Emballager

transport og opbevaring

 

 

Emballage til farligt gods, farlige stoffer og farligt affald

Emballage er afgørende for sikkerheden uanset om et produkt skal transporteres, håndteres og opbevares eller bortskaffes som affald. Vigtigheden af korrekt emballering understreges af en række uheld og indberetninger til myndighederne.

For at beskytte mennesker, ejendom og miljø mod uheld under opbevaring, håndtering, transport og bortskaffelse er der derfor både nationalt og internationalt indgået en række aftaler om, hvorledes bestemte kategorier af varer skal emballeres.

Packaging is the essential component in the safe transport of dangerous goods by air” anføres indledningsvist af IATA-DGR under ”General Philosophy”. De anerkender, at selvom en vare er klassificeret som farligt gods dvs. farlig at transportere, så kan transporten alligevel i visse tilfælde foregå forsvarligt. Men en helt essentiel forudsætning, er altså, at emballeringen af varen er tilstrækkelig god.

Korrekt emballering omfatter valg af velegnet emballage, men også, at denne emballage, være det en papkasse, dunk, tromle eller palletank, lukkes korrekt.

I denne artikel opridses emballeringskravene til både transport af farligt gods og forudgående/efterfølgende opbevaring og håndtering af kemiske produkter.

INFO: Denne artikel er lang, men på ingen måde fyldestgørende eller fuldstændig præcis. Brug den som et pejlemærke, men lad den ikke danne grundlag for endeligt valg af emballage.

Definitioner

Palle overpacked med acetoneEmballage: En eller flere beholdere og ethvert andet element eller materiale, der kræves, for at beholderne kan opfylde deres funktion som beholder og andre sikkerhedsfunktioner.

Indvendig emballage: Emballage, der kun må transporteres i en ydre emballage. Dagligt benævnt som detailemballage

Ydre emballage: Den udvendige beskyttelse i en kombinationsemballage eller kompositemballage samt eventuelle absorberende materialer, polstringsmaterialer og andre dele, der kræves for at indeholde og beskytte indvendige beholdere eller indvendige emballager. Dagligt benævnt som transportemballage

Kombinationsemballage: En kombineret transportemballage bestående af en eller flere indvendige emballager fast nedpakket i en ydre emballage i overensstemmelse med 4.1.1.5.

Ekstra ydre emballage (eng.: overpack): En omslutning, der anvendes (af én enkelt afsender, når det drejer sig om radioaktive stoffer) til at samle et eller flere kolli til én enkelt enhed, der er lettere at håndtere og stuve under transport.

Eksempler på ekstra ydre emballager:

(a) en lastebakke som f.eks. en palle, på hvilken flere kolli placeres eller stables og fastgøres med et plastbånd, krympefolie eller strækfolie eller med andre passende midler, eller

(b) en ydre beskyttelsesemballage, som f.eks. en kasse eller en tremmekasse.

 

 

Opbevaring og brug

Emballagekravene ved opbevaring og brug af kemikalier er i Danmark formuleret i Klassificeringsbekendtgørelsen. Det er Miljø- og Fødevareministeriet, der står bag loven, og det er Miljøstyrelsen, der har ansvaret for at kontrollere, at reglerne på kemikalieområdet overholdes. I praksis er det en særlig enhed i Miljøstyrelsen – Kemikalieinspektionen – som udfører tilsynet med, at kemikaliereglerne overholdes. Bemærk, at der gælder særlige regler for blandt andet kosmetik, bekæmpelsesmidler og flere andre produktgrupper.

Miljøstyrelsen stiller kravene ved salg og opbevaring af kemikalier. Emballagekravene i klassificeringsbekendtgørelsens § 10 stk. 1 er meget generelle, men de tre første af fem punkter kædes i § 10 stk. 2 direkte sammen med transportreglerne.

Klassificeringsbekendtgørelsen

Emballager, der indeholder farlige blandinger, skal opfylde følgende krav:
borup salmiakspiritus

  1. Emballagen skal være således udformet og fremstillet, at indholdet ikke utilsigtet kan trænge ud.
  2. Det materiale, som emballagen og lukningen er fremstillet af, må ikke kunne angribes af indholdet eller kunne indgå farlige forbindelser med dette.
  3. Emballagen og lukningen skal i alle dele være så solid og kraftig, at den ikke kan løsne sig, og skal med sikkerhed kunne tåle den behandling, som den erfaringsmæssigt udsættes for.
  4. Emballager med lukkeanordning, der gør det muligt at lukke emballagen igen, skal være konstrueret således, at emballagen kan lukkes gentagne gange, uden at indholdet utilsigtet kan trænge ud.
  5. Emballagen skal være udformet, så hel eller delvis tømning kan ske på forsvarlig måde.

