Østersøaftalen – Memorandum of Understanding on the Transport of Dangerous Goods on Ro-Ro Ships in the Baltic Sea – fastlægger fælles sikkerhedsregler for transport af farligt gods på Ro-Ro-passager- og fragtskibe i Østersøen. Aftalen danner bro mellem ADR og IMDG-koden og gælder både internationale ruter og udvalgte danske indenrigsfærger.

De vigtigste pointer er:

  • Ledsagede enheder transporteres efter ADR, mens uledsagede enheder transporteres efter IMDG.
  • Rederierne har ret til at stille supplerende krav, herunder begrænsninger på visse klasser og mængder.
  • Korrekt dokumentation, mærkning og forhåndsdeklaration er afgørende – ellers kan enheden afvises.
  • Danske virksomheder skal sikre interne procedurer, uddannelse og risikovurdering efter både ADR, MoU og rederispecifikke krav.
  • Flere danske indenrigsruter (fx FanøFærgen og Molslinjen) er omfattet af Østersøaftalen, selvom transporten foregår nationalt.

“Østersøaftalen er ikke en ekstra byrde – den er det værktøj, der binder ADR og IMDG sammen i en praktisk virkelighed, hvor danske virksomheder hver dag kombinerer vej- og søtransport. Når aftalen bruges rigtigt, bliver transportkæden både sikrere og mere forudsigelig.”
Martin Pedersen, ADR-sikkerhedsrådgiver

Hvad er Østersøaftalen (Memorandum of Understanding Baltic Sea)?

Østersøaftalen – også kendt som Baltic Sea MoU – er en fælles aftale mellem landene omkring Østersøen om sikker transport af farligt gods med Ro-Ro-skibe. Den gælder både passagerfærger og fragtfærger, hvor farligt gods transporteres i køretøjer, trailere eller containere.

Aftalen supplerer IMDG-koden og ADR, så regionen får en fælles, praktisk og ensartet ramme for korte søoverfarter med farligt gods.

Formål og anvendelsesområde

Østersøaftalen har til formål at:

  • harmonisere krav på tværs af Østersølandene
  • sikre et højt og ensartet sikkerhedsniveau
  • skabe klare procedurer for rederier, chauffører og terminaler
  • forenkle transport mellem vej og sø i multimodale transporter

Aftalen gælder for Ro-Ro-passagerfærger og Ro-Ro-cargo-færger i hele Østersøområdet.

Deltagende lande (overordnet)

  • Danmark
  • Sverige
  • Tyskland
  • Polen
  • Finland
  • Estland
  • Letland
  • Litauen
  • Norge (associeret via særlige samarbejder)

Alle store Ro-Ro-operatører i regionen arbejder efter MoU’en.

Farligt gods på færger i Østersøen og indenrigs

Forholdet mellem Østersøaftalen, IMDG og ADR

MoU’en skaber tydelighed i en situation, hvor gods ofte kører direkte fra vej til skib uden omlastning.

ADR anvendes når:

  • enheden er ledsaget af chauffør
  • godset fremstår og håndteres som vejtransport om bord
  • ADR-transportdokument anvendes
  • ADR-mærkning (orange skilte, faresedler) er påkrævet

IMDG anvendes når:

  • enheden er uledsaget
  • godset betragtes som søtransport under hele rejsen
  • IMO Multimodal Dangerous Goods Declaration kræves
  • maritime placards og segregation følger IMDG-reglerne

MoU’en udligner forskellene

MoU’en definerer præcist, hvilke elementer fra ADR og IMDG der gælder i hvilke situationer. Især på passagerfærger kan MoU’en stille skærpede betingelser – fx begrænsninger for eksplosiver, brandfarlige gasser og selvreaktive stoffer.

Centrale regler og krav under Østersøaftalen

Hvilke typer farligt gods kan medtages?

De fleste klasser kan transporteres, men følgende er typisk underlagt skærpede betingelser:

  • Klasse 1 – eksplosiver
  • Klasse 2 – brandfarlige gasser
  • Klasse 4.3 – stoffer der reagerer farligt med vand
  • Klasse 5.2 – organiske peroxider
  • Klasse 7 – radioaktive materialer

Begrænsninger afhænger af rute, skibstype, ventilation og passagerantal.

Rederierne kan indføre:

  • begrænsninger på specifikke UN-numre
  • maksimalt antal DG-enheder per afgang
  • krav til emballagetyper og sikring
  • placering i dedikerede DG-zoner om bord

Forskellen på ledsagede og uledsagede enheder

Ledsagede enheder

  • Chaufføren er om bord
  • Transporten kategoriseres som ADR
  • ADR-dokumentation og orange skilte kræves
  • ADR’s sammenlæsningsregler gælder
  • Køretøjet placeres i områder med adgang for ADR-personale

Uledsagede enheder

  • Traileren efterlades uden chauffør
  • Transport klassificeres som IMDG
  • Maritime placards på tre sider
  • Segregation efter IMDG’s tabel
  • IMO-deklaration og evt. packing certificate påkrævet

Dokumentation

ADR (ledsaget transport):

  • ADR-transportdokument
  • Tunnelrestriktionskode (hvis relevant)
  • Krav efter særlige bestemmelser, CV-koder mv.
  • Rederiets forudgående DG-erklæring

IMDG (uledsaget transport):

