Når der transporteres farligt gods, er lastsikring ikke bare et spørgsmål om at undgå beskadigede varer, men en helt central del af transportsikkerheden. Kolli, tromler, dunke, IBC’er, gasflasker og andet farligt gods skal være stuvet og sikret, så de ikke forskubber sig, glider, vælter eller ruller under normal transport. Det gælder både ved opbremsning, acceleration, kurvekørsel og andre almindelige påvirkninger undervejs. Hvis lasten bevæger sig, kan det føre til beskadigelse af emballagen, lækage, brandfare, kemikalieudslip eller personskade.
Den praktiske oversættelse af reglerne er i virkeligheden enkel: Lasten skal stå så sikkert, at den i praksis ikke flytter sig – heller ikke ved kraftig opbremsning eller en pludselig undvigemanøvre. Det gælder alt gods på køretøjet, ikke kun det farlige gods, og det gælder både ved national og international transport. Forestillingen om, at “man kun skal surre, når man kører over grænsen”, er derfor direkte forkert.
Den danske bekendtgørelse
Den danske bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods stiller et generelt krav om forsvarlighed og konkret krav til stuvning og fastgørelse. I § 13, stk. 1, står der, at enhver, der er involveret i vejtransport af farligt gods, skal udvise forsigtighed og agtpågivenhed, så skade på liv, helbred, miljø eller materielle værdier forebygges. I § 13, stk. 2, præciseres det, at enheder på et køretøj eller i en last, der omfatter farligt gods, skal være forsvarligt stuvet og være fastgjort eller fastkilet, så de enkelte enheder eller dele af lasten ikke kan forskubbe sig i forhold til hinanden eller til køretøjet under normale transportforhold.
Det er dermed det centrale danske, nationale krav om lastsikring ved farligt gods: Lasten skal ligge så stabilt, at den ikke bevæger sig under de påvirkninger, man med rimelighed kan forvente i trafikken.
ADR
ADR uddyber kravene til lastsikring i afsnit 7.5.7 om håndtering og stuvning. Her fremgår det, at:mitter-safety+1
- Farligt gods skal fastgøres med egnede midler
Køretøjet eller containeren skal, hvor det er relevant, være forsynet med anordninger, der gør det lettere at fastgøre og håndtere det farlige gods. Kolli med farlige stoffer eller uemballerede farlige genstande skal fastgøres med egnede midler, fx fastgørelsesremme, glidelamelplader eller regulerbare beslag, så de ikke kan forskubbe sig under kørslen, vælte eller blive beskadiget. - Kravet gælder også andet gods, hvis det kan påvirke det farlige gods
Når farligt gods transporteres sammen med andet gods, fx tunge maskiner eller tremmekasser, skal alt gods være forsvarligt fastgjort eller anbragt, så udslip af farligt gods forebygges. Det er vigtigt: Det er ikke kun selve DG‑kolliene, der skal sikres, men også andet gods, som kan skride ind i dem. - Overskydende plads må udfyldes
ADR nævner udtrykkeligt, at man kan forhindre forskydning ved at udfylde tomrum med udfyldningsmateriale eller ved blokering og afstivning. Lastsikring handler derfor ikke kun om remme, men også om formslutning og tæt stuvning. - Remme må ikke skade kolliene
Hvis kolli fastgøres ved sammenbinding eller remme, må disse ikke strammes så hårdt, at kolliene beskadiges eller deformeres. Det er et vigtigt praktisk punkt, især ved tromler, dunke, kartoner og kombinationsemballager. - EN 12195-1:2010 anerkendes som opfyldelse
ADR siger, at kravene i 7.5.7.1 anses for opfyldt, hvis lasten er fastgjort i overensstemmelse med EN 12195‑1:2010. Standarden er ikke den eneste tænkelige metode, men et anerkendt system, der dokumenterer, at lastsikringen holder et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau. - Stabling er kun tilladt, hvis kolliene er beregnet til det
Kolli må ikke stables, medmindre de er konstrueret dertil. Ved blandet last med forskellige emballagetyper skal man tage hensyn til, om de kan stables sammen, og om nødvendigt bruge lastbærende anordninger, så de øverste kolli ikke beskadiger dem nedenunder. - Kolli skal beskyttes under af- og pålæsning
Under af- og pålæsning skal kolli med farligt gods beskyttes mod beskadigelse, bl.a. mod forkert håndtering, slæbning og uhensigtsmæssige metoder. - Reglerne gælder også containere og tanke
Bestemmelserne i 7.5.7.1 gælder også ved pålæsning, stuvning og aflæsning af containere, tankcontainere, UN‑tanke og MEGC’er på og fra køretøjer.
