[widecontent parallax=”yes” background_color=”#000″ centered=”yes” font_color=”#fff” padding_top=”100px” padding_bottom=”250px” font_size=”20px” background_image=”https://www.isikkerhed.dk/wp-content/uploads/2018/01/papkasse-limited-quantity-lq.jpg”]

Guide til at sende ‘begrænset mængde’

(også kendt som Limited Quantity eller LQ)

 

 

[/widecontent]
Denne artikel omhandler vejtransport af begrænset mængde efter ADR 2017 reglerne. Artiklen berører også kort IMDG-reglerne for søfragt af begrænset mængde efter IMDG koden 38-16. Lempelsen genfindes desuden i luftfragtreglerne, men er her knap så attraktiv at anvende for afsenderen.

Har du spørgsmål til artiklen er du meget velkommen til at kontakte os – der er ingen dumme spørgsmål og det er altid gratis at spørge!

Hvad er begrænset mængde?

Begrænset mængde (engelsk ’limited quantity’ ofte forkortet LQ) er en særlig lempelse i transportreglerne (ADR, IMDG og ICAO/IATA), der tillader forsendelse af små mængder farligt gods uden at følge det fulde regelsæt.

Stoffer, der må sendes som begrænset mængde er anført i stoflisten for de respektive regelsæt. I ADR konventionen findes mængdebegrænsningen for den indvendige emballage eller genstand i stoflistens kolonne (7a).

I det følgende skrives LQ som forkortelsen for begrænset mængde.

Hvilke varer kan sendes som LQ?

Fareseddel begrænset mængde (LQ)Af ADR stoflistens små 3.000 UN-numre er over 1.600 tilladt at sende som LQ, så det er altså over halvdelen af alle UN-numre, der kan transporteres på denne måde som vejtransport.

Mange tænker måske på LQ-varer som varer, der enten må sendes i maksimalt 1 kg (eller 1 liter) emballager, eller 5 kg (eller 5 liter) emballager.

Måske tænker man endda, at en god tommelfingerregel er, hvis det er pakkegruppe II stoffer, så er LQ = 1 kg eller liter, og hvis det er pakkegruppe III, så er LQ = 5 kg eller liter.

Det gælder ganske rigtigt også en stor del af UN-numrene i stoflisten (ca. 75 %), og ikke mindst mange af de typer gods, der sendes mest af. Men der er faktisk over 400 forskellige UN-numre, der ved vejtransport har en øvre grænse på bare mellem 100 g og 500 g eller tilsvarende volumen. Mange af disse er giftige stoffer, men der er også en del gasarter i blandt. Og så er der en enkelt lille ’outlier’ i UN 3028 AKKUMULATORER, TØRRE, INDEHOLDENDE FAST KALIUMHYDROXID, elektriske, hvor der må sendes op til 2 kg som LQ.

Konklusion: Du kan ikke stole på tommelfingerreglen! Kig i stoflisten, hvor grænsen altid står anført!

Er der forskel på ADR og IMDG begrænsede mængder?

IMDG-kodens stofliste indeholder ligesom ADR-konventionen ca. 1.600 UN-numre, der kan sendes som LQ, men der er enkelte eksempler på, at der er forskellige grænser de to regelsæt imellem.

Dette er et udpluk af forskellene, vi er faldet over, men listen er ikke gået efter med tættekam:

  • UN 1286 Harpiksolie (Rosin Oil), mindre mængde i IMDG end ADR
  • UN 1743 BORON TRIFLUORIDE PROPIONIC ACID COMPLEX, LIQUID, mindre mængde i IMDG end ADR
  • UN 3242 AZODICARBONAMIDE, mindre mængde i IMDG end ADR
  • UN 2802 KOBBERCHLORID (Denne må sendes op til 5 kg på land, men kun 500 g som LQ på sø. Det skyldes sikkert, at kobberchlorid er noget skidt at få spredt i vandmiljøet, da det er meget miljøfarligt..
  • UN 2280 HEXAMETHYLENEDIAMINE, MOLTEN findes slet ikke i ADR?
  • UN 2956 5-tert-BUTYL-2,4,6-TRINITRO-;m-XYLENE (MUSK XYLENE) må sendes som 5 kg under ADR, men er forbudt under IMDG. Det skyldes nok de selvnedbrydnede egenskaber.

