Uforenelige kemikalier – farlige kemiske reaktioner

En praktisk guide til skoler, laboratorier og genbrugspladser

Kemikalier er en del af hverdagen mange steder, hvor man ikke nødvendigvis har kemi som kerneopgave: i naturfagslokaler, på værksteder, i skolelaboratorier og på genbrugspladser, hvor borgere afleverer alt fra afløbsrens til gamle laboratorieflasker. Og netop dér opstår en stor del af de uheld, vi ser igen og igen: ikke fordi nogen vil gøre noget dumt – men fordi nogen prøver at være effektive, få gjort rent, få ryddet op eller “lige” få tømt en rest.

Problemet er, at kemikalier ikke kun er farlige hver for sig. De kan være uforenelige – dvs. reagere voldsomt, udvikle giftige gasser eller skabe varme/tryk, hvis de kommer i kontakt. Nogle stoffer kan endda blive mere ustabile med tiden, hvis de står forkert, tørrer ud, oxiderer eller langsomt danner peroxider.

Denne artikel giver dig:

en enkel måde at forstå uforenelighed på
de vigtigste “tommelregler”, der forebygger langt de fleste hændelser
genkendelige eksempler fra danske husholdnings- og skoleprodukter
råd om opbevaring, affald og “mysterieflasker”
en sektion om stoffer, der kan blive ustabile ved henstand (natrium, ether-peroxider, DNPH m.fl.)
konkrete tjeklister til både skoler og genbrugspladser

Målet er ikke at lave et komplet kemisk opslagsværk (der findes der masser af). Målet er at gøre det let at gøre det rigtige – også når man står med travlhed, manglende mærkning og “det plejer vi”.

VIGTIGT: Denne artikel er på ingen måde udtømmende eller dækkende, og man skal ALTID prioritere sikkerhed først. Og ved arbejde med farlige (faremærkede) kemikalier er det altid et krav, at der udarbejdes en kemisk risikovurdering som en del af arbejdspladsvurderingen.

Uddybende litteratur: Wiley Guide to Chemical Incompatibilities: 3rd Edition (udgivet 25. august 2009) af Richard P. Pohanish & Stanley A. Greene.

Hvad betyder “uforenelige kemikalier” i praksis?

To kemikalier er uforenelige, når de ved kontakt kan reagere farligt. Kontakt kan være:

direkte blanding (i en spand, vask, affaldsdunk)
spild i samme opsamlingsbakke
dampkontakt (syredampe, opløsningsmiddeldampe)
krydsforurening (en beskidt tragt, en pumpe, et genbrugt målebæger)
opbevaring for tæt (en utæt flaske “smitter” naboen)
henstand (stoffet ændrer sig over måneder/år)

De tre mest typiske risikotyper er:

Varme + stænk + tryk

Mange reaktioner udvikler varme. I koncentrerede blandinger kan det give kogning, sprøjt og tryk i lukkede beholdere. Det er her, ætsninger og øjenskader opstår.

Giftige gasser/dampe

Nogle “klassiske” kombinationer frigiver giftige eller stærkt irriterende gasser – fx klor/kloraminer ved blanding af klorholdige produkter med syre eller ammoniak. Det er en hyppig årsag til akut ubehag, hoste og åndenød – og kan i værste fald være livsfarligt i små rum.

Brand/eksplosion

Oxidationsmidler kan gøre brændbare stoffer meget mere reaktive. Og nogle kemikalier kan over tid ændre karakter (udtørring, oxidation), så en ellers “normal” flaske bliver et risikoprodukt.

De tre tommelregler, der forebygger mest

Hvis du kun vil indføre tre regler på en skole eller en genbrugsplads, så vælg disse:

1) Syrer og baser blandes ikke direkte

Syre + base kan give kraftig varmeudvikling. Det lyder ellers logisk at “neutralisere”, men i praksis går det ofte galt, fordi koncentrationer og mængder er usikre, og fordi man hælder for hurtigt. Neutralisering kræver plan, små portioner, omrøring og korrekt udstyr – og er sjældent noget, man bare gør i en spand.

2) Oxidationsmidler holdes væk fra organisk/brændbart

Oxidationsmidler (fx hypoklorit/“klor”, koncentreret brintoverilte, visse desinfektionsmidler, laboratoriereagenser) må ikke blandes eller opbevares tæt sammen med opløsningsmidler, papir, klude, savsmuld, olie osv. Selv små mængder forurening kan være nok til at starte en voldsom reaktion.

