desuden fastsætte særlige vilkår i en godkendelse, og de går forud for de generelle regler, der er beskrevet her.

Overblik: Hvilke regler kræver skilte?

Skiltning af rum med kemikalier er reguleret i flere forskellige regelsæt med hver sin myndighed. Tabellen viser de vigtigste.

Regelsæt	Myndighed	Hvornår er der krav om skilt?	Hvilket skilt?
Bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning (BEK nr. 518/1994 med ændringer)	Arbejdstilsynet	Områder, rum og aflukker med oplag af store mængder farlige stoffer, medmindre etiketterne er tilstrækkelige. Desuden generelt, hvor der er en fare, som ikke kan fjernes på anden måde.	Gult, trekantet advarselsskilt eller CLP-farepiktogram
Giftbekendtgørelsen (BEK nr. 672/2026)	Miljøstyrelsen	Døre til skabe og rum med meget giftige og giftige stoffer eller stoffer med alvorlige langtidseffekter hos bl.a. offentlige og akkrediterede laboratorier, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner, sygehuse og virksomheder med meddelelse	Giftbekendtgørelsens advarselstavle (bilag 1), mindst 16 cm pr. side
Bekendtgørelse om brandfarlige og brændbare væsker (BEK nr. 1639/2016 med ændringer)	Kommunen (redningsberedskabet)	Lagerafsnit og produktionsafsnit, som er omfattet af forskrifternes ordensregler	Forbud mod rygning og åben ild, i afsnittet og udvendigt på alle døre
Tekniske forskrifter for gasser (BEK nr. 1444/2010 med ændringer)	Kommunen (redningsberedskabet)	Lagerafsnit og anlæg med gasflasker over undtagelsesgrænserne og visse undtagne anlæg	“TRYKFLASKER” og forbud mod rygning og åben ild
Bekendtgørelse om kemiske agenser (BEK nr. 581/2026)	Arbejdstilsynet	Arbejde med epoxy og isocyanater samt mærkning af beholdere og rør	Advarselstavle og mærkning efter skiltningsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse om kræftrisikable stoffer (BEK nr. 582/2026)	Arbejdstilsynet	Arbejdspladser og områder med kræftfremkaldende stoffer, når bilag 1 og 2 kræver det, eller når APV’en viser en risiko	Advarsels- og sikkerhedsskilte, herunder rygeforbud
Bekendtgørelse om radioaktive stoffer (BEK nr. 1385/2025)	Sundhedsstyrelsen	Opbevaringssteder og indgange over bestemte aktivitetsmængder	Skilt for ioniserende stråling med teksten “Radioaktivt materiale”

De gule advarselsskilte: Sådan skal de se ud

De gule skilte, som mange kender fra døre til lagre og laboratorier, er advarselsskilte efter bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning, bilag 3, punkt 3.2 (Lovkrav). Kravene er:

• Trekantet form.
• Sort piktogram på gul bund med sort kant.
• Den gule farve skal dække mindst 50 % af skiltets overflade.

Står der tekst på skiltet, så lad den gule baggrund fortsætte bag tekstfeltet. Så dækker det gule mindst 50 % af hele skiltet, også hvis man regner tekstfeltet og pladen med. En gul trekant på en hvid plade kan ligge under grænsen (God praksis).

Bekendtgørelsen indeholder et fast udvalg af advarselsskilte. Til kemikalier er det især disse:

Piktogrammerne er de tilsvarende skilte fra standarden DS/EN ISO 7010 (kilde: Wikimedia Commons, fri licens), vist med et indrammet tekstfelt som på giftbekendtgørelsens tavle. Teksten er kun et krav, hvor en særregel siger det, se afsnittet “Skal der stå tekst på skiltet?”. Bekendtgørelsen tillader, at piktogrammerne afviger lidt fra bekendtgørelsens egne illustrationer, når betydningen er den samme og de ikke bliver sværere at forstå (bilag 3, punkt 1.3).

Tre ting er værd at vide om udvalget:

• “Giv agt” må kun bruges til kemikalier, når et oplag består af en række forskellige farlige stoffer (bilag 3, punkt 3.2, fodnote, og bilag 8, punkt 5.1). I alle andre tilfælde må skiltet ikke bruges til at advare mod farlige kemikalier (Lovkrav).
• Skiltet “Skadelige eller irriterende stoffer” findes ikke længere. Det blev fjernet i 2015, da reglerne blev tilpasset CLP-forordningen. Findes der ikke et passende gult advarselsskilt, skal man i stedet bruge det relevante CLP-farepiktogram (bilag 2, punkt 12, som ændret ved BEK nr. 624/2015) (Lovkrav).
• Forbudsskilte er runde og røde. Forbuddet mod rygning og åben ild, som kræves ved brandfarlige væsker og gasser, er et rundt skilt med rød kant og rød skråbjælke. Den røde farve skal dække mindst 35 % af skiltet (bilag 3, punkt 3.1) (Lovkrav).