Og så er der fem oplagte stoffer, der er forbudte at sende som LQ på sø, men er tilladt på landjorden

  • UN 3094 CORROSIVE LIQUID, WATER-REACTIVE, N.O.S.
  • UN 3129 VÆSKE, DER REAGERER MED VAND, ÆTSENDE, N.O.S.
  • UN 3130 VÆSKE, DER REAGERER MED VAND, GIFTIG, N.O.S.
  • UN 3131 FAST STOF, DER REAGERER MED VAND, ÆTSENDE, N.O.S.
  • UN 3132 FAST STOF, DER REAGERER MED VAND, BRANDFARLIGT, N.O.S.

Skal vi lige gentage konklusionen: Du kan ikke stole på tommelfingerreglen! Kig i stoflisten, hvor grænsen altid står anført!

Hvad er fordelene ved LQ?

Afsender har følgende fordele i forhold til ordinært farligt gods

  • Intet krav om sikkerhedsrådgiver
  • Intet krav om UN-godkendt emballage
  • Samme fareseddel uanset UN-nummer
  • Samme emballering uanset UN-nummer
  • Det meste må sammenpakkes
  • Ved vejtransport er der intet krav om transportdokument
  • Mange transportører accepterer LQ, selvom de normalt afviser farligt gods


Transportøren
(vejtransport) har følgende fordele i forhold til ordinært farligt gods

  • Chaufføren kan nøjes med det lille ADR-bevis (1.3 basiskursus)
  • Bilen skal ikke mærkes med orange skilte eller faresedler (medmindre der transporteres over 8t eller bilen skal med et skib)
  • Ikke krav om ADR-udstyr eller ildslukkere
  • Ikke krav om skriftlige anvisninger
  • Færre sammenlæsningsbestemmelser
  • Færre tunnelrestriktioner

 

Kravene for at kunne sende en vare som begrænset mængde er:

  • Alle parter skal være uddannede på 1.3 basiskursus (gælder både afsender og chauffører)
  • Ved søtransport skal der fortsat udfyldes og medsendes et transportdokument
  • Godset skal være tilladt at sende som begrænset mængde efter stoflisten
  • Godset skal pakkes og mærkes som anført herunder
  • Afsender skal på sporbar vis informere transportøren om bruttomængden af LQ gods
  • Godset skal lastsikres og håndteres som ordinært farligt gods

 

Hvordan skal man emballere og mærke en LQ forsendelse?

Din første opgave når du som afsender står med en vare i hånden, du ønsker at sende afsted, er at finde ud af om varen er farligt gods. Det sker typisk ved at kigge i sikkerhedsdatabladet (MSDS’et) eller spørge producenten eller andre kloge hoveder. Når du dernæst ved, at varen er farligt gods, og du har fået oplyst et UN-nummer og eventuelt en tilhørende pakkegruppe, skal du slå op i stoflisten (ADR-konventionen eller IMDG-koden eller IATA-DGR alt efter transportform) og se, hvorvidt det er tilladt at sende denne slags farligt gods som LQ.

Hvis du fx slår UN 1202 Diesel op i stoflisten vil du se, at denne må sendes som LQ i mængder per indvendig emballage på maksimalt 5 liter. Står du med en 20 liter diesel jerrican skal du nu vurdere om det i praksis er en mulighed for dig at omhælde denne til velegnede dunke hver på maksimalt 5 liter (ex 4 x 5 liter).  Hvis dette ikke er en mulighed må du i stedet forsøge dig med at sende dunken som ordinært farligt gods.

Hvis du som i eksemplet herover har 4 x 5 liter dunke med diesel, vil det være muligt at sende disse som begrænset mængde ved at følge bestemmelserne som de står anført i ADR kapitel 3.4 eller IMDG koden kap. 3.4, og gengivet herunder (kun i hovedtræk – der er udeladt små detaljer).