3) Vand må ikke møde vandfølsomme stoffer

Vandfølsomme stoffer (fx metalnatrium/kalium) kan reagere voldsomt med vand og fugt og udvikle varme og gas. Derfor opbevares de typisk under olie eller inert gas.

Bonusregel, som er værd at skrive på væggen: Tilsæt altid syre til vand – aldrig vand til syre.
Det handler om at styre varmeudviklingen og undgå sprøjt.

Genkendelige danske “hverdagseksempler”: det folk faktisk blander

Her er de klassiske kombinationer, der går igen i uheld – især ved rengøring, oprydning og affald.

Klorholdig wc-rens/blegemiddel (“klor”, “klorin”, desinfektion med klor)

Klorholdige produkter indeholder typisk natriumhypoklorit i vand. De er stærkt oxiderende og reagerer med flere almindelige stoffer.

Må ikke blandes med syrer/afkalkere
Toiletrens/afkalker kan være baseret på citronsyre, eddikesyre eller stærkere syrer. Blander man det med hypoklorit, kan der frigives klorgas.

Må ikke blandes med ammoniak/salmiakspiritus
Blanding kan danne kloraminer, som er stærkt irriterende for luftvejene og kan give hoste, åndenød og brystgener.

Typisk uheldssætning: “Jeg ville bare gøre toilettet ekstra rent.”
To produkter føles som “dobbelt effekt”, men giver i stedet farlige dampe.

Praktisk løsning: Ét produkt ad gangen, skyl mellem produkter, og sørg for udluftning.

Afløbsrens (to hovedtyper)

Afløbsrens er et af de mest risikable husholdningsprodukter – dels pga. høj koncentration, dels fordi folk ofte “topper op” med noget andet.

Basisk afløbsrens (NaOH/kaustisk soda): meget ætsende, kan reagere voldsomt med syrer (varme/stænk).
Syrebaseret afløbsrens (ofte svovlsyre i høj koncentration): ekstremt ætsende, reagerer voldsomt med baser og kan give kraftige temperaturstigninger.

Må ikke blandes med: wc-rens, afkalker, klorprodukter eller “andre afløbsrensere”.
I praksis: brug én type, følg etiketten, og skyl/ventilér. Ved affald: hold afløbsrens adskilt, især hvis den er omhældt i ukendt flaske.

Afkalker/toiletrens (syre) + klor = nej

Det er værd at gentage, fordi det er så hyppigt:
klorholdige produkter må ikke blandes med syrebaserede afkalkere/toiletrens pga. risiko for klorgas.

“Salmiakspiritus” (ammoniak) + klor = nej

Ammoniakholdige produkter må ikke blandes med klorholdige produkter pga. kloraminer.

Opløsningsmidler (“sprit”, isopropanol, acetone, terpentin, laknafta)

Opløsningsmidler er typisk brandfarlige. Uforenelighedsproblemet opstår især med oxidationsmidler, og ved at dampe kan “finde sammen” i samme skab.

Praksisregel: opløsningsmidler opbevares og bortskaffes som en separat kategori – og må ikke “fortyndes” med tilfældige rester.

Hvor går det galt i skoler? (og hvordan man forebygger uden at gøre kemi svært)

Skoler arbejder ofte med små mængder, men uheld opstår typisk i tre situationer:

Når man rydder op og vil “slå to fluer”

Det er fristende at hælde rester sammen eller “neutralisere” i én beholder. Risikoen er, at man skaber en reaktion, man ikke kan stoppe.

Forebyg med en enkel affaldsplan:

definér få affaldskategorier (fx syrer, baser, opløsningsmidler, oxidationsmidler, ukendt)
hav tydelige dunke med “må hældes i”-liste
gør det nemt at gøre rigtigt (dunkene skal stå hvor arbejdet foregår)

Når nogen bruger husholdningsrengøring i faglokalet

Hvis der findes klorprodukter i faglokalet, vil nogen på et tidspunkt blande dem med “kalkfjerner” eller “toiletrens”. Det er næsten uundgåeligt over tid.

Løsning: undgå klorprodukter i undervisningslokaler, hvis I kan. Hvis de bruges (fx til desinfektion), så med procedure, træning og udluftning.

Når “gamle kemikalier” bliver et projekt i sig selv

Mange skoler har arvegods: gamle flasker uden dato, med slidt etiket, eller stoffer man ikke bruger længere. Her kommer henstandsproblemet ind (se afsnit 7): nogle kemikalier bliver farligere over tid.