CLP-farepiktogrammerne: Når der ikke findes et gult skilt

CLP-piktogrammerne er de røde ruder, som står på kemikaliernes etiketter. Bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning henviser til dem på to måder:

• Et rum med oplag af store mængder farlige stoffer kan mærkes efter bilag 8, punkt 1, dvs. med piktogram eller symbol, i stedet for et gult skilt (bilag 2, punkt 12, 1. afsnit, og bilag 8, punkt 5). Findes der ikke et passende gult skilt, fx for sundhedsfare eller miljøfare, skal det relevante CLP-farepiktogram bruges (bilag 2, punkt 12, 2. afsnit) (Lovkrav).
• Beholdere og synlige rør med farlige stoffer skal mærkes med piktogram eller symbol, og mærkningen kan erstattes af det gule advarselsskilt med samme symbol (bilag 8, punkt 1 og 1.2) (Lovkrav).

CLP-piktogrammerne fra forordning (EF) nr. 1272/2008, bilag V (kilde: Wikimedia Commons, fri licens).

Skal der stå tekst på skiltet?

Nej, som udgangspunkt ikke. Et sikkerhedsskilt er defineret ved sin form, farve og sit piktogram (bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning, bilag 3, punkt 1.1 og 3.1-3.5) (Lovkrav). Bekendtgørelsen kræver ikke, at der står tekst på et advarsels- eller forbudsskilt. Teksten under piktogrammet, som de fleste skilte i handlen har, er et supplement, der gør skiltet lettere at forstå for besøgende, vikarer og redningsberedskabet (God praksis).

Tekst er kun et krav, når en særregel siger det. Så skal teksten stå, som den er angivet i reglen:

Krævet tekst	Hvornår	Hjemmel (Lovkrav)
“Giftige stoffer”	Giftbekendtgørelsens advarselstavle. Figuren i bilag 1 viser trekanten med dødningehoved og et indrammet felt med teksten.	BEK nr. 672/2026, § 17, stk. 3 og 4, og bilag 1
“TRYKFLASKER”	Døre til lagre og anlæg med gasflasker, og indgangen til værksteder, laboratorier og undervisningslokaler med få flasker	TF gasser (BEK nr. 1444/2010), bilag 1, punkt 2.4.10, 2.10.13, 3.1.2, 3.8.11, 4.1.2 og 4.13.14
“GASOPLAG” eller gastypens navn	Ved overjordiske gastanke	TF gasser, punkt 2.10.14 og 4.13.15
“BRANDDØR – holdes lukket”	Begge sider af branddøre til lagre og produktion med brandfarlige væsker og gasser	BEK nr. 1639/2016, punkt 2.10.15, 3.11.15 og 4.20.14; TF gasser, punkt 2.10.16 og 3.8.13
“BRANDDØR – lukkes ved arbejdstids ophør og ved brand”	Branddøre, der holdes åbne med automatisk branddørlukning	BEK nr. 1639/2016, punkt 2.10.16, 3.11.16 og 4.20.15; TF gasser, punkt 2.10.17 og 3.8.14
“RYGNING OG ÅBEN ILD FORBUDT …” (skrifthøjde mindst 1,5 cm)	Ved udleveringsstandere og læssepladser for brændstof og F-gas	BEK nr. 1639/2016, punkt 4.12.6 og 4.13.9; TF gasser, punkt 4.9.15
“Radioaktivt materiale”	Opbevaringssteder og indgange over bestemte aktivitetsmængder	BEK nr. 1385/2025, § 48 og § 49
“Kontrolleret område” eller “Overvåget område” og risikoen for bestråling	Ved klassificerede områder med ioniserende stråling	BEK nr. 1385/2025, § 50 og § 51
“PAS PÅ! ASBESTARBEJDE. Ingen adgang for uvedkommende”	Under asbestarbejde	BEK nr. 1328/2025, § 14, stk. 2

Bemærk, at kravet om rygeforbud ved døre til lagre med brandfarlige væsker og gasser er et krav om et skilt, ikke om en tekst. Det runde forbudsskilt er nok.

Asbestteksten skal stå som undertekst på et advarselsskilt (BEK nr. 1328/2025, § 14, stk. 2). Det samme gælder “TRYKFLASKER” ved laboratorier, værksteder og vekslende arbejdssteder (BEK nr. 1444/2010, bilag 1, punkt 3.1.2 d-g). Et advarselsskilt er trekantet med sort kant og gul bund efter sikkerhedsskiltningsreglerne, så teksten bør sidde på eller under en gul trekant (Lovkrav).

Del 1: Skiltning ved opbevaring

De fleste krav om skilte på døre handler om opbevaring. Hvert regelsæt har sin egen grænse for, hvornår kravet gælder.

1.1 Rum med store mængder farlige stoffer

Bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning gælder for alle arbejdspladser. Den siger (Lovkrav):

Områder, rum eller aflukker, der anvendes til oplagring af store mængder farlige stoffer eller blandinger, skal være angivet med et passende advarselsskilt (…) medmindre etiketterne på selve emballagerne eller beholderne er tilstrækkelige i dette øjemed.

BEK nr. 518 af 17. juni 1994, bilag 2, punkt 12, som affattet ved BEK nr. 624 af 4. maj 2015

Bekendtgørelsen definerer ikke, hvad “store mængder” er. Det må vurderes konkret ud fra mængde, fare, og om etiketterne kan ses og forstås udefra. Bilag 8, punkt 5, henviser i den sammenhæng til kravet om, at skiltet skal være så stort, at det let kan ses og forstås (bilag 3, punkt 1.5). Et par dunke på en hylde er sjældent “store mængder”. Et rum fyldt med paller og tromler er det som regel.