Stk. 2. Emballagen opfylder kravene i stk. 1, nr. 1, 2 og 3, hvis den opfylder kravene til transport af farligt gods med jernbane, ad landevej, ad indre vandveje, ad sø- eller luftvejen.

Hvis man som virksomhed vil være sikker på, at den emballage man opbevarer sine farlige kemikalier i, er velegnet i Kemikalieinspektionens tolkning, så bør man sikre, at emballagen er transportgodkendt.

Det er vigtigt at understrege, at ovenstående alene vedrører emballagens egnethed til at tilbageholde det farlige indhold, altså de krav, der listes herover i stk. 1 pkt. 1, 2 og 3. Der er masser af andre krav til emballagen før denne kan markedsføres eller bruges. For bare at nævne nogle enkelte kan der være krav om de skal være forsynet med børnesikret lukning og/eller en følbar advarselsmærkning (for blinde og svagtseende).

Men helt overordnet kan man sikre, at emballagerne på lager og i produktionen er velegnede ved at følge transportbestemmelserne.

Transport

Uanset om en vare skal fragtes på vej, sø eller med fly, stiller transportreglerne samme krav om indledningsvist at klassificere varen for at vurdere om denne er klassificeret som farligt gods. Hvis det er tilfældet skal varen tildeles et UN-nummer, og så træder alle transportbestemmelserne i kraft, og uanset om transportformen er vej, sø eller fly er udgangspunktet anvendelse af UN-godkendt emballage, samt efterfølgelse af bestemte emballeringsforskrifter.

De internationale vejtransportregler er som de eneste formuleret på dansk, og eftersom vejtransport-kravene er tilstrækkelige til også at opfylde Klassificeringsbekendtgørelsens emballagekrav (om opbevaring og håndtering), så lad os dykke ned i disse.

Vejtransportreglerne findes i den danske bekendtgørelse, der implementerer ADR-konventionen (“Europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej”) i dansk ret.

Ved klassificering af en vare bestemmes fareklassen (ex klasse 3 brandfarlige væsker) og eventuelle sekundære fareegenskaber, og i tillæg hertil tildeles varen også en emballagegruppe (I, II, III) som kan opfattes som en fininddeling af de(n) overordnede fareklasse(r). Romertal I er reserveret de mest farlige, mens romertal III er de mindst farlige indenfor fareklassen. Bemærk, at klassificering og tildeling af emballagegruppe sker ud fra helt bestemte tests og kriterier – det er altså ikke noget, man bare stikker fingeren i vejret og beslutter! Enkelte stoffer er endvidere ikke tildelt en emballagegruppe.

Ud fra fareegenskaber og emballagegruppe findes et UN-nummer, der fremafrettet afgør, hvorvidt varen må sendes, og hvordan den i givet fald skal emballeres.

Emballagegrupper kaldes i øvrigt tit for pakkegrupper.

Generelle emballeringsbestemmelser

Lige så snart en vare er ’farligt gods’ skal denne emballeres efter en bestemt emballeringsforskrift, men samtidig gælder en stribe generelle krav som fremgår af afsnit 4.1.1 i ADR-konventionen. Bemærk, at der er særlige krav for gasser (”gasflasker”), for smittefarlige stoffer (klasse 6.2) og for radioaktiver (klasse 7), samt yderligere krav til IBC’er i ADR 4.1.2.

Farligt gods skal emballeres i emballager, herunder IBC’s og storemballager, af god kvalitet, som er stærke nok til modstå de påvirkninger, der normalt kan forventes under transport. Disse påvirkninger omfatter omlæsning mellem lasttransportenheder og mellem lasttransportenheder og lagre såvel som flytning fra en palle eller ydre emballage med henblik på efterfølgende manuel eller maskinel håndtering.

Emballager, herunder IBC’s og storemballager, skal være udformet og lukket på en sådan måde, at indholdet ikke under normale transportforhold slipper ud på grund af vibration eller temperatur-, fugtigheds- eller trykændringer (f.eks. som følge af ændringer i terrænhøjde).