Den juridiske kerne
Skærer man kravene ned til den juridiske kerne, er hovedpunkterne:
- Lasten med farligt gods skal være forsvarligt stuvet.
- Den skal være fastgjort eller fastkilet, så den ikke forskubber sig under normale transportforhold.
- Sikringen skal være tilstrækkelig til at forhindre, at kolli vælter, forskubbes eller beskadiges.
- Også andet gods i samme last skal sikres, hvis det ellers kan forårsage udslip eller skade på det farlige gods.
- Stabling må kun ske, hvis kolliene er egnet til det.
- Lastsikring må ikke i sig selv beskadige emballagen.
Reglerne siger derimod ikke, at der altid skal bruges en bestemt type rem, et bestemt antal surringer eller én bestemt fastgørelsesmetode. Det konkrete niveau skal vurderes ud fra lastens art, emballage, vægt, friktion, stuvning, køretøj og de påvirkninger, som kan forventes under normal transport. ADR peger dog direkte på EN 12195‑1:2010 som en anerkendt måde at opfylde kravet på.
Her ligger også forklaringen på, at myndigheder i forskellige lande nogle gange håndhæver lastsikring forskelligt, selv om de bygger på det samme regelsæt. Nogle lande lægger stor vægt på beregning efter EN 12195‑1, andre kontrollerer mere visuelt og praktisk, og enkelte har supplerende nationale retningslinjer eller vejledninger til politiet. Udgangspunktet er dog det samme: Lasten skal være så godt sikret, at den ikke sætter sikkerheden over styr.
Hvorfor lastsikring er særligt vigtig ved farligt gods
Ved almindeligt stykgods kan mangelfuld lastsikring give driftstab, skader og forsinkelser. Ved farligt gods er konsekvenserne større, fordi lasten kan være brandfarlig, ætsende, giftig, eksplosiv eller miljøfarlig. Derfor skal farligt gods ikke kun være korrekt klassificeret, emballeret, mærket og dokumenteret; det skal også være stuvet og sikret forsvarligt, så kolli og anden emballage ikke beskadiges under transporten.
I praksis betyder det, at lastsikring skal tænkes som en integreret del af den samlede ADR‑sikkerhed sammen med mærkning, dokumentation, udstyr, adskillelse og chaufførens kontrol før afgang. Mangelfuld lastsikring er samtidig en af de fejltyper, der ofte nævnes i forbindelse med kontrol af farligt gods.
EN 12195-1
Ved beregning og vurdering af lastsikring på vejtransport er EN 12195‑1 den centrale europæiske standard. Den beskriver de kræfter, der skal lægges til grund ved beregning af sikring med blokering og surring, og den bruges bredt som fagligt referencepunkt i professionel lastsikring. Standarden omfatter bl.a. statiske sikringskræfter fra blokering eller opstramning af surringer og de dynamiske kræfter, som opstår som reaktion på lastens bevægelse.
Hvis man arbejder professionelt med stuvning og sikring af gods, er det derfor naturligt at tage udgangspunkt i principperne i EN 12195‑1. Også uddannelsesmaterialer til lastsikring henviser ofte direkte til denne standard som grundlag for korrekt udførelse af lastsikring på køretøjer.
Lastsikring er mere end surringsbånd
Mange forbinder lastsikring med et par stropper over godset, men det er for snævert. Effektiv lastsikring bygger normalt på en kombination af flere principper.