Placering: Skiltet eller mærkningen skal “alt efter omstændighederne” placeres ved oplagringsområdet eller på døren ind til oplagringsrummet (bilag 8, punkt 5.1.2) (Lovkrav). Døren er altså ikke den eneste lovlige placering.

Flere stoffer: Rummer oplaget en række forskellige farlige stoffer, kan det mærkes med skiltet “Giv agt” (bilag 8, punkt 5.1) (Lovkrav). Er det domineret af én fare, fx brandfarlige væsker, er det mere præcise skilt at foretrække (God praksis).

1.2 Giftige stoffer og stoffer med alvorlige langtidseffekter

Giftbekendtgørelsen har sin egen advarselstavle, som er noget andet end de gule skilte i sikkerhedsskiltningsbekendtgørelsen. Den gælder for (§ 3, nr. 2 og 3):

• Meget giftige og giftige stoffer og blandinger: klassificeret som akut toksisk i kategori 1, 2 eller 3 (Acute Tox. 1, 2 eller 3) eller som specifikt målorgantoksisk efter en enkelt eksponering i kategori 1 (STOT SE 1).
• Stoffer og blandinger med alvorlige langtidseffekter: klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske i kategori 1A eller 1B (Carc., Muta. eller Repr. 1A/1B).

Klassificeringen står i sikkerhedsdatabladets punkt 2.

Krav til alle, der opbevarer stofferne (Lovkrav): Stofferne skal opbevares forsvarligt, under lås, utilgængeligt for børn og ikke sammen med eller i nærheden af fødevarer, foder og lægemidler (§ 17, stk. 1). Har en virksomhed eller institution mere end 125 ml meget giftige og giftige stoffer, og har flere end fem personer adgang, skal der udpeges en ansvarlig person (§ 17, stk. 2). Den generelle regel kræver ikke en tavle.

Krav om advarselstavle på dørene (Lovkrav): Hos de virksomheder, institutioner og personer, der er nævnt i kemikalielovens § 25, stk. 1, nr. 1-3, skal alle døre til skabe, rum eller lignende, hvor stofferne opbevares, have en advarselstavle som vist i bilag 1 (giftbekendtgørelsens § 17, stk. 4). Det gælder:

• sygehuse, læger, tandlæger og dyrlæger
• videnskabelige og tekniske laboratorier og institutioner drevet af staten, regionerne eller kommunerne
• godkendte teknologiske serviceinstitutter og akkrediterede laboratorier
• virksomheder med tilladelse til at fremstille og forhandle lægemidler, herunder apoteker
• højere uddannelsesinstitutioner, teknika, gymnasieskoler og studenterkurser, hf-kurser, lærerseminarier, tekniske skoler, handelsskoler og social- og sundhedsskoler
• virksomheder, der fremstiller stofferne eller bruger dem som råvarer eller hjælpemidler og har givet meddelelse herom (nr. 2)
• virksomheder, der sælger stofferne til videreforhandling m.v. (nr. 3)

Folkeskoler står ikke på listen i kemikalielovens § 25, stk. 1. Kravet om lås i § 17, stk. 1, gælder dog for alle.

Forhandlere og foreninger med tilladelse efter kemikalielovens § 25, stk. 3, skal opbevare stofferne i et særskilt, aflåst skab eller rum, der er tydeligt mærket med tavlen. Ud over de omfattede stoffer må der kun stå meget giftige og giftige bekæmpelsesmidler og bekæmpelsesmidler med alvorlige langtidseffekter (§ 17, stk. 3) (Lovkrav). Brugsfærdige farver til kunstnerisk brug er undtaget fra stk. 2-4 (§ 17, stk. 5).

Krav til tavlen (Lovkrav, bilag 1):

• Trykt med sort kant på gul baggrund.
• Den gule baggrund skal dække mindst 50 % af tavlens overflade.
• Hver af tavlens sider skal være mindst 16 cm.

Figuren i bilag 1 viser en gul trekant med sort kant og dødningehoved og under den et indrammet felt med teksten “Giftige stoffer”. Tavlen skal udformes som vist i figuren, så her er teksten en del af kravet. Se figuren i den officielle udgave på Retsinformation (linket står nederst).

Bemærk, at de 50 % gælder hele tavlens overflade, også feltet med teksten. En gul trekant på en hvid plade med hvidt tekstfelt opfylder derfor ikke kravet, fordi det gule kun dækker en lille del af tavlen. Derfor er giftskilte gule over hele tavlen (Lovkrav, bilag 1).

Bekæmpelsesmidler har en tilsvarende regel. Den, der producerer, importerer eller sælger meget giftige eller giftige bekæmpelsesmidler eller bekæmpelsesmidler med alvorlige langtidseffekter, skal opbevare dem i et særskilt, aflåst skab eller rum, der er mærket med advarselstavlen i bilag 8 til bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler (BEK nr. 1516/2025, § 28, stk. 3) (Lovkrav).

I vores webshop finder du skiltet “Giftige stoffer” i A4. Kontrollér altid, at skiltet opfylder kravet om mindst 16 cm pr. side, hvis det skal bruges som giftbekendtgørelsens tavle.

