Definition

En overpack eller – som det officielt er oversat til i den danske ADR konvention – en ’ekstra ydre emballage’, er defineret som:

En omslutning, der anvendes til at samle et eller flere kolli til én enkelt enhed, der er lettere at håndtere og stuve under transport.

Eksempler på ekstra ydre emballager:
– en lastebakke som f.eks. en palle, på hvilken flere kolli placeres eller stables og fastgøres med et plastbånd, krympefolie eller strækfolie eller med andre passende midler, eller
– en ydre beskyttelsesemballage, som f.eks. en kasse eller en tremmekasse.

I det følgende bruges ordet Overpack, da det også er denne term, der skal anføres udenpå pakken i de tilfælde, dette er krævet. Mere om det senere.

En overpack kan altså være alt fra en papkasse indeholdende opmærkede UN-godkendte dunke i til en pallekasse med alle mulige kolli i. En overpack kan også bare være en trykflaske, der placeres på en palle med nogle bånd omkring.

Overpack’en har et lidt blakket ry, fordi den potentielt kan skjule ikke-deklareret farligt gods eller forkert emballeret og opmærket farligt gods. Denne artikel forsøger at rydde lidt op i forvirringen om kravene til overpacks, hvornår det er en overpack og hvornår det ikke er, og forhåbentlig bidrage til lidt sikrere transport fremover.

Har du spørgsmål til artiklen er du meget velkommen til at kontakte os – der er ingen dumme spørgsmål og det er altid gratis at spørge!

Hvilke krav stilles til en overpack?

Først og fremmest skal alle kolli hver især være emballeret efter reglerne dvs. som oftest i UN-godkendt emballage og med faresedler og påskrifter i overensstemmelse med emballeringsforskrifterne. En overpack giver altså ikke ’carte blanche’ til at undlade at sætte faresedler på de enkelte kolli på pallen eller i kassen!

Dernæst skal alle kolli i overpack’en placeres, så de peger den rigtige vej, ikke sandt! Altså emballager med væske og retningspile, skal placeres med den rigtige ende op. Og det samme gælder naturligvis tromler og dunke osv.

Hver emballages tilsigtede funktion må ikke på nogen måde hindres af den ekstra ydre emballage. Ingen kolli i overpacken må således blive mast fx af spændebånd eller krympefolie. Kolli må også kun stables, hvis de er beregnet til det og kan holde til det.

Alle kolli i overpacken skal sikres, så de ikke kan forskubbe sig inden i overpacken. Der skal altså anvendes godt med pakkefyld, hvis der er tale om en ekstra papkasse eller en palleramme. Hvis man placerer eksempelvis tromler på en palle er det ikke nok at ’fiksere’ dem med nogle plastfolie. Der skal som minimum nogle kraftige bånd omkring, så tromlerne står helt fast og hverken kan tippe eller skride på pallen.

Alle kolli i overpacken skal undersøges for tegn på utætheder og rester af farligt gods, og i givet fald fjernes fra overpacken.

Der må ikke anbringes gods, der skal holdes adskilt efter ’sammenlæsningsbestemmelserne’ for den respektive transportform.

Overpacken må gerne indeholde andet gods, der ikke har farlige egenskaber, såfremt dette også er beskyttet mod at forskubbe sig.

Brug af paller som overpack

 

Klar til at blive påført UN-nummer og fastgjort til pallen Det er meget udbredt at placere de færdige kolli på en palle, der til sidst folieres. I disse tilfælde er det vigtigt, at man pakker de forskellige kolli med tanke for, at fx en gaffeltruck ikke uforvarende kan komme til at stikke hul i emballagerne. Man skal således sikre, at dunke, tromler og kasser ikke rager ud over pallen.

Man skal også sikre, at såfremt man stabler dunke eller kasser, at disse kan holde til det, og at det er muligt at sikre dem, så de ikke kan vælte eller forskubbe sig. Og sikringen skal ske uden, at de enkelte kolli bliver deformeret af presset fra diverse bånd.

Spandene på ‘modelbilledet’ mangler UN-nummer. Man kan heller ikke se om de er UN-godkendte som de skal være. Man behøver ikke kunne se UN-godkendelsen under transporten, men det er afsenders ansvar, at den er på plads. Endelig mangler man selvfølgelig at sikre spandene med pallerammer, bånd eller folie, så de ikke kan bevæge sig under transporten. Det er ekstra vigtigt når de sendes i to lag.

Mærkning af overpack

Ved vej- og søtransport gælder:

  1. Overpacken behøver ikke at blive mærket, såfremt man tydeligt kan se en repræsentant for alle de forskellige faresedler og påskrifter, der er tilsted i overpacken.