Det farlige gods skal pakkes i kombinationsemballager dvs. en fornuftig indvendig emballage (detailpakken) i en ydre emballage (transportkassen). Hverken den indvendige eller den ydre emballage kræves UN-godkendt, men de skal overholde de generelle emballeringsforskrifter, der langt hen af vejen kan betragtes som ’sund fornuft’ betingelser.


Ætsende væsker i sarte glas og lignende skal placeres i en stiv mellememballage inden de kommer i den udvendige papkasse. Øvrige varer kan bare komme i papkassen som de er, men naturligvis lukkede og placeret opret.

Kolliets vægt maks. 30 kg. De enkelte indvendige emballagers maksimale indhold aflæses i stoflisten.

Det er også tilladt at placere dunkene på en bakke og betrække med krympefolie. I så fald er bruttovægten maks. 20 kg.

Hvis indholdet er flydende skal der være retningspile på to modstående sider.

Kassen skal mærkes med den viste etiket i størrelsen 10 x 10 cm. Hvis kassen er for lille må etiketten skrumpes, men ikke til mindre end 5 x 5 cm. Målene gælder længden af hver sidekant. Etiketten placeres på spidsen, og skal synlig og læselig og kunne modstå forskellige vejrforhold, uden at funktionen nedsættes nævneværdigt. Ved søtransport 3 måneder i havvand. Du kan bestille LQ labels i webshoppen.

Ovenstående fremgangsmåde gælder ved alle typer LQ varer uanset om de skal med lastbil eller skib. Luftfragt er anderledes!

Skal der udarbejdes transportdokument?

Ved vejtransport er der ikke krav om et transportdokument, men afsender skal oplyse transportøren om mængden af LQ gods. Hvis der gøres brug af Østersøaftalen gælder skærpede krav, som ikke gennemgås i denne artikel!

Ved søfragt skal LQ varer deklareres på et transportdokument ligesom øvrigt farligt gods, og med tilføjelse af ordene ”Limited Quantity” eller ”LTD QTY” efter hvert slags gods.

Hvem må køre med LQ?

Det må alle, der som minimum er uddannet efter ADR kapitel 1.3. Ved vejtransport af LQ varer er der ikke krav om, at der medbringes hverken ildslukkere, personlige værnemidler eller andet ADR-udstyr.

Skal man have en sikkerhedsrådgiver?

Nej, hvis virksomheden kun sender eller håndterer LQ kolli er der ikke krav om, at der er tilknyttet en sikkerhedsrådgiver.

Er der tunnelkode restriktioner når man kører med LQ?

Ja, der er faktisk lidt, men kun for køretøjer, der medbringer over 8 tons LQ varer.

Skal bilen eller containeren mærkes med faresedler?

Hvis et enkelt køretøj medfører over 8 tons LQ gods skal køretøjet afmærkes med LQ faresedlen i 25 x 25 cm foran og bagpå medmindre den fragter andet farligt gods, for hvilket mærkning med orangefarvede skilte er påkrævet.

Containere skal mærkes på alle fire sider med LQ etiketten i 25 x 25 cm med mindre den rummer andet farligt gods, der er mærket med faresedler. Ved vejtransport skal containeren også kun mærkes, hvis indholdet af LQ gods overstiger 8 tons, mens den ved søtransport uden undtagelse skal mærkes.

Såfremt det farlige gods også er miljøfarligt skal miljøfaremærket også påsættes.

Husk, at containeren skal pakkes og lukkes af en uddannet person, der også skal underskrive container-pakkeattesten.

Særlige bestemmelser

Kolli må gerne være mærket med LQ mærket for luftfragt, der har et Y i midten.

Webshop

I webshoppen finder du LQ labels til en god pris!

 

 

 

[button size=”small” color=”orange” link=”https://www.isikkerhed.dk/kontakt/” target=”_top”]Kontakt os for en uforpligtende snak![/button]