1.3 Brandfarlige væsker

For brandfarlige væsker er det Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter, der gælder. Mængden regnes i oplagsenheder, så væsker med lavt flammepunkt tæller mere end væsker med højt flammepunkt (bilag 1, punkt 1.1.29 og 1.1.36):

Klasse	Flammepunkt	1 oplagsenhed =	Eksempler
Klasse I	under 23 °C	1 liter	Acetone, benzin, ethanol (sprit), mange fortyndere
Klasse II	23-60 °C	5 liter	Mange typer terpentin (mineralsk) og petroleum
Klasse III	over 60 °C og højst 93 °C	50 liter	Dieselolie og let fyringsolie (med flammepunkt over 55 °C regnes som klasse III)
Klasse IV (brændbar)	over 93 °C og højst 370 °C	250 liter	Visse smøre- og hydraulikolier

Flammepunktet står i sikkerhedsdatabladets punkt 9. Eksemplerne er vejledende. Det er produktets faktiske flammepunkt, der afgør klassen.

Hvornår kræves der skilte? Kravet om “tydelige og holdbare skilte med forbud mod rygning og brug af åben ild” står i forskrifternes ordensregler (punkt 3.11.12 for emballager, 4.20.11 for tanke og 2.10.12 for produktionsafsnit). Skiltene skal sidde i selve afsnittet og udvendigt på alle døre og porte dertil (Lovkrav). Forskrifterne henviser til ordensreglerne forskelligt afhængigt af afsnittets størrelse. Vi læser henvisningerne sådan:

Situation	Krav om rygeforbudsskilt på dørene?	Hjemmel
Lager med højst 25 oplagsenheder, højst 120 oplagsenheder udelukkende klasse III eller højst 200 oplagsenheder i en butik på visse betingelser	Nej, lageret er undtaget fra forskrifternes krav. Undtagelsen for 25 og 120 oplagsenheder gælder dog ikke emballager af andet end metal over 450 liter	Punkt 3.1.2, litra a-c
Lager i bygning med over 25 og højst 800 oplagsenheder i emballager	Nej, punkt 3.11.12 er ikke blandt de ordensregler, der henvises til. Der gælder dog krav om brandsektion, og eventuelle branddøre skal skiltes “BRANDDØR – holdes lukket”	Punkt 3.3.5 og 3.3.15
Laboratorium med højst 50 oplagsenheder	Nej, der henvises ikke til punkt 3.11.12. Laboratoriet skal dog være brandadskilt (EI 60 og dør EI2 30), emballager må højst være 150 liter, og der må højst være 800 oplagsenheder i en brandsektion med flere laboratorier	Punkt 3.3.17
Lager i bygning eller i det fri med over 800 oplagsenheder i emballager	Ja. Lageret kræver også kommunens godkendelse	Punkt 3.2.4, 3.3.30, 3.4.20 og 3.11.12
Indendørs tanke med over 800 oplagsenheder	Ja	Punkt 4.4.22 og 4.20.11
Overjordiske tanke af metal (over undtagelsesgrænserne), dog ikke lagerafsnit udelukkende med klasse IV	Ja, ved lagerafsnittet	Punkt 4.7.8 og 4.20.11 (for klasse IV: punkt 4.8.6)
Jorddækkede tanke med klasse I og II	Ja	Punkt 4.9.5 og 4.20.11
Godkendt produktionsafsnit, fx sprøjtelakering, blanding eller aftapning	Ja	Punkt 2.2.23 og 2.10.12

Kommunens godkendelse kan også være krævet under 800 oplagsenheder, fx ved emballager over 450 liter (punkt 3.2.3), ved lagre i butikker i bygninger med flere etager (punkt 3.2.2) og ved alle produktionsafsnit (punkt 2.2.1).

Når døren står åben: Brandfarlige væsker er det eneste regelsæt, hvor kravet er skrevet direkte. Hvis skiltet ikke er direkte synligt på døren eller porten, fordi den holdes åben, skal skiltet sættes på væggen umiddelbart ved døren eller porten (punkt 3.11.12, litra a, og 4.20.11, litra a) (Lovkrav).

Skiltene skal udføres efter bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning (punkt 1.3.3), dvs. det runde forbudsskilt “Rygning og åben ild forbudt”.

Selvom der ikke er et krav i de tekniske forskrifter, kan der være krav efter bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning, hvis rummet indeholder store mængder (afsnit 1.1 ovenfor), og kommunen kan stille vilkår i en godkendelse. Mange vælger at sætte rygeforbudsskilte op ved alle lagre med brandfarlige væsker (God praksis).

1.4 Gasflasker

For gasser regnes mængden i gasoplagsenheder (GOE): 1 kg fordråbet gas (fx propan), 1 kg opløst gas (fx acetylen, inkl. opløsningsmiddel) eller 10 liter komprimeret gas målt som flaskens vandvolumen. Kuldioxid regnes også efter vandvolumen (bilag 1, punkt 1.1.24). En almindelig 50-liters flaske med nitrogen eller argon er altså 5 GOE.