Man skal altså kunne se alle slags faresedler, alle de forskellige UN-numre og hvis der er krav herom også stofnavn/Proper Shipping Name (som ved søtransport). Endvidere skal man kunne se retningspilene på to modstående sider, også selvom det hele står på en palle. Hvis der er lithiummærker på nogle kolli skal de også være synlige. Bemærk, at det ved vejtransport ikke er et krav, at man skriver stofnavn på overpacken- heller ikke for klasse 1 og 2 (men det ødelægger lidt huskereglen om at gentage alle faresedler og påskrifter..)

Hvis man er lidt smart gælder det altså om at placere de forskellige kolli på en palle således, at faresedler og Un-numre vender den rigtige vej og kan ses igennem krympefolien. Men anvender man sort folie, pallerammer eller pallekasser, så hjælper det naturligvis ikke.. Så man man i stedet kigge ned til pkt. 2.

Ved luftfragt gælder også, at såfremt alle faresedler, håndteringssedler og påskrifter er synlige, behøver man ikke gentage disse, men såfremt man sender flere overpacks i samme forsendelse skal disse mærkes op med en identifikationskode og den samlede mængde farligt gods per overpack i overenstemmelse med angivelsen i transportdokumentet (Shippers Declation for Dangerous Goods).

  1. Såfremt man ikke kan se en repræsentant for alle de forskellige faresedler, UN-numre og retningspile, skal man gentage disse synligt udenpå overpacken, og desuden skrive ordet “OVERPACK”. Bogstaverne i ordet “OVERPACK” skal mindst være 12 mm høje. Hvis man afsender fra et andet land end Danmark, kan der være krav om brug af det lokale ord for ”overpack”. I Danmark bruger man ordet ”OVERPACK”.

Hvis man fx stiller de færdige kolli på en palle, der folieres med sort folie, er det altså et krav, at man gengiver faresedler, UN-numre og et stofnavn, samt retningspile uden på den sorte folie. Og så skal man skrive ”OVERPACK” eller bruge en klistermærke (det er naturligvis også tilladt).

Hvor skal man mærke overpacken?

I de tilfælde, hvor man skal gentage mærkningen gælder, at det bare skal være letlæseligt og tydeligt, og faresedler på en baggrund af kontrastfarve. Det er lige meget om man placerer mærkningen ovenpå fx en palle, eller på siden af denne. Der er heller ikke krav om, at man mærker på to sider. En enkelt side er nok (dog retningspile på to modstående sider). Det er tilladt at mærke på to sider, og det er da en fin service for chaufføren og andre parter.

Er overpack en emballage?

Ja, en overpack betragtes som en ekstra ydre emballage, men den tillægges ingen beskyttende funktion (af myndighederne). Alle kolli nede i overpacken skal derfor hver især være korrekt emballeret og opmærket efter kravene i de pågældende transportbestemmelser.

Overpack letter håndteringen, så man ikke ex skal slæbe 20 dunke med brandfarlig maling, men kan nøjes med at flytte en enkelt palle, hvor dunkene står på. En overpack kan også beskytte ex enkeltemballager som UN-godkendte dunke mod støv og snavs under transporten, så de ser godt ud på et salgsdisplay hos modtageren.

Skal der retningspile på?

Ja, det skal der! Og de skal placeres på to modstående sider.

Underligt nok tillader ADR tilsyneladende enkeltemballager indeholdende væske (tænk UNgodkendte dunke eller tromler) i en overpack uden at kræve retningspile, men det kan ikke anbefales.

Hvad med mærket for miljøfare?

Ja, hvis bare et enkelt kolli bærer mærket for miljøfare, så skal dette gentages udenpå overpacken efter samme krav som for de almindelige faresedler.

Begrænset mængde

Overpacks indeholdende farligt gods emballeret i begrænsede mængder skal mærkes med ordet “OVERPACK”(mindst 12 mm høje bogstaver), samt mærket for begrænset mængde og retningspile på to modstående sider, hvis nogle kolli indeholder væske og skal mærkes med retningspile..

Indeholder overpacken ordinært farligt gods gælder, at faresedler og UN-numre, samt øvrige påskrifter og håndteringssedler for disse også skal på.

Undtaget mængde

Overpacks indeholdende farligt gods emballeret i undtaget mængde (excepted quantity eller EQ) skal mærkes med ordet “OVERPACK”(mindst 12 mm høje bogstaver), samt mærket for undtaget mængde

Dokumentation

Ved vej- og søtransport behøver man ikke skrive i transportdokumentet, at der er anvendt overpacks. Det er ikke forbudt, og kan være fornuftigt nok at anføre. Det må dig ikke stå i stedet for angivelsen af antal kolli og mængden af farligt gods (altså de UN-godkendte kolli).

Ved luftfragt er der krav om, at DGD’et udfyldes med angivelse af overpacks, disses id, hvis der er flere og hvor meget der er per overpack.

Webshop

I webshoppen finder du overpack labels til en god pris!