Hvornår er UN 3509 den rigtige løsning for tomme, urensede emballager?
Kort fortalt
UN 3509 er i mange tilfælde den mest brugbare løsning, når genbrugspladser, affaldsselskaber og transportører står med tomme, urensede emballager, som ikke er skyllet, og hvor man ikke med god samvittighed kan sige, at alle rester af farligt stof er væk. Hvis emballagen reelt er tom eller dryptom – ingen synlige flydende rester, ingen synlige faste klumper, kun rester der sidder fast på selve emballagen – er UN 3509 ofte både lovlig og driftsmæssigt fornuftig.
En vigtig fordel er, at bestemmelsen også omfatter emballagedele, så den kan bruges til beskadigede eller ufuldstændige emballager. Til gengæld kræver den, at der sorteres ordentligt, dokumenteres korrekt, og at særreglen om klasse 5.1 bliver overholdt, så 5.1-rester ikke blandes med andre UN 3509-emballager i samme ydre emballage.
Hvorfor fylder UN 3509 så meget i affaldsbranchen?
Det er sjældent de hele, pæne og skyllede dunke, der udfordrer driften, men de tomme emballager, der stadig er lidt snavsede, måske uden låg, måske revnede, og hvor ingen vil erklære restfaren for ophævet. Det er her UN 3509 er din ven i nøden! Erfaringen fra genbrugspladserne er, at man igen og igen ender med UN 3509 som den både nemme, effektive og billige løsning.
Hvad dækker UN 3509 faktisk over?
UN 3509 dækker emballager, kasserede, tomme, urensede – herunder både emballager, storemballager og IBC’er samt dele heraf, som sendes til bortskaffelse, genbrug eller materialegenindvinding.
Den lille formulering “dele heraf” er afgørende i hverdagen, fordi den åbner for, at man også kan håndtere:
- revnede dunke
- dunke uden låg
- ødelagte plastemballager
- beskadigede IBC’er
- enkeltdele, som ikke længere udgør en samlet emballage
Det betyder, at man ikke først behøver at reparere en ødelagt emballage for at kunne sende den som UN 3509, hvis den i øvrigt opfylder betingelserne.
Hvornår er emballagen “tom nok”?
Det er her, mange kommer i problemer. UN 3509 må kun bruges, hvis emballagen er tømt så langt, at der kun er rester af farligt gods, som sidder fast på emballagens dele. En brugbar tommelfingerregel er, at emballagen skal være tom eller dryptom:
- ingen synlige flydende rester
- ingen synlige faste rester
- kun rester, der klæber til indersiden eller emballagedele
På genbrugspladsen betyder det i praksis, at hvis en tom, urenset emballage stadig vurderes at have restfare, må den håndteres som farligt gods. Her er UN 3509 ofte en god løsning, fordi alternativet typisk er ompakning som almindeligt farligt gods i for eksempel spændelågsfade sammen med andre fraktioner, hvilket fylder og koster væsentligt mere.
Hvorfor giver UN 3509 mening på genbrugspladsen?
Når genbrugspladsen modtager tomme, ikke-skyllede emballager, som man ikke kan afskrive restfaren på, bliver det hurtigt både tungt og dyrt at køre dem som almindelige farlige kolli efter tidligere indhold. Det gælder især, når emballagerne er:
- beskadigede
- uden låg
- revnede
- i øvrigt uegnede som selvstændige emballager
Her gør UN 3509 en reel forskel, fordi dryptomme emballager kan lægges i en egnet ydre emballage uden først at skulle bygges om til funktionelle kolli hver for sig.
UN 3509 er mere end rullecontainere
I mange driftsmiljøer er UN 3509 nærmest blevet synonym med en stor rullecontainer, og en 660 liters rullecontainer er da også ofte en praktisk løsning med god kapacitet og håndterbarhed. Men der er ingen krav om, at det skal være en rullecontainer. UN 3509 kan også anvendes med andre egnede ydre emballager, IBC-løsninger og storemballager, så længe løsningen er passende til indholdet. Det kan for eksempel være en kraftig pap-storemballage med inner liner, hvis den er tæt og dimensioneret til at holde på eventuelle rester efter kravene.
Ydre emballage skal stadig gøre sit arbejde
Man skal passe på ikke at gøre ordningen mere fleksibel, end reglerne tillader. Hvis der kun er tørre rester, der ikke kan blive flydende under transport, kan fleksible løsninger i nogle tilfælde bruges. Hvis der derimod kan forekomme flydende rester, kræves en stiv ydre emballage, der kan tilbageholde væsker, eventuelt suppleret med absorberende materiale. Valget af ydre emballage skal altså tage udgangspunkt i resternes karakter – ikke bare i, hvad der lige står ledigt i kemirummet.
Klasse 5.1 – særreglen, der let bliver overset
En af de mest kritiske detaljer er kravet til emballager med rester, der udgør primær eller sekundær fare i klasse 5.1 (oxiderende stoffer). Her siger reglerne, at disse emballager ikke må blandes i samme ydre emballage med andre UN 3509-emballager med rester fra andre fareklasser. Det er vigtigt at understrege, at UN 3509 godt kan bruges til tomme emballager med 5.1-rester – de skal bare køre som deres egen UN 3509-fraktion.