Situation	Skiltekrav	Hjemmel
Andre gasser end F-gas (flaskegas) med en samlet lagerkapacitet på højst 10 GOE	Forskrifterne gælder ikke (bortset fra generelle forsigtighedsregler)	Punkt 1.2.5, litra a
Oplag på højst 40 GOE inaktive gasser, fx nitrogen, argon eller kuldioxid	Undtaget fra forskrifterne	Punkt 2.1.2, litra d
Oplag (lagerafsnit) i bygning over undtagelsesgrænserne	“TRYKFLASKER” udvendigt på døre til lagerafsnittet. Ved brandfarlige og brandnærende gasser også forbud mod rygning og åben ild i afsnittet og udvendigt på alle døre	Punkt 2.10.12 (som affattet ved BEK nr. 588/2016) og 2.10.13
Anlæg med lagerafsnit i bygning, fx gasforsyning til en maskine	“TRYKFLASKER” udvendigt på døre til lagerafsnittet og forbud mod rygning og åben ild i afsnittet og udvendigt på alle døre	Punkt 3.8.10 og 3.8.11 (som affattet ved BEK nr. 981/2022)
Anlæg til midlertidige forsøgsopstillinger med højst 2 flasker pr. rum (højst 11 GOE pr. flaske) i dertil indrettede laboratorier og i undervisningslokaler på universiteter og andre højere læreanstalter	Advarselsskilt med teksten “TRYKFLASKER” ved indgangen til arbejdsstedet	Punkt 3.1.2, litra f
Analyseinstrumenter med flasker på højst 5 GOE pr. rum	“TRYKFLASKER” ved indgangen	Punkt 3.1.2, litra g
Svejse- og skæreanlæg på værksteder (højst 2 flasker pr. anlæg og 5 anlæg pr. rum)	“TRYKFLASKER” ved indgangen	Punkt 3.1.2, litra e
Ét F-gasanlæg (højst 2 flasker på højst 11 kg) i andre bygninger end boliger og forsamlingstelte. Gælder ikke anlæg i undervisningslokaler eller forsamlingslokaler til flere end 150 personer	“TRYKFLASKER” på den udvendige side af alle døre til lokaler med anlægget	Punkt 3.1.2, litra b

Undtagelserne i litra e, f og g forudsætter bl.a., at rummet er brandmæssigt adskilt fra andre lokaler. Læs de fulde betingelser i forskrifterne, før I bruger dem. Skiltene skal udføres efter bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning (punkt 1.3.24) (Lovkrav).

Se også vores skilt “Trykflasker” i A4 selvklæbende vinyl.

1.5 Radioaktive stoffer

Opbevaringssteder for radioaktivt materiale over værdien i bilag 3 til bekendtgørelsen om radioaktive stoffer skal have et advarselsskilt for ioniserende stråling med teksten “Radioaktivt materiale”. Ved indgange til anlæg eller områder, hvor der bruges mere end 100 gange værdien i bilag 3, gælder samme krav (BEK nr. 1385/2025, § 48 og § 49) (Lovkrav). Skiltet er vist i bilag 6 til bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kontrollerede og overvågede områder skal have tilsvarende skilte med teksten “Kontrolleret område” eller “Overvåget område” og oplysning om risikoen (§ 50 og § 51). Teksten skal være “Radioaktivt materiale”. Et skilt med teksten “Radioaktivitet” opfylder ikke § 48. Den tekst må kun bruges på mærkningen af selve apparatet eller beholderen (§ 72 og § 82).

Kravet gælder også skoler med skolekilder. Skolekilder er fritaget for tilladelse og underretning (§ 10), men ikke for skiltekravet. En typegodkendt skolekilde må indeholde op til 40 kBq Sr-90 eller Am-241 eller 200 kBq Cs-137 (§ 69), og værdien i bilag 3 er 10 kBq for alle tre. Allerede én skolekilde i et skab kræver derfor normalt skiltet “Radioaktivt materiale” på skabet (Lovkrav).

Del 2: Skiltning ved arbejde og brug

Ved arbejde med kemikalier er der færre faste krav om skilte på døre. Arbejdsmiljøreglerne bygger på en vurdering af risikoen, så behovet for skiltning følger af APV’en.

2.1 Den generelle regel: Skilte, hvor faren ikke kan fjernes

Bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning kræver signalgivning, “hvor der under arbejdet kan opstå fare, som ikke kan imødegås tilstrækkeligt effektivt ved tekniske foranstaltninger eller andre foranstaltninger” (§ 3, stk. 1) (Lovkrav). Skiltning kræves også, hvis det følger af andre arbejdsmiljøregler, eller hvis arbejdets karakter gør det nødvendigt (§ 3, stk. 3). Når arbejdsgiveren tager stilling til skiltning, skal risikovurderingerne fra APV’en inddrages (§ 3, stk. 2, indsat ved BEK nr. 624/2015).

Skilte er altså den sidste foranstaltning, ikke den første. Viser APV’en, at personer, der går ind i et rum, kan blive udsat for en fare, de ikke kender, skal der skiltes. De ansatte skal instrueres i, hvad skiltene betyder (§ 5) (Lovkrav).

