Her kan du læse, hvordan iSikkerhed.dk ApS behandler personoplysninger om brugere af vores online-løsninger DGgo, CHEMinator, CHEMmatch og DG Online.
Dataansvarlig
iSikkerhed.dk ApS, CVR-nr. 46408748, Kikkenborgvej 10, 7183 Randbøl, info@isikkerhed.dk.
Vi er dataansvarlige for oplysninger om de brugere, der opretter konti. De oplysninger, kunderne selv indtaster i løsningerne, fx navne i transportdokumenter, behandler vi som databehandler efter databehandleraftalen.
Hvilke oplysninger vi behandler
- Navn, e-mail, virksomhedsnavn, CVR-nummer og evt. telefonnummer og stilling
- Login, accept af vilkår (version, tidspunkt og IP-adresse) og abonnementsoplysninger
- Kursusdeltagelse, prøveresultater og kursusbeviser i DG Online
- Tekniske logdata, fx tidspunkt for login og fejlmeldinger
Formål og retsgrundlag
- At oprette og drive din konto og levere løsningen: databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b (aftale)
- At dokumentere accept af vilkår, sikre løsningen og forhindre misbrug: artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse)
- At opfylde bogføringslovens krav ved betaling: artikel 6, stk. 1, litra c (retlig forpligtelse)
- At sende driftsmeddelelser om ændringer i vilkår og løsninger: artikel 6, stk. 1, litra f
Vi sender ikke markedsføring uden dit samtykke.
Modtagere
Oplysningerne opbevares hos vores leverandører af hosting, database, e-mail, betaling og AI-funktioner, der behandler dem på vores vegne. Overføres oplysninger til lande uden for EU/EØS, sker det på et gyldigt grundlag, fx EU-US Data Privacy Framework eller EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser. Listen over leverandører fremgår af databehandleraftalen.
Opbevaring
Kontooplysninger opbevares, så længe kontoen er aktiv. Inaktive gratis konti kan slettes efter 24 måneder. Oplysninger om betaling opbevares i 5 år efter bogføringsloven. Kursusbeviser opbevares, så længe de kan dokumentere gyldig uddannelse.
Dine rettigheder
Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, dataportabilitet og indsigelse efter databeskyttelsesforordningens artikel 15-21. Kontakt os på info@isikkerhed.dk. Du kan klage til Datatilsynet, www.datatilsynet.dk.