Blokering
Blokering er ofte den bedste løsning. Når godset står tæt mod forvæg, sidevægge, stolper, læsseadskillelse eller andet gods, begrænses risikoen for bevægelse markant. Hvis lasten kun er blokeret nederst, kan der stadig være behov for ekstra sikring mod væltning.
Friktion
Friktionen mellem godset og ladet har stor betydning for, hvor meget ekstra sikring der kræves. Tørre og rene kontaktflader giver bedre modstand mod bevægelse end glatte, våde, isede eller forurenede flader. Hvis underlaget er vådt, fedtet eller snavset, bør man regne med lavere friktion og dermed behov for mere sikring. Antiskridmateriale kan forbedre effekten væsentligt.
Surring
Surring bruges til at modvirke glidning og væltning, men effekten afhænger bl.a. af:
- godsets vægt
- tyngdepunkt
- valg af surringsmetode
- vinkel på surringen
- kvalitet og mærkning af udstyret
- styrken på surringspunkterne
Fagligt materiale beskriver ofte forskellige metoder, herunder topsurring, løkkesurring, fjædersurring og direkte surring. Hvilken metode der er bedst, afhænger af den konkrete last.
Typiske metoder til sikring af farligt gods
- Topsurring: Øger nedspændingen mod ladet og dermed friktionen; effekten falder ved lave vinkler, og der kan være behov for flere stropper eller en anden metode.
- Løkkesurring: Velegnet til at holde gods på plads fra siderne og samtidig modvirke væltning.
- Fjædersurring: Bruges især til at modvirke bevægelse fremad eller bagud; vinklerne er afgørende for effekten.
- Direkte surring: Ofte en stærk løsning, når man aktivt vil fastholde lasten mod bevægelse i bestemte retninger; kan modvirke både glidning og væltning, hvis den udføres korrekt.
Friktion bliver ofte undervurderet
I praksis er friktionen ofte det svageste led i vurderingen. Mange laster står på paller, plast, glatte bundflader eller overflader, der ændrer egenskaber med fugt, snavs eller temperatur. Derfor er det risikabelt at tage udgangspunkt i “normal friktion”, hvis man ikke faktisk kender forholdene. Ved farligt gods er dette særligt vigtigt, fordi lasten ofte transporteres i emballager, der ikke tåler hårde forskydninger eller stød.
Hvis friktionen er dårligere end forventet, skal der kompenseres med mere blokering, bedre stuvning eller mere effektiv surring. Her er EN 12195‑1 et nyttigt værktøj til at omsætte erfaring og mavefornemmelser til beregnede løsninger.
Spændestropper
Selv den korrekt valgte spændestrop yder kun den nødvendige sikring, hvis den er i forsvarlig stand. Slid, flosser, snit, beskadigede syninger eller deformt beslag kan reducere stroppens styrke væsentligt og gøre dens mærkede kapacitet upålidelig. Derfor bør spændestropper altid kontrolleres før brug, og stropper med tegn på skade eller væsentligt slid skal tages ud af drift med det samme. En spændestrop er med andre ord kun så sikker som dens aktuelle stand.
Særlige udfordringer ved farligt gods
Lastsikring af farligt gods adskiller sig ofte fra almindeligt stykgods, fordi emballagetyperne og stoffernes egenskaber giver særlige risici.
- Tromler og dunke: Runde eller glatte emballager kan lettere forskyde sig eller rulle, hvis de ikke står kompakt og er sikret mod bevægelse.
- IBC’er: Kan være tunge, have højt tyngdepunkt og blive ustabile, hvis de ikke står plant og fast, eller hvis indholdet påvirker stabiliteten under transporten.
- Gasflasker: Kræver stabil opstilling og effektiv fastholdelse; beskyttelse mod slag og væltning er særlig vigtig.
- Flerlagslast: Både nederste og øverste lag skal vurderes, så man ikke kun dimensionerer sikringen efter “gennemsnittet”.