2.2 Beholdere og rør skal mærkes

Beholdere og rør med farlige stoffer skal mærkes efter bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning, bilag 8 (bekendtgørelse om kemiske agenser, § 24, stk. 1) (Lovkrav). Kravet gælder ikke beholdere, der kun bruges kortvarigt, eller hvis indhold skiftes ofte, hvis de ansatte i stedet er instrueret (bilag 8, punkt 1.1). Gælder der ikke krav om mærkning, skal arbejdsgiveren sørge for, at indhold og risici kan identificeres (§ 24, stk. 2).

Ved intern transport af beholdere på arbejdsstedet må mærkningen suppleres med eller erstattes af transportmærkningen efter ADR, dvs. faresedler (bilag 8, punkt 1.2, nr. 3) (Lovkrav). Det gælder beholdere, ikke rum.

2.3 Epoxy og isocyanater

Ved arbejde med epoxy og isocyanater “skal der opsættes advarselstavle” efter bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning (bekendtgørelse om kemiske agenser, bilag 2, punkt 3.5) (Lovkrav). Andre ansatte end dem, der udfører arbejdet, må ikke opholde sig så tæt på, at de kan blive udsat for sundhedsfare (punkt 3.4). I praksis betyder det afspærring og et advarselsskilt ved indgangen til området, fx ved gulvbelægning eller limning, indtil materialerne er hærdet (God praksis).

2.4 Kræftfremkaldende stoffer

Arbejdspladser og områder med kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer og processer skal afgrænses og mærkes med passende advarsels- og sikkerhedsskiltning, herunder rygeforbud, “i det omfang, det fremgår af bilag 1 og 2” (BEK nr. 582/2026, § 28) (Lovkrav). For arbejdspladser og områder, der ikke er omfattet af § 28, gælder samme krav, når APV’en viser, at der er en risiko for de ansattes sikkerhed eller sundhed (§ 41) (Lovkrav). I praksis skal der altså næsten altid skiltes, hvor der arbejdes med kræftfremkaldende stoffer, og hvor andre kan blive udsat. Beholdere, emballager og installationer med stofferne skal mærkes efter bilag 8 i skiltningsbekendtgørelsen og have klart synlige advarselsskilte (§ 29) (Lovkrav).

2.5 Brandfarlige væsker i produktion

Et godkendt produktionsafsnit med brandfarlige væsker, fx en sprøjtekabine, et blanderum eller et aftapningsområde, skal have rygeforbudsskilte i afsnittet og udvendigt på alle døre og porte. Holdes dørene åbne med automatisk branddørlukning, sættes skiltet på væggen ved døren (punkt 2.10.12) (Lovkrav). Undtaget er bl.a. produktionsafsnit med højst 25 liter brandfarlig væske, produktionsafsnit med højst 4.000 liter i brandsektioner på højst 600 m² i enetages bygninger (dog ikke kategori A-væske), manuel påføring med pensel og rulle samt laboratorier efter punkt 3.3.17. Undtagelserne for 25 og 4.000 liter gælder ikke sprøjtelakering og maskinel lakering (punkt 2.1.3).

Skal skiltet kunne ses, når døren står åben?

Det afhænger af regelsættet:

• Brandfarlige væsker: Ja, udtrykkeligt. Står døren åben, så skiltet ikke kan ses, skal det sidde på væggen lige ved døren (Lovkrav).
• Giftbekendtgørelsen: Kravet er, at tavlen sidder på døren til skabet eller rummet. Den skal altså sidde på døren, også hvis døren ofte står åben. Er døren normalt åben, kan et ekstra skilt på væggen eller karmen hjælpe (Lovkrav og God praksis).
• Bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning: Skiltet skal sidde “ved indgangen til et område, hvor det generelt er risikabelt at færdes” eller tæt ved risikoen, og altid på et “veloplyst, let tilgængeligt og iøjnefaldende sted” (bilag 3, punkt 2.1) (Lovkrav). Et skilt på en dør, der står slået op mod væggen, er ikke iøjnefaldende. Vi anbefaler derfor at sætte skiltet på væggen eller karmen ved døren, så det kan ses, uanset om døren er åben eller lukket (God praksis, vores vurdering).

Placering, størrelse og vedligeholdelse

Bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning stiller disse generelle krav (Lovkrav):

• Højde og synsvinkel: Skilte placeres i en passende højde i forhold til synsvinklen, ved indgangen til området eller tæt ved risikoen (bilag 3, punkt 2.1).
• Belysning: Er dagslyset ikke tilstrækkeligt, skal der bruges selvlysende farver, reflekterende materialer eller kunstig belysning (bilag 3, punkt 2.1.1).
• Størrelse: Skiltet skal være så stort, at det let kan ses og forstås (bilag 3, punkt 1.5). Bekendtgørelsen fastsætter ingen mindstemål. Faste mindstemål findes kun i særregler, fx giftbekendtgørelsens tavle og tavlen for bekæmpelsesmidler (mindst 16 cm pr. side) og skilte ved udleveringsstandere for brændstof (skrifthøjde mindst 1,5 cm).
• Materiale: Skilte skal kunne modstå slag, vejr og andre påvirkninger fra omgivelserne (bilag 3, punkt 1.4).
• Ikke for mange: Man skal undgå at placere for mange skilte tæt ved hinanden (bilag 2, punkt 5.1.1).
• Vedligeholdelse: Skilte skal rengøres, vedligeholdes og udskiftes efter behov (bilag 2, punkt 6).
• Fjernelse: Når den situation, der begrundede skiltet, ikke længere er der, skal skiltet fjernes (bilag 3, punkt 2.2). Et skilt “Ætsende stoffer” på en dør til et rum uden ætsende stoffer er altså ikke bare unødvendigt, det er i strid med reglerne.