  • IMO Multimodal Dangerous Goods Declaration
  • Container/Vehicle Packing Certificate
  • Placards og labels efter IMDG-koden

Mærkning og skiltning

  • ADR: Orange skilte, faresedler, miljømærker, temperaturmærker
  • IMDG: Placards på tre sider, marine pollutant labels, samt korrekte UN-numre

Særlige krav til chauffør, passagerer og besætning

  • Adgang til lastdæk under sejlads er begrænset
  • Passagerantal kan reduceres på DG-afgange
  • Chaufføren skal følge besætningens instrukser ved brand eller uheld
  • Køretøjets motor og brændstofsystem skal være sikret

Transportforløbet i praksis

Booking og forhåndsdeklaration

De fleste færgeselskaber kræver forhåndsdeklaration 24–48 timer før afgang:

  • UN-nummer og korrekt betegnelse
  • Klasse, subrisks, pakkegruppe
  • Mængder og emballagetyper
  • Ledsaget/uledsaget
  • SDS på forlangende
  • Kontaktperson for nødsituationer

Manglende booking = risiko for afvisning ved ankomst.

Check-in og terminalkontrol

Terminalpersonalet kontrollerer:

  • Dokumentation
  • Mærkning og skiltning
  • Emballagens integritet
  • Køretøjets tekniske stand
  • Chaufførens ADR-bevis (ledsaget)

Lastning og stuvning om bord

  • ADR’s sammenlæsningsregler gælder for ledsaget transport
  • IMDG segregation table gælder for uledsaget
  • DG-enheder placeres typisk længst fra passagerområder
  • Køretøjer sikres med klodser, kæder eller hydrauliske låse
  • Ventilation vurderes især for brandfarlige eller gasudviklende stoffer

Ruter og rederier under Østersøaftalen

(Sejlplaner ændres løbende – rederiets DG-vejledning er altid gældende.)

Internationale ruter (udvalg)

DFDS

  • Karlshamn–Klaipeda
  • Kapellskär–Paldiski
  • Kiel–Klaipeda

Stena Line

  • Frederikshavn–Göteborg
  • Karlskrona–Gdynia
  • Trelleborg–Rostock/Travemünde

TT-Line

  • Trelleborg–Rostock
  • Trelleborg–Travemünde

Finnlines

  • Naantali–Kapellskär
  • Malmö–Travemünde

Danske indenrigsfærger under Østersøaftalen

Selv om det er nationalt, er flere danske færger omfattet af MoU’en, fordi de sejler i Østersø-regionens farvande.

Eksempler:

  • FanøFærgen (Esbjerg–Fanø)
  • Molslinjen (Odden–Aarhus, Ebeltoft–Odden, Bornholmslinjen)
  • SamsøFærgen
  • Ærøfærgerne
  • LangelandsFærgen

Typiske krav:

  • Fixed DG-afgange på bestemte tidspunkter
  • Forhåndsbooking (ofte samme dag)
  • Skærpede krav til gasflasker, eksplosiver og brandfarlige væsker
  • Stram verifikation af ADR/IMDG dokumentation

Risikovurdering og best practice

Sikkerhedsrådgiverens rolle

Sikkerhedsrådgiveren bør sikre:

  • korrekt klassificering og emballering
  • opdaterede procedurer for både ADR- og IMDG-krav
  • rederispecifik viden integreret i interne instrukser
  • uddannelse af chauffører og terminalpersonale
  • løbende audits af dokumentation og mærkning

Interne tjeklister

Gode værktøjer til virksomheden:

  • tjekliste for booking af DG
  • kontrolskema for dokumentation og mærkning
  • procedure for spild og brand om bord
  • rutetjek: hvilke fareklasser accepteres på hvilke afgange?

Konklusion

Østersøaftalen er et centralt værktøj, når danske virksomheder transporterer farligt gods med færge. Den sikrer en ensartet, sikker og praktisk anvendelig model for overgange mellem vej- og søtransport. Korrekt brug af aftalen reducerer driftsforstyrrelser, øger sikkerheden og giver en mere stabil planlægning af transportkæden.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om Østersøaftalen

Gælder Østersøaftalen ved alle transporter i Danmark?

Nej. Den gælder kun for Ro-Ro-færger i Østersøområdet – herunder flere danske indenrigsfærger.

Hvornår skal jeg bruge ADR-dokumenter, og hvornår IMDG?

ADR bruges ved ledsagede køretøjer. IMDG bruges ved uledsagede enheder.

Er der særlige begrænsninger for eksplosiver og brandfarlige gasser?

Ja, mange ruter har begrænsninger eller særlige procedurer for klasse 1 og 2.1.

Skal jeg booke farligt gods på forhånd?

Ja. Rederierne kræver næsten altid forhåndsbooking – ofte 24–48 timer inden afgang.

Kan en enhed afvises, hvis den mangler mærkning?

Ja. Mærkning og dokumentation skal være fuldstændige og korrekte, ellers kan enheden nægtes indsættelse på skibet.

Gælder MoU’en også for farligt gods i begrænsede mængder (LQ)?

Ja, men færgerne kan have særlige procedurer for LQ, særligt på passagerafgange.

Hvor finder jeg rederiets egne krav?

I rederiets DG-vejledning på deres hjemmeside eller via bookingafdelingen.