Emballagerne, herunder IBC’s og storemballager, skal lukkes i henhold til fabrikantens anvisninger.

 Der må ikke klæbe farlige stoffer til ydersiden af emballagerne, IBC’erne og storemballagerne.

Disse bestemmelser gælder for både nye, genanvendte, rekonditionerede eller refabrikerede emballager og nye, genanvendte, reparerede eller refabrikerede IBC’s og nye eller genanvendte eller refabrikerede storemballager.

4.1.1.2 Emballagedele, der er i direkte berøring med farlige stoffer,

  1. skal kunne modstå kemiske og andre påvirkninger fra disse stoffer,
  2. må ikke forårsage en farlig effekt, f.eks. gennem katalyse af en reaktion eller ved reaktion med det farlige gods, og
  3. må ikke tillade gennemtrængning af det farlige gods, således at dette kan udgøre en fare under normale transportforhold.

Emballagedelene skal om fornødent forsynes med en passende indvendig belægning eller underkastes en anden indvendig behandling

De generelle emballeringsbestemmelser kan langt hen af vejen karakteriseres som ’sund fornuft’ bestemmelser:

  • Den dunk eller tromle man vælger at anvende skal være kraftig nok til at kunne holde til at blive smidt lidt rundt med af fragtselskabet
  • Dunken skal kunne lukkes, så indholdet ikke slipper ud. Fabrikantens anvisninger hertil skal følges.
  • Der må ikke sidde rester på ydersiden af dunken.
  • Dunken må ikke blive nedbrudt af indholdet, og den må heller ikke reagere med indholdet. Det kan eventuelt sikres ved en indvendig coating. Der findes metoder til vurdering af forenelighed

Vi finder næsten enslydende generelle bestemmelser i de øvrige regelsæt (IMDG og IATA).

 

Fyldningsgrad

Ved valg af emballage til væsker er det vigtigt, at rumfanget er tilstrækkeligt stort til, at væsken kan udvide sig som følge af ex temperatursvingninger uden at løbe over. I forbindelse med lufttransport skal emballager beregnet til at indeholde væsker desuden være i stand til at modstå en trykforskel, uden at indholdet slipper ud, jf. de internationale regler for lufttransport.

Kombinationsemballager

Når man anvender detailemballager i en godkendt udvendig transportemballage skal disse pakkes på en sådan måde, at de under normale transportforhold ikke kan gå i stykker, punktere eller lade indholdet slippe ud i den ydre emballage. Indvendige emballager, der indeholder væsker, skal pakkes med lukningen opad og anbringes i ydre emballager i overensstemmelse med retningspilene i ADR 5.2.1.10. Indvendige emballager, der let går i stykker eller punkterer, f.eks. emballager fremstillet af glas, porcelæn eller stentøj eller af visse plastmaterialer el. lign., skal være fast nedpakket med egnet stødabsorberende pakningsmateriale i en ydre emballage.

Sammenpakning

Farligt gods må ikke pakkes sammen med andet farligt gods eller andet gods i den samme ydre emballage eller storemballage, hvis godset på farlig måde kan reagere indbyrdes og bevirke:

  1. forbrænding og/eller udvikling af stor varme,
  2. udvikling af brandfarlige, giftige eller kvælende gasser,
  3. dannelse af ætsende stoffer, eller
  4. dannelse af ustabile stoffer.

Lukning af emballager

Udover de generelle bestemmelser, der fastslår, at emballagerne naturligvis skal lukkes, så de holder tæt, så står der om de godkendte emballager, at fabrikanter og efterfølgende forhandlere af emballager skal tilvejebringe oplysninger om procedurer, der skal følges, samt en beskrivelse af type og dimensioner for lukkeanordninger (herunder de krævede pakninger) og alle andre komponenter, der er nødvendige for at sikre, at emballager til transport kan opnå tilfredsstillende resultater i prøvningerne i dette kapitel. (ADR kap. 6.1.1.5)

Det er vigtigt, at man som afsender indhenter godkendelsesrapporterne på de emballager, man anvender, så man kan sikre sig, at disse lukkes korrekt. Det er ikke ukendt, at låg eksempelvis skal lukkes med en bestemt nøgle og med et vist moment, eller at der skal anvendes særlige splitter til holde tromler lukkede. Ligeledes vil UN-papkasser skulle tapes til på en bestemt måde og med en bestemt type tape.

