ADR chaufførkursus (frimængdekørsel)

Målgruppe

Ansatte, der transporterer farligt gods i små mængder efter frimængdebestemmelserne i ADR-konventionen.

Lovgivning og lovkrav

Alle, der medvirker til vejtransport af farligt gods herunder chaufføren skal uddannes efter ADR Konventionens krav. For transporter under frimængden eller som begrænset eller undtaget mængde er det kapitel 1.3 kravene.

Forudsætninger

Kurset er et grundlæggende kursus, der ikke kræver forudgående kendskab til farligt gods, eller særlige sproglige evner.

Kompetencer & kursusmål

Efter kurset må deltageren fungere som chauffør eller medhjælper under transporten af farligt gods i små mængder forstået som undtaget eller begrænset mængde, eller farligt gods under frimængden. Tilfredsstillende kursusdeltagelse opfylder uddannelseskravet i ADR kapitel 1.3 også kaldet det lille ADR-bevis

Kursusindhold

Kurset er tilrettelagt, så det veksler mellem teori og praktiske opgaver, og indeholder blandt andet

  • Hvad er farligt gods?
  • Hvilke transporter er omfattet af farligt gods lovgivningen?
  • Identifikation af farligt gods / brug af sikkerhedsdatabladet
  • Fareklasser og pakkegrupper
  • Undtaget mængde, begrænset mængde og frimængde begreberne
  • Øvrige lempelser og undtagelsesbestemmelser
  • Kontrol af emballage og mærkning
  • Kontrol af transportdokument og pakkeattest
  • At foretage korrekt af- og pålæsning herunder stuvning og sammenlæsning
  • Respons ved uheld og hændelser med farligt gods

Undervisningsmaterialer

Der udleveres undervisningsmateriale i form af et kompendium, der efterfølgende kan anvendes som opslagsværk i chaufførens daglige virke.

Varighed

Kurset kan afvikles på en halv dag.

Kursusbevis

Der udstedes kursusbevis til alle deltagere efter gennemført kursus. Kursusbevis forudsætter tilfredsstillende deltagelse i kurset.

Praktisk info

Dette kursus er ikke et ADR 8.2 kursus (det store ADR bevis).

Datoer

Kurset holdes som firmakursus hos jer, på en dato I selv vælger. Åbne hold i ADR 1.3 og IMDG 1.3 finder du i kursuskalenderen.

Næste skridt

Senest fagligt gennemgået 24. september 2026 · Regelgrundlag: ADR 2025