Løsning: planlagt gennemgang én gang årligt, med fokus på:

manglende mærkning
ukendt alder
peroxiddannere
vandfølsomme metaller
“leveres fugtet”-stoffer

Hvor går det galt på genbrugspladser? (og hvad der virker i praksis)

Genbrugspladser har en særlig udfordring: man modtager kemikalier fra borgere, der ofte er omhældt, blandet eller forkert mærket. Det betyder, at den vigtigste kompetence ikke er at “identificere med næsen”, men at kunne håndtere ukendt sikkert.

“Ukendt affald” er en kategori for sig

Alt uden tydelig, troværdig mærkning bør behandles som ukendt og placeres i karantæne. Ingen omhældning, ingen blanding, ingen “vi tror det er…”

Opsamlingsbakker og spild

Hvis spild fra flere afleveringer samles i samme kar, kan man uforvarende skabe reaktioner. Adskilte opsamlingsbakker og rutiner for tømning reducerer risiko.

Særligt fokus: oxidationsmidler og reaktive stoffer

Oxidationsmidler kan eskalere brand og reagere voldsomt med organisk materiale. Derfor bør der være tydelig adskillelse i modtageområdet.

En enkel sorteringsmodel, der passer til både skole og affald

Du behøver ikke 30 kategorier for at komme langt. I praksis fungerer denne model godt som start (tilpasset lokale regler og jeres affaldsleverandør):

Syrer (uorganiske) – fx saltsyre, svovlsyre, fosforsyre
Syrer (organiske) – fx eddikesyre, myresyre
Baser – fx natriumhydroxid, ammoniakvand
Oxidationsmidler – fx hypoklorit (“klor”), koncentreret brintoverilte
Brandfarlige opløsningsmidler – fx ethanol, isopropanol, acetone
Vandfølsomme/reaktive stoffer – fx natrium, kalium, calciumcarbid
Peroxiddannere – fx diethylether, THF (se afsnit 7.2)
Ukendt – karantæne og professionel håndtering

Det vigtigste er ikke, at modellen er “perfekt kemi”. Det vigtigste er, at den er forståelig, konsekvent og følges i praksis.

Når kemikalier bliver farligere med tiden: henstand, udtørring og peroxider

Beredskabsfagligt ser man igen og igen, at problemer ikke kun skyldes “forkert blanding”, men også at stoffer ændrer karakter over tid – ved udtørring, oxidation eller nedbrydning.

Her er tre eksempler, der er relevante i både skoler og affald:

Natrium: opbevaring under olie – og hvad der kan gå galt

Metalnatrium opbevares typisk under mineralolie/petroleum eller under inert gas for at undgå kontakt med vand og ilt.

Hvorfor er det relevant?
Fordi natrium dukker op i gamle skabslagre, og fordi det er et klassisk “sejt” demonstrationsstof – som så bliver stående i årevis.

Hvad kan gøre det mere risikabelt over tid?

låg bliver utæt
olie fordamper delvist eller dækker dårligt
natrium får belægninger/korrosion og bliver sværere at vurdere

Praksisråd (ikke som “gør-det-selv”):

Har I natrium liggende “fra gamle dage”: overvej afhentning som reaktivt affald frem for at “få det brugt op”.
På genbrugsplads: behold det i original beholder, undgå omhældning, opbevar adskilt og stabilt.

Ætere og peroxider: når en gammel flaske bliver farlig at åbne

Visse opløsningsmidler kan danne peroxider ved normal opbevaring. Over tid kan peroxider ophobes og i værste fald danne krystaller, som kan være stød- og friktionsfølsomme.

Typiske “peroxiddannere”:

diethylether
tetrahydrofuran (THF)
dioxan
isopropylether

Advarselstegn:

uklarhed, udfældninger eller krystaller (især ved låg/gevind)
ukendt alder og ingen åbningsdato
flasker der har stået længe, særligt hvis de er næsten tomme

Den vigtigste regel i praksis:
Hvis der er mistanke om peroxider/krystaller: lad flasken være og få faglig hjælp til bortskaffelse. (Det er netop her, “jeg åbner lige og kigger” kan være en dårlig idé.)

“Diphenylhydrazin” – her er den praktiske skole-relevante version: DNPH leveres fugtet

Du nævnte difenylhydrazin leveret fugtet. I skole- og undervisningssammenhæng er det meget ofte 2,4-dinitrophenylhydrazin (DNPH), man mener (også kendt som Brady’s reagent). DNPH leveres typisk fugtet for at reducere risiko, fordi tørt DNPH kan blive stød-/friktionsfølsomt og i værste fald eksplosivt, hvis det tørrer ud ved forkert opbevaring.