Trykopbygning og ventilerede låg

Udluftningsventil på hdrogenperoxid
Hvis man sender varer, der kan ’stå og gasse af’ eller på anden vis udvikle gasser skal der iagttages nogle forholdsregler som anført i ADR 4.1.1.8.

Når der er mulighed for, at indholdet udvikler gasser (som følge af temperaturstigninger eller andet), således at der opstår tryk, kan emballagen eller IBC’en forsynes med en ventil, såfremt de afgivne gasser ikke frembyder en fare, fordi de er giftige eller brandfarlige, eller fordi de udvikles i for store mængder el.lign.

En emballage skal forsynes med ventil, hvis der kan opstå et farligt overtryk som følge af naturlig nedbrydning af stoffer. Ventilen skal være konstrueret på en sådan måde, at der under normale transportforhold ikke vil kunne slippe væske ud eller trænge udefra kommende materiale ind, når emballagen eller IBC’en befinder sig i den stilling, som den skal transporteres

Bemærk, at luftfragt forbyder sådanne ventilerede låg!

Genbrug og levetid af emballage

Emballager må gerne genbruges til transport forudsat, at de ikke er faldet for en lovbestemt levetid (plastdunke har ex en levetid på maksimalt fem år og palletanke skal trykprøves mere frekvent).  Forud for transporten skal man kontrollere, at emballagen ikke er korroderet, tilsmudset eller på anden måde beskadiget, og for hver enkelt IBC skal det efterses, at alt betjeningsudstyr fungerer korrekt. Såfremt emballagen ikke fremstår ’som ny’ skal den tages ud af brug eller rekonditioneres.

Medmindre andet godkendes af den kompetente myndighed, må plasttromler og plastdunke, IBC’s af stiv plast og komposit IBC’s med indvendige plastemballager til transport af farlige stoffer anvendes i fem år fra fabrikationsdatoen af emballagerne, medmindre en kortere brugsperiode er foreskrevet på grund af det transporterede stofs egenskaber.

Stoffer som flussyre og salpetersyre må ikke transporteres i enkeltemballage af plast, der er mere end to år gammel målt fra fremstillingsdatoen. Bemærk, at begrænsningen alene går på enkeltemballager, men eftersom disse syrer er kendt for at være hårde mod plast, bør man heller ikke transportere dem i indvendige emballager, der er meget ældre.

Stoffer med lavt smeltepunkt

Stoffer og blandinger, som har et smeltepunkt på 45 °C eller derunder betragtes som værende faste stoffer, der kan blive flydende under transport, og derfor må ikke alle typer UN-godkendt emballage anvendes. Nærmere krav står anført i ADR 4.1.3.4

UN-godkendelse af emballager

De detaljerede emballeringsbeskrivelser (se senere) kræver som oftest anvendelse af UN-godkendt emballage. Dette er ikke altid tilfældet, men kræves ofte. Det er derfor vigtigt, at man som bruger (indkøber, product manager, pakker osv.) ved, hvordan man skelner sådan emballage.

UN-godkendelse af emballager sker på baggrund af en typeprøvning. Det er et grundlæggende princip, at typeprøvningen udføres på emballager, der er klargjort til transport. I Danmark er det Teknologisk Institut, der typegodkender emballage, men mange forhandlere sælger udenlandsk godkendt emballage og det er helt i orden.

UN-godkendte emballager kan genkendes på en kode, der står trykt på eller præget ind i emballagen. På mindre dunke og spande findes den ofte i bunden, mens den på større tromler og kasser (over 30 kg) skal stå på siden eller i låget. Størrelsen er bogstaverne skal være 12 mm høje medmindre emballagen er under 30 kg.

Det nærmer sig raketvidenskab at afkode Un-typegodkendelser, men de vigtigste elementer er:

 

  • (UN) = De Forenede Nationers emballagesymbol
  • 1H2 = Plasttromle med aftageligt låg
  • X = til stoffer i emballagegruppe I, II eller III
  • 56 = den maksimale bruttovægt i kg
  • S = til faste stoffer eller indvendige emballager
  • 17 = fremstillingsåret for emballagen
  • E = Godkendt i Spanien
  • B-392 = Fabrikantens navn eller en anden af den kompetente myndighed fastsat identifikation af emballagen.