Emballager med 5.1-rester må heller ikke læsses i bulk sammen med andre UN 3509-emballager, og den ydre emballage skal hindre kontakt med træ og andet brændbart materiale (særlig bestemmelse 663 og RR9). Der skal desuden være dokumenterede sorteringsprocedurer på læssestedet.
Klasse 5.1 emballage i praksis
De fleste genbrugspladser har begrænsede mængder tomemballage med rester af 5.1-stoffer, for eksempel hydrogenperoxid og lignende oxiderende produkter. Derfor vælger mange at pakke dem særskilt i den emballageløsning, man i forvejen bruger til den konkrete affaldstype, typisk et spændelågsfad eller tilsvarende, i stedet for at etablere en stor dedikeret UN 3509-fraktion alene til dem.
Hvad falder uden for UN 3509?
UN 3509 er ikke en generel opsamlingskode for alt det besværlige affald. Resterne må kun stamme fra klasse 3, 4.1, 5.1, 6.1, 8 eller 9. Følgende er udelukket: stoffer i emballagegruppe I eller med ‘0’ i kolonne (7a), desensibiliserede eksplosivstoffer i klasse 3 og 4.1, selvreaktive stoffer i klasse 4.1, radioaktivt materiale, asbest (UN 2212 og 2590), PCB (UN 2315 og 3432) samt UN 3151 og 3152 (særlig bestemmelse 663). Derudover er det indlysende, at gasflasker, fyrværkeri og andre klasse 1-genstande ikke hører hjemme i en UN 3509-fraktion.
Dokumentation: mere end bare “UN 3509”
Ved UN 3509 er det ikke nok kun at angive den officielle godsbetegnelse i transportdokumentet. Dokumentet skal også indeholde teksten “(MED RESTER AF […])” efterfulgt af de relevante fareklasser og eventuelle sekundære farer i nummerorden. Et typisk eksempel kan være:
UN 3509 EMBALLAGER, KASSEREDE, TOMME, URENSEDE (MED RESTER AF 3, 8), 9
Hvis man sender en særskilt 5.1-fraktion som UN 3509, skal det naturligvis også fremgå korrekt i dokumentationen.
Praktisk tjekliste før afsendelse
1. Tjek emballagens tilstand
- Er emballagen reelt tom eller dryptom?
- Er der ingen synlige flydende rester?
- Er der ingen synlige faste rester?
- Er der kun rester, som klæber til emballagedelene?
2. Tjek om UN 3509 er relevant
- Stammer resterne kun fra fareklasser, som ordningen omfatter?
- Er der ikke tale om stoffer, der er direkte udelukket?
3. Tjek sortering og pakning
- Er emballagerne sorteret efter restfare?
- Er der dokumenterede sorteringsprocedurer på læssestedet?
- Er 5.1-holdige emballager konsekvent holdt for sig?
- Er den valgte ydre emballage egnet, tæt eller forsynet med liner/sæk?
- Er der brugt absorberende materiale, hvis der er risiko for flydende rester?
4. Tjek dokumentation
- Er godset angivet som UN 3509 i transportdokumentet?
- Er tilføjelsen “MED RESTER AF …” udfyldt korrekt med de relevante fareklasser?
UN 3509 er ikke en skraldespandskode til alt problematisk affald – men for den dryptomme, urensede emballage på genbrugspladsen er det ofte den mest praktiske og juridisk holdbare løsning.
FAQ
Må man kun bruge rullecontainer til UN 3509?
Nej. Rullecontainere er ofte praktiske, men andre egnede emballager, IBC-løsninger og storemballager kan også bruges, for eksempel en kraftig pap-storemballage med inderliner, hvis den konkrete løsning er egnet.
Må beskadigede emballager sendes som UN 3509?
Ja, ofte. UN 3509 omfatter også emballagedele, hvilket gør ordningen velegnet til revnede, ufuldstændige eller beskadigede emballager, så længe de er dryptomme og opfylder kravene.
Må emballager med rester af klasse 5.1 blandes med de andre?
Nej. Emballager med rester, der giver en primær eller sekundær fare i klasse 5.1, skal holdes adskilt i deres egen ydre emballage.
Kan man stadig bruge UN 3509 til 5.1-emballager?
Ja, men de skal håndteres som en separat UN 3509-fraktion eller pakkes i den eksisterende, egnede løsning, man i forvejen bruger til netop den affaldstype.
Hvad betyder det, at emballagen skal være dryptom?
I praksis betyder det, at der ikke må være synlige flydende rester eller synlige faste produktrester, kun rester, der sidder fast på emballagens inderside eller dele.
Afslutning
UN 3509 løser et konkret hverdagsspørgsmål i affaldsbranchen: hvad gør man med tomme, urensede emballager, hvor man ikke vil stå på mål for, at al restfare er væk? På genbrugspladsen er svaret ofte UN 3509, fordi ordningen både passer til dryptomme emballager, omfatter emballagedele og gør håndteringen af beskadigede emballager enklere, samtidig med at den typisk sparer både plads, tid og emballageomkostninger sammenlignet med klassisk ompakning som farligt gods.
Men forudsætningen er, at kravene faktisk overholdes: emballagen skal være tom eller dryptom, sorteringen skal være reel, dokumentationen skal være præcis, og klasse 5.1 skal skilles ud som sin egen fraktion.