Eksempler fra praksis

Eksemplerne viser, hvordan reglerne kan bruges. De konkrete forhold kan ændre vurderingen, fx godkendelsesvilkår fra kommunen eller resultatet af jeres APV.

Situation	Vurdering
Gymnasiets kemidepot med stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende kategori 1B (Carc. 1B), i et aflåst rum og et aflåst skab	Gymnasier står på listen i kemikalielovens § 25, stk. 1, nr. 1. Giftbekendtgørelsens tavle skal sidde på døren til depotet og på døren til skabet (§ 17, stk. 4). Stofferne skal opbevares under lås (§ 17, stk. 1).
Virksomhed med galvanisering, der har givet meddelelse om brug af et akut toksisk stof (kategori 2) og opbevarer det i et lagerrum	Virksomheden er omfattet af § 25, stk. 1, nr. 2. Tavlen skal sidde på alle døre til rum og skabe med stoffet.
Værksted med 20 liter acetone (klasse I) og 40 liter dieselolie (klasse III) på en hylde	20 + 0,8 = 20,8 oplagsenheder. Under 25 oplagsenheder, så lageret er undtaget fra forskrifterne for brandfarlige væsker (punkt 3.1.2, litra a). Der er normalt ikke krav om skilt på døren. Etiketterne på dunkene skal være synlige.
Lagerrum i stueetagen med fire 200-liters tromler terpentin med flammepunkt 40 °C (klasse II)	800 liter / 5 = 160 oplagsenheder. Mellem 25 og 800 oplagsenheder, så rummet skal være en selvstændig brandsektion i stueetagen (punkt 3.3.6 og 3.7.1.2). Et kælderrum kan derfor normalt ikke bruges. Der er ikke krav om rygeforbudsskilt efter forskrifterne. Efter bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning bør det vurderes, om der er tale om “store mængder”. Vi anbefaler et skilt “Brandfarlige stoffer” og et rygeforbudsskilt ved døren.
Lager med 1.000 liter acetone i 25-liters dunke	1.000 oplagsenheder. Over 800 oplagsenheder, så lageret kræver kommunens godkendelse (punkt 3.2.4). Rygeforbudsskilte skal sidde i lageret og udvendigt på alle døre og porte. Står porten åben, sættes skiltet på væggen ved porten (punkt 3.11.12). Et gult skilt “Brandfarlige stoffer” er relevant efter skiltningsbekendtgørelsen.
Laboratorium med to 10-liters flasker brint til en forsøgsopstilling og ingen andre gasser	Hver flaske er 1 GOE, i alt 2 GOE. Det er under 10 GOE, så forskrifterne for gasser gælder ikke, bortset fra de generelle forsigtighedsregler (punkt 1.2.5, litra a). Der er ikke krav om skiltet “TRYKFLASKER”. Har laboratoriet flere flasker, så den samlede lagerkapacitet er over 10 GOE, kan undtagelsen i punkt 3.1.2, litra f, være relevant, og så skal skiltet sidde ved indgangen.
Rengøringsrum med 30 liter ætsende rengøringsmiddel i 5-liters dunke	Ingen af reglerne kræver normalt et skilt på døren. Etiketterne på dunkene er tilstrækkelige. APV’en kan vise et behov, fx hvis rummet bruges af andre.
Gulvlægning med epoxy i en produktionshal	Der skal opsættes advarselstavle, og andre ansatte må ikke opholde sig så tæt på, at de kan blive udsat (bekendtgørelse om kemiske agenser, bilag 2, punkt 3.4 og 3.5). Afspærring er den praktiske måde at sikre det på.

Tjekliste: Skal vores dør have et skilt?

1. Lav en liste over, hvad der står i rummet. Notér produkt, mængde og klassificering fra sikkerhedsdatabladets punkt 2 og flammepunkt fra punkt 9.
2. Giftige stoffer? Er der stoffer med Acute Tox. 1-3, STOT SE 1 eller Carc./Muta./Repr. 1A/1B? Hører I til dem, der er nævnt i kemikalielovens § 25, stk. 1, nr. 1-3? I så fald skal giftbekendtgørelsens tavle sidde på dørene.
3. Brandfarlige væsker? Beregn oplagsenhederne. Er I over undtagelsesgrænserne (typisk 25 oplagsenheder), skal forskrifterne følges. Over 800 oplagsenheder: rygeforbudsskilte på alle døre og kommunens godkendelse. Tjek også, om andre forhold kræver godkendelse, fx emballager over 450 liter.
4. Gasflasker? Beregn GOE. Er I over undtagelsesgrænserne, eller bruger I en undtagelse, der kræver skiltet “TRYKFLASKER”?
5. Store mængder farlige stoffer? Kan etiketterne ikke ses og forstås udefra, så sæt et gult advarselsskilt eller CLP-piktogram ved rummet.
6. Arbejde i rummet? Gennemgå APV’en: Epoxy, isocyanater, kræftfremkaldende stoffer eller andre farer, som ikke kan fjernes på anden måde?
7. Placering: Kan skiltet ses, når døren er åben? Ved brandfarlige væsker skal skiltet på væggen ved døren, hvis døren holdes åben.
8. Oprydning: Fjern skilte, der ikke længere passer.
9. Instruktion: Fortæl medarbejderne, hvad skiltene betyder.