 

  • (UN) = De Forenede Nationers emballagesymbol
  • 1G = Paptromle
  • X = til stoffer i emballagegruppe I, II eller III
  • 20 = den maksimale bruttovægt i kg
  • S = til faste stoffer eller indvendige emballager
  • 13 = fremstillingsåret for emballagen
  • D = Godkendt i Tyskland
  • BAM12479 = Fabrikantens navn eller en anden af den kompetente myndighed fastsat identifikation af emballagen.

 

  • (UN) = De Forenede Nationers emballagesymbol
  • 1A2 = ståltromle med aftageligt låg
  • X = til stoffer i emballagegruppe I, II eller III
  • 33 = den maksimale bruttovægt i kg
  • S = til faste stoffer eller indvendige emballager
  • 15 = fremstillingsåret for emballagen
  • D = Godkendt i Tyskland
  • BAM2829/M&S = Fabrikantens navn eller en anden af den kompetente myndighed fastsat identifikation af emballagen

 

 

  • 1B1 = Aluminiumstromle med ikke-aftageligt låg
  • 3 = enkeltemballage til stoffer i emballagegruppe I, II eller III med en relativ massefylde på maksimalt 1,3 kg/liter
  • 250 = det hydrauliske prøvningstryk, som emballagen viste sig i stand til at modstå (i kPa)
  • 16 = fremstillingsåret for emballagen
  • F = Godkendt i Frankrig
  • BVT 202159/Tou. = Fabrikantens navn eller en anden af den kompetente myndighed fastsat identifikation af emballagen

Hvis der er tale om plastdunke eller plasttromler vil der også være et angivelse af produktionsmåneden. Disse emballager har jo en levetid på maksimalt 5 år, hvorfor produktionsmåneden kan være rar at vide.

Hvis kodemærkningen indeholder et S, betyder det altså, at emballagen er godkendt til at indeholde enten faste stoffer eller indvendige emballager, men man kan ikke ud fra kodemærkningen konkludere, hvilket der er tilfældet. Man kan heller ikke, hvis emballagen er godkendt til at indeholde indvendige emballager, se, hvilke indvendige emballager, der er tale om, og om der ved pakning af emballagen skal anvendes stød- eller væskeabsorberende materiale. Emballagen må kun anvendes sådan, som den blev prøvet (se dog nedenfor for så vidt angår kombinationsemballager).

Som bruger skal man derfor altid finde de nødvendige oplysninger i henholdsvis godkendelsesdokumentet og prøvningsrapporten.

 

Kombinationsemballager

For kombinationsemballager foretages prøvningen på den ydre emballage med indhold af indvendige fyldte emballager svarende til den konkrete anvendelse. På baggrund af den aktuelt afprøvede pakning tildeles godkendelsen.

Vigtigt: Hvis man ønsker at anvende fx en UN-papkasse til sine egne forskellige detailemballager skal man enten få papkassen selektivt prøvet, hvilket er en bekostelig affære. Alternativt skal man indkøbe ”V” godkendte papkasser (dvs. af typen 4GV, hvis det er papkasser), fordi disse tillader emballering med forskellige indvendige emballager. Denne mulighed og kravene er beskrvet i ADR 6.1.5.1.7.

 

Godkendt prøvningsorgan

Prøvning og godkendelse af emballager skal foretages af et af Beredskabsstyrelsen anerkendt prøvningsorgan. Det fremgår af § 27 i bekendtgørelsen om vejtransport af farligt gods. Anerkendt dansk prøvningsorgan for farligt gods emballager er Teknologisk Institut. De kan kontaktes for nærmere rådgivning:

Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup, Telefon 72202000

Ved stabling skal du være opmærksom på, at kasserne står korrekt over hinanden – hjørne mod hjørne – for at bevare størst mulig stablingsstyrke. Styrken sidder især i hjørnerne af kasserne, og stables kasserne forbandt for at få en mere stabil pakning, mistes op til 50 % af stablingsstyrken. Her anbefales det at bruge et mellemlægsark til stabilisering. Kan forbandt stabling ikke undgås, er det vigtigt, at kasserne stables kant mod kant.