- Rullende eller ikke‑stift gods: Rullende gods skal sikres med kiler eller tilsvarende, og ikke‑stift gods kan kræve mere sikring end tabeller eller standardløsninger ellers antyder.
Typiske fejl i praksis
I kontrol og daglig drift går de samme fejl igen:
- For stor tillid til pallens stabilitet
- For meget luft i lasten
- Forkert brug af surringsudstyr
- Manglende hensyn til tyngdepunkt
- Manglende kontrol før afgang
Ved farligt gods er konsekvensen ikke kun skader på godset, men risiko for lækage, brand, eksplosion eller miljøskade.
Hvem har ansvaret?
Ved transport af farligt gods er lastsikring et fælles ansvar i transportkæden. Afsenderen har ansvar for, at godset er korrekt klassificeret, emballeret, mærket og dokumenteret. Den, der læsser, har ansvar for, at godset bliver placeret og sikret forsvarligt, mens chauffør og transportvirksomhed har et selvstændigt ansvar for at kontrollere, at transporten kan gennemføres sikkert.
I praksis betyder det, at chaufføren ikke bør nøjes med at kontrollere papirerne. Lastens placering, stabilitet, surringer, blokering, mærkning og udstyr bør indgå i den samlede kontrol, før kørslen starter.
Lastsikring skal vurderes konkret
Der findes ikke én løsning, der passer til al transport af farligt gods. Den konkrete vurdering bør bl.a. tage højde for:
- godsets vægt
- kollitype og emballage
- tyngdepunkt
- friktion mod underlaget
- køretøjets opbygning
- surringspunkter og deres styrke
- valg af surringsudstyr
- om lasten består af ét eller flere lag
- om der er blandet last med både farligt og ikke‑farligt gods
Rutine er ikke nok; små ændringer i emballage, køretøj eller kombination af gods kan betyde, at en løsning, der “plejer at være god nok”, pludselig ikke længere opfylder kravene.
Kurser i lastsikring
Virksomheder, chauffører og lagerpersonale kan få undervisning i lastsikring gennem både AMU‑kurser, e‑læring og firmakurser. Undervisningen omfatter typisk:
- de fysiske kræfter under transport
- korrekt stuvning og placering af gods
- valg og brug af surringsudstyr
- praktisk lastsikring i hverdagen
- sikker og forsvarlig håndtering af gods under transport
For virksomheder, der transporterer farligt gods, er kurser i lastsikring et vigtigt supplement til ADR‑uddannelse, fordi de kobler reglerne sammen med den praktiske udførelse på ladet og i terminalen.
Fem gode råd til virksomheder, der transporterer farligt gods
- Gør lastsikring til en fast del af ADR‑kontrollen
Kontrollér ikke kun UN‑nummer, faresedler og dokumenter, men også selve lasten. - Brug blokering aktivt
Jo tættere og mere stabilt godset står, jo mindre afhængig bliver transporten af rene surringsløsninger. - Undervurdér aldrig friktionen
Hvis overfladerne er glatte, våde eller forurenede, skal sikringen opgraderes. - Vurdér både glidning og væltning
En last kan godt være tilstrækkeligt sikret mod glidning og stadig være i risiko for at vælte. - Sørg for oplæring i praksis
Lastsikring bliver kun god, hvis den også fungerer i den virkelige drift. Uddannelse og faste kontrolrutiner gør en mærkbar forskel.
Praktisk konklusion
Faktuelt kan kravet formuleres sådan: Ved vejtransport af farligt gods skal lasten være stuvet og sikret, så den ikke kan forskubbe sig, vælte eller blive beskadiget under normale transportforhold. Dette gælder både det farlige gods og andet gods, som kan påvirke det. Fastgørelse kan ske med egnede midler som remme, blokering, afstivning eller udfyldning af tomrum, men sikringen må ikke beskadige emballagen.
Det er den mest præcise, korte gengivelse af bekendtgørelsen § 13 og ADR 7.5.7 – og den gælder i praksis uanset, om turen foregår inden for landets grænser eller på tværs af landegrænser.