Ofte stillede spørgsmål

Er der et generelt krav om advarselsskilte på døren til et kemikalierum?

Nej. Kravet afhænger af, hvilke stoffer der er i rummet, hvor meget der er, hvem I er, og hvad der foregår i rummet. Se oversigten øverst på siden.

Hvilken farve og form skal advarselsskilte have?

Advarselsskilte efter bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning er trekantede med sort piktogram på gul bund og sort kant, og den gule farve skal dække mindst 50 %. Forbudsskilte, fx “Rygning og åben ild forbudt”, er runde med rød kant og rød skråbjælke.

Skal der stå tekst på advarselsskiltet?

Nej, ikke som hovedregel. Et sikkerhedsskilt er defineret ved form, farve og piktogram, og teksten er et frivilligt supplement. Tekst er kun et krav, når en særregel siger det, fx “TRYKFLASKER” ved gasflasker, “Radioaktivt materiale” ved radioaktive stoffer og teksten på giftbekendtgørelsens tavle. Se tabellen i afsnittet “Skal der stå tekst på skiltet?”.

Må vi bruge de røde CLP-piktogrammer på døren i stedet for de gule skilte?

Ja, ved oplag af store mængder farlige stoffer må rummet mærkes med CLP-piktogrammet i stedet for et gult advarselsskilt. Findes der ikke et passende gult skilt, fx for sundhedsfare (udråbstegn), skal CLP-piktogrammet bruges. Giftbekendtgørelsens tavle og rygeforbudsskiltet ved brandfarlige væsker kan dog ikke erstattes af et CLP-piktogram.

Skal skiltet sidde på døren eller ved siden af?

Giftbekendtgørelsens tavle skal sidde på døren. Rygeforbudsskiltet ved brandfarlige væsker skal sidde udvendigt på døren og flyttes til væggen, hvis døren holdes åben. Efter bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning må skiltet sidde ved oplagringsområdet eller på døren. Vi anbefaler, at skiltet kan ses, både når døren er åben og lukket.

Hvor stort skal skiltet være?

Bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning siger kun, at skiltet skal være så stort, at det let kan ses og forstås. Giftbekendtgørelsens tavle skal være mindst 16 cm på hver side.

Gælder kravene også for skoler?

Gymnasieskoler, tekniske skoler, handelsskoler, SOSU-skoler og højere uddannelsesinstitutioner står på listen i kemikalielovens § 25, stk. 1. De skal sætte giftbekendtgørelsens tavle på døre til skabe og rum med giftige stoffer. Folkeskoler står ikke på listen, men skal stadig opbevare giftige stoffer under lås. Reglerne om brandfarlige væsker og gasser gælder for alle.

Må vi bruge ADR-faresedler som skilt på døren?

Nej, ikke som erstatning for de skilte, der er beskrevet her. ADR-faresedler er transportmærkning. Bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning tillader, at de bruges på beholdere ved intern transport på arbejdsstedet (bilag 8, punkt 1.2, nr. 3), men ikke på rum.

Hvem fører tilsyn, og hvad koster en overtrædelse?

Arbejdstilsynet fører tilsyn med skiltning efter arbejdsmiljøreglerne, Miljøstyrelsen med giftbekendtgørelsen, og kommunen og redningsberedskabet med brandfarlige væsker og gasser, bl.a. ved brandsyn. Overtrædelser af bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år (§ 9, som ændret ved BEK nr. 1870/2023). Giftbekendtgørelsen og forskrifterne for brandfarlige væsker har også strafbestemmelser.

Har I brug for hjælp?

Vi gennemgår gerne jeres kemikalierum, lagre og laboratorier og fortæller, hvilke skilte der er krav om, og hvor de skal sidde. Det kan kombineres med en kemisk APV og kemikalierådgivning. Læs også om anmeldelse til Produktregistret.

Kontakt os

Kilder

Alle regler er gengivet efter den gældende tekst pr. 10. oktober 2026.

• BEK nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning, ændret ved BEK nr. 512/2011, BEK nr. 624/2015 og BEK nr. 1870/2023
• BEK nr. 672 af 2. juli 2026 (giftbekendtgørelsen)
• LBK nr. 1200 af 25. september 2025 (kemikalieloven), § 25
• BEK nr. 1516 af 2. december 2025 om bekæmpelsesmidler
• BEK nr. 1639 af 6. december 2016 om brandfarlige og brændbare væsker, ændret ved BEK nr. 715/2020, 1544/2020 og 1433/2025
• BEK nr. 1444 af 15. december 2010 om tekniske forskrifter for gasser, ændret ved BEK nr. 230/2011, 588/2016, 1421/2017, 981/2022 og 918/2025
• BEK nr. 581 af 25. juni 2026 om kemiske agenser
• BEK nr. 582 af 25. juni 2026 om kræftrisikable stoffer
• BEK nr. 1385 af 18. november 2025 om radioaktive stoffer