Emballeringsforskrifter

For hver type farligt gods gælder udover ovenstående generelle regler en eller flere specifikke emballeringsforskrifter (også kaldet pakkeinstrukser eller pakkeforskrifter). Det fremgår af ADR stoflisten, hvilke(n) emballeringsforskrift(er), der gælder for et givent UN-nummer.  Emballeringsforskrifterne findes i afsnit 4.1.4 i ADR-konventionen.

Vær opmærksom på, at emballeringsforskrifterne gælder almindelige emballager (P001 osv.), storemballager (LP01 osv.)  og  IBC’er (IBC01 osv.) . For eksplosiver, organiske peroxider og selvnedbrydende stoffergælder særlige regler. Som tidligere gælder også særlige krav for trykbeholdere til gasser, for smittefarlige stoffer og radioaktiver.

I pakkeinstruktionen for almindelige småemballager (P001 osv.) opererer man med følgende typer emballage:

Enkeltemballage: En tromle, dunk, kasse, sæk eller lignende som er godkendt til direkte påfyldning af stoffet.

Kombinationsemballage: En eller flere velegnede indvendige emballager, der er fast nedpakket i en ydre emballage, f.eks. dunke fast nedpakket i en kasse.

Med mindre andet er nævnt skal enkeltemballager, samt den udvendige emballage i en kombinationsemballage altid være UN godkendt.

Det er ikke et krav, at de indvendige emballager er UN-godkendte.

 

X, Y eller Z-godkendelse?

Pakkeinstruktionerne er udformet, så flere forskellige slags farlige stoffer kan ’deles’ om samme pakkeinstruktion. Man skal således vide, at det ikke er gjort med at slå op i den rigtige pakkeinstruktion (opslaget foretages i stoflisten ud fra UN-nummer og emballagegruppe). Man præsenteres nemlig for yderligere valgmuligheder i pakkeinstruktionen. Først skal man typisk vælge om man ønsker at anvende en enkeltemballage eller en kombinationsemballage. Dernæst kan man aflæse eventuelle krav til mængden de indvendige emballager (detailemballagerne) må rumme i en kombinationsemballage, og hvor stor en mængde man maksimalt må transportere per kolli (altså per udvendig emballage eller per enkeltemballage). Denne samlede mængde er typisk anført forskelligt som funktion af emballagetypen (papkasse, ståltromle, plastdunk osv.) og stoffets emballagegruppe.

Når man har udset sig en egnet og godkendt emballage på basis af både de generelle bestemmelser og pakkeinstruktionen, skal man endelig sikre sig, at den valgte emballage er godkendt til den pågældende emballagegruppe:

  • En X-mærket emballage må anvendes til emballagegruppe I, II og III. Dette er den bedste type
  • En Y-mærket emballage må anvendes til emballagegruppe II og III. Dette er den næstbedste type
  • En Z-mærket emballage må anvendes til emballagegruppe III. Dette er en den ringeste af de godkendte typer

ADR emballeringsforskrift p002

Emballage til kemikalieaffald

Opsamling af kemikalieaffald stiller særlige krav til emballagen. De oprindelige detailemballager vil ofte være uegnede. Glasflasker risikerer at sprænge, hvis man blander affald og lukker emballagen. Ved anvendelse af metalbeholdere vil syreindhold hurtigt kunne ætse hul i emballagen. Da man ofte bortskaffer mange slags kemikalier samtidigt er der en ekstra risiko for, at disse reagerer utilsigtet.

Fortum (tidl. Kommunekemi) har informationer om emballage på deres hjemmeside og en meget kompetent kundeservice, der kan vejlede!

Ved emballering af affald som er farligt gods vil man ofte anvende den danske bekendtgørelses bilag 2, der tillader sammenpakning i plast- eller ståltromler med aftaleligt låg.

Konklusion

De er mange krav til emballagevalget både når man sender farligt gods, og når faremærkede kemikalier oplagres og anvendes på virksomheden. Emballagekvaliteten indikeres på typegodkendelsesmærkningen (UN-stemplet), så det bør være en af de første ting, man tjekker, men der er andre parametre, der skal medregnes før pakkens farlige indhold er skærmet efter reglerne.

Yderligere information

Teknologisk Institut: http://www.emballering.dk/10368

Beredskabsstyrelsen: http://brs.dk/forebyggelse/transport/emballering/Pages/emballering.aspx

Miljøstyrelsen: http://mst.dk/kemi/kemikalier/regulering-og-regler/

Kontakt os for en uforpligtende snak! Bestil UN-kasser i webshoppen