Hvor går det galt i praksis?

gammel flaske står i skabet i årevis
låget har ikke været tæt, eller materialet er “tørret ud”
nogen forsøger at “rense op” og håndterer det som almindeligt fast stof

Praksisråd:

behold i original emballage og følg leverandørens opbevaringskrav
markér modtagelsesdato/åbningsdato
ved tvivl om tilstand: behandl som “mistænkeligt/ustabilt” og få det afhentet

Opbevaring: uforenelighed starter i skabet – ikke i bægerglasset

En stor del af forebyggelse handler om opbevaring. Her er en tommelfingerlogik, der er let at lære:

Syrer for sig (og gerne uorganiske og organiske adskilt)
Baser for sig
Oxidationsmidler for sig
Opløsningsmidler/brændbart for sig
Vandfølsomme/reaktive metaller for sig
Peroxiddannere for sig (og med datomærkning og rutiner)
Ukendte kemikalier: karantæne og ingen omhældning

Og husk: uforenelighed kan også være “damp-baseret”. En utæt syreflaske kan skabe problemer for naboflasker og inventar – selv uden direkte blanding.

Affald: den usynlige risikofaktor

Mange hændelser sker ikke i selve forsøget, men når man rydder op.

“Vi har en dunk til lidt af hvert”

Det er en klassiker. Og det er en af de sikreste måder at skabe uforudsigelig kemi på.

Praksisregel:
Ingen “blandede rester”-dunke. Hellere flere simple kategorier.

Tragte, målebægre og “genbrugte beholdere”

Krydsforurening sker ofte via udstyr, der ikke er skyllet korrekt, eller beholdere der genbruges.

Praksisregel:
Udstyr til affald bør være tydeligt adskilt (eller engangsudstyr), og beholdere genbruges ikke uden korrekt rengøring og mærkning.

Hvad gør man, hvis det går galt?

Når der er mistanke om giftige dampe eller kemisk reaktion, er det vigtigste ofte at stoppe eskalering.

Ved giftige dampe (fx efter blanding af rengøringsmidler)

forlad området og få frisk luft
luk døren, hvis det kan gøres sikkert
ring 112 ved åndenød eller tydelige symptomer
ring til Giftlinjen 82 12 12 12 for rådgivning ved forgiftning (døgnåben)

Ved ætsning i øjne/hud

skyl straks med rigeligt vand (øjne: øjenskyl + fortsat skylning)
følg lokale procedurer og søg lægehjælp ved behov

Ved ukendt reaktion i beholder

gå væk, isolér området, tilkald relevant hjælp
undlad at “rette” reaktionen ved at hælde noget andet i (det er sådan, situationer eskalerer)

10 korte regler, der virker i hverdagen

Hav en enkel affaldsplan (syrer, baser, opløsningsmidler, oxidationsmidler, ukendt).
Ingen “restedunke” med blandet indhold.
Undgå klorprodukter i faglokalet, hvis det kan lade sig gøre.
Datomærk åbning på opløsningsmidler – især peroxiddannere.
Gennemgå kemikalieskabet årligt for ukendte/ældre flasker.
Hold syrer, baser, oxidationsmidler og brandfarligt adskilt.
Brug værnemidler konsekvent (briller/visir ved ætsende stoffer).
Lær eleverne: “Man blander ikke rengøringsmidler.”
Brug små mængder og planlæg oprydning før forsøget.
Ved uheld: ud af rummet, luft ud, hjælp til rette sted (Giftlinjen/112).

“Ukendt” er en kategori – ikke en opgave

Alt uden tydelig mærkning → ukendt/karantæne
Ingen omhældning, ingen “lugtetest”
Oxidationsmidler holdes adskilt
Mistænkelige beholdere (buler/tryk/krystaller) isoleres og håndteres efter procedure
Husk: nogle kemikalier bliver farligere over tid (udtørring, oxidation, peroxider)

Afrunding

Uforenelige kemikalier er sjældent et problem, når alt er mærket, sorteret og håndteret efter plan. Problemet opstår, når man improviserer: blander rengøringsmidler, hælder rester sammen, eller forsøger at “rydde op” i gamle kemikalier uden at vurdere henstand og stabilitet.

Det gode er: De fleste hændelser kan forebygges med få, klare rutiner:

adskil syrer, baser, oxidationsmidler og brandfarligt
undgå blanding af husholdningsprodukter, især klor + syre/ammoniak
gør “ukendt” til en fast kategori
vær opmærksom på stoffer, der kan blive ustabile over tid (natrium, peroxiddannere, fugtede reagenser)